-Åbenbart kan man, ihvertfald iflg. Vejle Amts fosikringsklub i GF. Jeg fik
en folder fra klubben med posten forleden. Hvorfor jeg fik den ved jeg ikke,
for jeg bor temmelig langt fra Vejle Amt, men skidt med det. Det er
usædvanlig læsning.
"På foranledning af klubbens medlemmer/forsikringstagere, har der siden 1964
været iværksat en intern "transpotordning" mod en forhøjelse af det årlige
klubkontingent. Tilsutningen til ordningen er obligatorisk, dog er det
første år frivillig. Kontingentet opkræves sammen med autopræmien pr. 1.
januar hvert år."
-Det forekommer jo meget fornuftigt, måske bortset fra, at ordningen er
obligatorisk, og jo altså minder en hel del om en udvidelse af
forsikringsforholdet (og iøvrigt præmiens størrelse), blot holdt ude af
policen?
-Der kommer så en lang og detaljeret forklaring om, hvad man kan få hjælp
til, f.eks:
Starthjælp, transport hjem eller til værksted, fra hjem til værksted,
udbedring af skader på stedet, hjemtransport af fører og passagerer osv.osv.
-Det der virkelig fik mig til at spærre øjnene op, var formuleringerne i
afsnittet "når du har brug for hjælp"
(.........) "Hvis det er nemmere hurtigere og mere praktisk for dig, må du i
princippet rekvirere den nødvendige hjælp/assistance fra hvem du vil. Det
kan være nærmeste autoværksted eller servicestation. Det kan også være
"Bondemandens" traktor, hvis du en vinterdag kører fast i sneen, og det er
den hurtigste form for hjælp.
-Og sørme om der så ikke står:
"Du skal blot sende regningen til klubben, påført dit navn og policenummer.
Får du ingen regning, skal du skrive et lille brev til klubben og forklare
om dit udlæg. Vi refunderer omgående det udlagte beløb"
-Det er sjældent, at man ser en så imødekommende tekst fra noget der har med
et forsikringsforhold at gøre. Hvis det virkelig er muligt, at undgå at
nogen laver plat på det, så står det måske slet ikke så slemt til med
moralen som jeg gik rundt og troede.
Det skal retfærdigvis nævnes, at der også eet sted i folderen står:
"ved misbrug af vejhjælp pålægges en selvrisiko pr. assistance."
--
Martin
www.martinbak.dk/ - ny julesang.
nu med download og gæstebog