Preben Christensen skriblede og skrablede følgende:
> Er der nogen her der kan fortælle mig hvad der er bedst til at slibe
> en træbåd med er det en eksentrersliber eller en rystepudser
> og hvad er fordele ved den ene og den anden
Det kommer helt an på, hvad du skal slibe, og hvilken maskine, du har råd
til at købe.
En excentersliber virker ved, at sålen roterer langsomt og samtidig roterer
om sin egen axe. En god excentersliber kan kendes ved, at man kan lægge en
hvilken som helst kropsdel på skiven, uden at det kan mærkes på nogen måde!
Kan man mærke, at den roterer, så er det en møgmaskine. Sålen skal stå helt
stille, når man lægger hånden på...
Jeg prøvede engang at lægge fingrene på en kammerats nyindkøbte Kinzo, og
det var lige før, jeg mistede alle snitterne
- den møgmaskine er en ren
vinkelsliber, så hold dig langt væk fra det bras! Den er intet mindre end PH
værdiløs!
Sådan må det ikke være! Den vil ridse ad pommeren til. Den bedste
excentersliber er uden tvivl en Festo, men de koster også ca. kr 4000-
5000,- men så fås de altså heller ikke bedre. Jeg har både een af de nye og
så en gammel Festo, en model WET-A, der er over tyve år gammel. Den er i
mine øjne bedre end den nye. Den er både silkeblid, men kan alligevel tage
rigtigt godt fat. Jeg bruger den maskine til alt, hvad der overhoved skal
slibes. Men mindre kan også gøre det. Bosh laver nogle billige maskiner,
som egentlig er ganske udmærkede, prisen taget i betragtning. Men, desværre
har de svindlet med sålen. Sålen holder ikke mange timer, uanset hvor godt
man passer på den, og da den koster kr 130,- løber det hurtigt op. Det
smarteste er at finde en sål fra en anden maskine. Ellers kan man købe sig
fattig i såler. Jeg mener, at jeg monterede en Metabosål på min Bosh. det er
den lille 125 mm maskine, hvorimod mine Festo er 150 mm. Sålen på min Bosch
holdt ikke engang fem timer, og til sammenligning er sålen på min ene Festo
over ti år og har kørt mange hundrede timer....
Det værste med Bosh maskinerne er bare, at de ryster i hele kroppen, så hvis
man skal arbejde mange timer med dem, så er det et helvede. Det ser man slet
ikke på en Festo, dem kan man arbejde med i timevis, uden at blive træt af
rystelserne.
Men igen, det afhænger af, hvad du skal slibe. Skal man f.eks. slibe nogle
træluger, der er helt plane, så vil jeg hellere bruge en rystepudser fremfor
en billig excentersliber. En rystepudser er til det fine arbejde, og egner
sig ikke til epoxy, glasfiber og grovafslibning af gammel maling. Der er
excentersliberen mange gange bedre. En rystepudser egner sig heller ikke til
krumme flader, den er simpelthen ikke effektiv nok.
Men det afhænger også at slibepapiret. Der er *STOR* forskel på de enkelte
mærker. Jeg har gennem årene prøvet stort set alle mærker, men bruger
udelukkende Metabo idag. Det er de skiver, jeg finder er bedst til både
maling, træ og epoxy. De tager godt fat, og samtidig holder de længe.
Navnlig den røde serie i korn 40, 80 og 120 er noget der vil noget (der er
flere forskellige serier afhængigt af anvendelsen).
Men hvis du køber en fornuftig excentersliber, så er du godt dækket ind. Den
kan klare alle de opgaver, man kan komme ud for på en båd. Men lad være med
at købe discount. Lige netop med en excentersliber, der dur
discountmaskinerne bare ikke..
Claus