Folmer Rasmussen wrote:
> Thi det skete i de dage, for mange, mange år siden at der stadig kunne
> findes anstændige mekanikere, der ved at hælde lidt tomgangslyd ind i
> øregangen, kunne stille en diagnose der i 99 ud af 100 tilfælde
> passede på en prik.
>
> Derfor er vi nu hensat til et lastbilværksted hvor man ikke kun
> skruede på ét bestemt mærke, men tog sig kærligt af alle opdukkende
> behov.
>
> Det er den sidste fredag før jul, og arbejdet er behørigt indstillet i
> så god tid, at der er mulighed for at læske ganen med et par pilsnere
> før fyraften.
>
> Som det så ofte sker i forsamlinger af fagligt dygtige folk, opstod
> der efter et par pilsneres tid et latent behov for at gøre
> omgivelserne opmærksom på éns kvaliteter, især hos yngstemanden.
>
> Han foreslog derfor et væddemål om, om han med bind for øjnene, kunne
> identificere et hvilket som helst motorkøretøj der blev startet op,
> bare ved at lytte, og var samtidigt heller ikke afvisende overfor at
> stille en evt. diagnose, hvis han mente at der var noget galt med
> motoren.
>
> De ældre svende på værkstedet indviligede i væddemålet, og det første
> automobil blev startet op.
>
> Det unge menneske lyttede andægtigt til tomgangslyden i et minuts tid,
> og så kom dommen:
>
> Det er en Volvo F88, som har lidt belægninger på ventilerne, og som
> inden for de næste 50.000 km. vil trænge til en ny vandpumpe.
>
> Diagnosen var fuldkommen korrekt.
>
> Næste bil blev startet op, da svendene gerne ville have deres penge
> igen.
>
> Det er jo en Scania-Vabis LS76, der har lidt problemer med
> udrykkerlejet til koblingen, og desuden godt kunne trænge til nye
> dyser.
>
> Nu var svendene ved at være ude med en halv ugeløn, og for at få
> pengene hjem igen, foreslog de en kvit eller dobbelt. Det gik den unge
> lærling med til.
>
> I stedet for at starte en anden bil op, tog en af de gamle gubber en
> gulvspand i zink, hvori han fyldte lidt møtrikker, spændskiver og
> andet godt. Derefter blev den rusket godt og grundigt igennem, og så
> ventede man ellers i spænding på lærlingens dom.
>
> Han var godt nok stille meget, meget længe, men endelig begyndte han
> forsigtigt:
>
> "Det var godt nok en svær én, men lad mig begynde med det jeg er
> sikker på."
>
> Det er en Mercedes-Benz! *ROFL*
>
He he, ja så ka' jeg lære det
Bortset fra det, så er Mercedes ikke mit fortrukne mærke når vi taler om
lastbiler, der er jeg mere til Scania.
--
Mvh
Per
www.perbeer.dk
masser af F1 video's samt meget andet motorsport