/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Afgift, told o.s.v.
Fra : Christian Stidsen


Dato : 02-02-05 23:12

Jeg har kigget lidt på ældre maskiner bl.a. Ural.
I den forbindelse har jeg fået at vide, at mange af de maskiner der er i
Danmark som aldrig har været indregistrerede skal registreres inden 1/6 -
ellers er det ikke længere muligt.

Nogen der ved nogen om dette - om det evt. er en and...

M.v.h.

Christian Stidsen

--
FZS600



 
 
Jan Bachman (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bachman


Dato : 02-02-05 23:28

>Jeg har kigget lidt på ældre maskiner bl.a. Ural.
>I den forbindelse har jeg fået at vide, at mange af de maskiner der er i
>Danmark som aldrig har været indregistrerede skal registreres inden 1/6 -
>ellers er det ikke længere muligt.
>
>Nogen der ved nogen om dette - om det evt. er en and...

Det er ikke en and. Her er sagen som jeg har forstået den:

Der kommer nye EU-regler (Euro2) for udstødningsgasser. Det er kun få
maskiner, som har lidt år på bagen, der opfylder disse krav. Kravene
gælder derfor kun for maskiner (gamle som nye), der aldrig har været
indregistreret i et EU-land. Dvs. en importeret maskine, der tidligere
har kørt på gaden i f.eks. Tyskland, ikke er berørt af de nye regler.

Hvis maskinerne står og blomstrer hos en forhandler, så er der
(vistnok) mulighed for dispensation for kravene i et tidsrum efter
1/6, så forhandleren har en chance for at få maskinerne solgt.

/Jan

Erik Dalby Christens~ (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Erik Dalby Christens~


Dato : 03-02-05 01:06


>Der kommer nye EU-regler (Euro2) for udstødningsgasser. Det er kun få
>maskiner, som har lidt år på bagen, der opfylder disse krav. Kravene
>gælder derfor kun for maskiner (gamle som nye), der aldrig har været
>indregistreret i et EU-land. Dvs. en importeret maskine, der tidligere
>har kørt på gaden i f.eks. Tyskland, ikke er berørt af de nye regler.
>

>
>/Jan

Så vidt jeg er orienteret så er det ligegyldigt om det er EU land
eller ikke -
Altså har cyklen bare engang været indregistreret i et eller andet
'udland' så er det fint. - Altså har man et original reg-attest fra
f.eks Ugu-Dugu eller USA så er det ok. Det er en ret væsentlig
detalje.





--
Ha' det - Erik DC (Email - HUSK fjern xyz'erne)

Richard (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Richard


Dato : 03-02-05 18:43

Christian Stidsen wrote:

> Jeg har kigget lidt på ældre maskiner bl.a. Ural.
> I den forbindelse har jeg fået at vide, at mange af de maskiner der er i
> Danmark som aldrig har været indregistrerede skal registreres inden 1/6 -
> ellers er det ikke længere muligt.

En gang til, så skulle den være der:

Er det en "ny"/ikke tidligere indregistreret Ural, må du eller
forhandleren se at få den synet og godkendt senest 30. juni. For som
tidligere nævnt skal en motorcykel, der blev importeret til DK inden 1.
april 2004, som aldrig har været indregistreret noget sted i verden og
ikke overholder Euro 2-luftforureningsbestemmelserne, indregistreres
senest den 30. juni 2005. Se <www.fstyr.dk/sw22289.asp?art_id=771>

Efter den dato skal motorcyklen tilsvarende overholde Euro 2 for at
kunne blive indregistreret - formentlig en mere teoretisk end praktisk
mulighed for private. Fra 2007 gælder i stedet de endnu strengere Euro
3-bestemmelser.

Blev motorcyklen importeret som ny til DK efter 1. april 2004, skulle
den overholde Euro 2-bestemmelserne for at kunne blive indregistreret
efter 30. juni 2004. Er din kommende Ural hjemtaget så sent, har
forhandleren nok sørget for at få den indregistreret i tide

Er motorcyklen brugt og har været indregistreret et eller andet sted i
verden, skal den blot overholde de danske regler, der var gældende på
tidspunktet for dens første indregistrering. Om det så er i EU eller
uden for er ligegyldigt

Er motorcyklen importeret som ny og aldrig blevet indregistreret
herhjemme, men har været brugt til banekørsel, på køreteknisk anlæg, på
teknisk skole el. lign. i et vist, dokumenterbart omfang, kan få sin
årgang fastsat ud fra produktionsåret af Statens Bilinspektion.
Motorcyklen skal så opfylde de krav, der var gældende herhjemme i det
fastsatte år.

Ligesom tidligere skal der i alle tilfælde også foreligge en relevant
type- eller enkeltgodkendelse, der omfatter den stelnummerserie,
motorcyklen indgår i. Husk også, at toldvæsenet betragter et
brugtimporterede køretøj, der har kørt mindre end 6.000 km, for et
demo-køretøj og opkræver fuld reg.afgift af det

--
Richard Pade, Sorgenfri, DK
'85 VF750S Veffer Dancer & '89 GB500 Clubman GibBernakken
www.dfmc.dk/richard_pade - DK coordinator for honda-v4.com

Armand (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 03-02-05 23:49

Richard wrote:
> >
> En gang til, så skulle den være der [omkring Euro-2 emissiosnormen]:
> ....................
> Er motorcyklen brugt og har været indregistreret et eller andet sted i
> verden, skal den blot overholde de danske regler, der var gældende på
> tidspunktet for dens første indregistrering. Om det så er i EU eller
> uden for er ligegyldigt

Lige en tillægs-krølle til dén detalje, omend at den falder udenfor subj:

At overholde "de danske regler der var gældende på tidspunktet" dækker
den danske typegodkendelse som eksisterede fra midt i 70'erne og indtil
myndighederne efter EU's opståen skulle acceptere andre EU-landes (også
tidligere) godkendelser. Derved er det næsten sikkert at et ikke-EU
køretøj (á US-import!?) der er nyere end fra midt-70'erne ikke har den
fornødne godkendelse (á stelnummerserie), hvorimod at alt der har kørt
indenfor det nuværende EU-område vil (skal) glide igennem systemet!
Importerer man oversøisk vil der derfor påløbe en mer-udgift á
enkelt-godkendelse af køretøjet. Hvis køretøjer er aldrende, således at
det er fra før typegodkendelsens tid er der dog en enklere procedure
derfor end hvis det er nyere!

--
Armand.

Richard (04-02-2005)
Kommentar
Fra : Richard


Dato : 04-02-05 23:20

Armand wrote:

> Importerer man oversøisk vil der derfor påløbe en mer-udgift á
> enkelt-godkendelse af køretøjet. Hvis køretøjer er aldrende, således at
> det er fra før typegodkendelsens tid er der dog en enklere procedure
> derfor end hvis det er nyere!

Helt enig; ved brugtimport af sådanne køretøjer er det en god idé at
forhøre sig hos Færdselsstyrelsen om eksisterende godkendelser, der
dækker den aktuelle model og det konkrete stelnummer. - inden handlen
afsluttes

Hold øje med den nyetablerede database over godkendelser på:
<http://www.fstyr.dk/sw22275.asp>
- hvem ved, en dag bliver den måske komplet

--
Richard Pade, Sorgenfri, DK

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste