Lasse Rønlev wrote:
> Hej NG!
>
> Nå! Nu er den gal igen
>
> Jeg har længe irriteret mig over, at der mangler lys i instrumentbordet
> omkring ventilationsknapperne! Så dem må jeg jo få skiftet... MEN HVORDAN???
>
> Er der nogen herinde der ved, hvordan man kommer frem til den eller de pærer
> der lyser disse knapper op? Jeg kan se at der er 2 skruer øverst i
> udluftningskanalerne, men er der flere? For jeg synes ikke rigtigt at hele
> panelet går fri... (Og hvilken vej skal det ud? Op eller bagud?)
>
> Håber nogen kan vejlede - Må også se at få købt den værkstedsmanual...
>
> Mvh
> Lasse, der aldrig mere sætter c-lås i en bil, sikke et arbejde!
>
>
Jeg har lige kigget i min tyske "So wird's gemacht", men desværre står
der kun noget om selve instrumentpanelet - ikke om knapperne til
el-bagrude og tågebaglygte. Så det er altså ikke i den bog at du kan
finde svaret på netop det problem. Der nævnes heller ikke noget om
hvordan man får udluftningsenheden af, men der sidder muligvis nogle
skruer bag panelet til betjening af varme og blæser. Det panel skulle du
kunne tage af ved at trække blæserknappen af. Bag den skulle der sidde
en skrue, og lige over radioen yderligere to skruer. Hvis du skruer de
tre skruer af skulle du kunne pille panelet ud (de to drejeknapper til
varmemængde og spjældstyring bliver siddende), og bag det sidder der -
såvidt jeg kan se på tegningen - yderligere et par skruer, der muligvis
holder udluftningsenheden. Håber at det er det rigtige - har aldrig selv
været der.
Held og lykke!
M.v.h.
Jens L. Pedersen
'99 Punto 60SX