"Bruno lind" <stempelvejen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4205f428$0$48647$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Har købt en vw transporter 1.9 TD fra 1996. Den har kørt ca 100000 km.
>
> Den føles noget sløv - der er ikke meget kraftoverskud når jeg ligger på
> 120
> kmt.. Går det op ad bakke skal pedalen helt i bund for at holde de 120
> kmt! -(Og det er med tom vogn) - Med f.eks 1 ton last tør jeg ikke tænke
> på
> farten!!!
> (Måske skal det være sådan, jeg har ikke prøvet andre Vw transportere med
> en
> 1.9 TD motor!)
>
> Kan man ikke trylle lidt flere heste ud på en sådan motor? Nogen der
> kender
> til sådanne triks?
> eller links til beskrivelser?
>
> Mvh b.lind
>
Havde en lidt sjov oplevelse med sådan en fætter for nogle år siden. Jeg
arbejdede dengang i et firma hvor vi havde 2 Transportere. Den ene blev kørt
fast af en kollega som var en utroligt forsigtig billist. Nogle ville måske
ligefrem kalde ham en sløv padde bag et rat. _Aldrig_ nogen hårde
accellerationer og altid mindst 10 km/t under den på stedet gældende
hastighedsgrænse - dog max 70 km/t. Også på motorvej.
En dag var vi et par stykker som skulle på kursus og vi skulle så køre i
vores forsigtige kollegas Transporter. Vi havde tidligere kørt samme tur i
den anden Transporter og vidste derfor at den sagtens kunne klare en
marchhastighed på 130-40 stykker på motorvejen. Ej så med denne her. Med
pedalen trykket i bund kunne speedometernålen kun lige akkurat presses over
100 km/t og så stoppede festen. Ind til vi havde kørt ca. 65 km på
motorvejen. Så lød der et ordentligt Puufff fra motoren og så kom der
ellers slub i kareten. Hvad der egentlig skete ved jeg ikke. Men det virkede
ganske som om der havde siddet et eller andet i klemme et eller andet sted
som nu var blevet "skudt" ud. I hvert fald var der lige pludselig ingen
problemer med at matche vores anden Transporter mht. motorkraft. Så måske er
det bare det der skal til. Ud på motorvejen og fyr den af.
mvh
Jesper