John Sahl wrote:
> "hvis der er mere end 6 måneder til månedsdatoen, og køretøjet
> ikke er indkaldt, sættes der ikke kryds i rubrik 21 på anmeldelses
> blanketten Bilen indkaldes nu 2 år efter synet på baggrund af den
> nye månedsdato, såfremt der ikke skyldes et periodesyn.
> Man kan ikke få ændret månedsdatoen, hvis bilen synes og
> godkendes ved et registreringssyn og godkendelsen ligger efter
> indkaldelsen."
>
> Dette læser jeg som om man ved et eventuelt frivilligt syn godt
> kan ændre det således at den her efter vil blive indkaldt 2 år efter
> dette frivillige syn?
Jep, sålænge bilen ikke er indkaldt til et periodesyn, kan du
vælge frivilligt at køre til syn og efterfølgende bruge synsdatoen
som skæringspunkt for fremtidige periodesyn. Helt nøjagtigt bliver
det dog ikke, for hvis du syner bilen idag (6. december 2004), så
ved du kun at du næste gang skal periodesyne den i december 2006,
men ikke at det nødvendigvis bliver lige præcis den 6. december
2006.
Hvis bilen allerede er blevet indkaldt til periodesyn, lad os sige
at den skal ind senest marts 2005, så kan du godt periodesyne den
allerede imorgen, det er bare at booke en ny tid. Efter dette syn
skal den naturligvis ikke ind igen i marts og næste periodesyn
bliver marts 2007. Du kan altså opnå at der bliver mere end to år
til næste syn. Omvendt, hvis du er en slendrian og først syner
bilen i august 2005, så vil næste periodesyn stadig være marts
2007, dvs. du vinder altså ikke noget ved at trække periodesynet
over tiden. Hvis du trækker periodesynet til august 2005 og først
ønsker at kommer til næste periodesyn i august 2007, skal du først
lave det skyldige periodesyn og så kan du umiddelbart bagefter
køre bilen til et frivilligt syn, dvs. du syner bilen to gange
samme dag (og betaler naturligvis for to syn).
--
Hygge..
Thomas
<
http://www.carftp.com> - a library of car videos.