---

Ohøj motorfolkens

Jeg lurer lidt på nogle af de aldrende koryfæmaskiner, men for at der
ikke skal gå al for meget veteranmotorcykling i det, har jeg begrænset
mig til japanske maskiner fra 70'erne og 80'erne. Således overvejes for
tiden bl.a. Kawasakis mach-maskiner, Suzukis gt'ere og selvf. Yamahas
rd'ere (måske endda en voldtunet MZ'er - men findes en model, som kan nå
op til de øvrige i feltet ?). Det tiltænkte formål er mest af alt en
sommervejrsmaskine til lande- og motorvejskørsel over kortere ture,
hvorfor jeg holder mig til gadecykler og ikke medtager crossere. Er der
nogen, jeg har glemt ?

Der har tidligere lydt afholdende toner i f.m. motorholdbarhed, og
påstået sammenblanding af gummivareproduktion og rørsvejsning ved
stelproduktionen af de omtalte maskiner, men jeg har lidt på
fornemmelsen, at motorproblemerne mest hører Suzuki til, og
gummiste(mpe)l mest er et varemærke for Kawasaki. Tager jeg fejl, eller
hvor grove er problemerne blandt de forskellige maskiner ?

Som sammenligning kan vel anvendes Hondas cb-four-serie - bl.a. fordi de
stammer fra samme periode, og fordi jeg har erfaring med
sidstnævnte. Nogle stemmer her i gruppen kritiserer Honda'ernes stel, så
man får mistanke om, at de skulle være lige så slemme, som Kawasakis
påstås at være. Hvor grove er totaktmaskinernes problemer set i forhold
til Honda'ernes ?

M.v.h. Bjarke

---

Bjarke Rasmussen wrote:
> Ohøj motorfolkens
>
> Jeg lurer lidt på nogle af de aldrende koryfæmaskiner, men for at der
> ikke skal gå al for meget veteranmotorcykling i det, har jeg begrænset
> mig til japanske maskiner fra 70'erne og 80'erne.

Undskyld mig, men hvad vil du dog med sådan noget gammelt lo..
Ideen med en vild 2-takter er jeg helt med på, men køb dog noget der
kan styrer og bremse. Jeg har selv haft en RD350Ypvs og har pt en
Kawasaki KR-1'er, begge er dejlige maskiner med max funfactor.
Min KR-1'er er opstaldet på ubestemt tid og er derfor i princippet
til salg for det rigtige bud, med den en maskine får du noget der
er værd at kører på og som bare virker perfekt, 60 hk til 123kg
og med et alustel der bare ikke vrider sig, perfekte bremser og garanti
for øm nakke, øm bagdel, og værkende ryg
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/img.asp?f=13092003153253_b.jpg&m=full

/Jens

---

In article <m3vfd20yjn.fsf@localhost.localdomain>,
bjarke@kampsax.dtu.dk says...
> Ohøj motorfolkens
>
> Jeg lurer lidt på nogle af de aldrende koryfæmaskiner, men for at der
> ikke skal gå al for meget veteranmotorcykling i det, har jeg begrænset
> mig til japanske maskiner fra 70'erne og 80'erne. Således overvejes for
> tiden bl.a. Kawasakis mach-maskiner, Suzukis gt'ere og selvf. Yamahas
> rd'ere (måske endda en voldtunet MZ'er - men findes en model, som kan nå
> op til de øvrige i feltet ?). Det tiltænkte formål er mest af alt en
> sommervejrsmaskine til lande- og motorvejskørsel over kortere ture,
> hvorfor jeg holder mig til gadecykler og ikke medtager crossere. Er der
> nogen, jeg har glemt ?
>
<O.S.V.>

Man skal tænke på, at mange af dem du nævner, hører til de første
generationer af japanske MC'er. Ligesom der idag er en stigende tendens
til 'most bang, for the buck', var der i 60'erne og 70'erne kun een
konkurrenceparameter. Flest HK. Køreegenskaber var slet ikke en
konkurrenceparameter. Knæet i asfalten var slet ikke opfundet. Race
forgik på cykelhjul, og man lænede sig bare så langt ind i svinget man
kunne, uden at lempe ballerne ud uver kanten af sædet.
Derfor styrer Kawasakierne som de gør (gjorde) og det samme gælder
mange af de andre samtidige. Yamaha RD350 var lidt anderledes, idet der
var gjort lidt ud af køreegenskaberne, og motoren blev så forbedret
lidt med vandkøling og senere YPVS. Sidst i 80'erne dukkede der der
deciderede replica'er op, som RG'eren, KR-1'en o.s.v.
Som PWH nævner, er der meget langt fra en RD'er til en KR-1'er.
Køreegenskaber, bremser o.s.v. er ganske effektive, og vægten er
absolut minimal = FFUUUUuuuuunnnnnnnnnnnnnnnnnnn..................!

Holdbarhed? Jamen skal du køre jorden rundt????
Med den kørsel du nævner, vil det strække sig til måske en hovedrep.
når du køber den (alle er nyrenoverede i flg. sælger, få er det i
vireligheden). Så vil et sæt stempler holde mindst 2-3 sæsoner, og så
skal det vel gå meget galt hvis der skal mere til.
Svigter smøringen, sker der jo lidt, så den må man lige holde et vågent
øje med.

RD'eren er til at gå til, fordi der er masser af stumper at få. Enkelte
af de andre er efterhånden lidt 'eksotiske'.

Personligt synes jeg at en voldtunet MZ-racer kunne være sjov, så længe
motoreffekten og bremser m.m. følges ad.


--
/Hekto
Ducati Pantah SL/M600 - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-japanese-
industrial-off the shelf-semi-rockets ... no thanks!

---

Bjarke Rasmussen <bjarke@kampsax.dtu.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:m3vfd20yjn.fsf@localhost.localdomain...
>
> .....påstået sammenblanding af gummivareproduktion og rørsvejsning
> ved stelproduktionen af de omtalte maskiner,

Hæ!
En malende beskrivelse

> ........men jeg har lidt på fornemmelsen, at motorproblemerne mest
> hører Suzuki til, og gummiste(mpe)l mest er et varemærke for Kawasaki.

Min opfattelse er at:
Kawa's triples var langt de højestydende på markedet, hvorfor jeg altid har
regnet Suzuki's GT-serie for den mest solide.
Hvor Kawa'erne alene var fremstillet for at være først over krydset ved
grønt, var GT'erne i større grad udlagt som touring-modeller, hvilket brug
jeg også husker dem for: Mange GT550'ere har været udstyret og pakket til
datidens populære træfweekends i Holland, ligesom at storesøsteren, den
vandkølede 750'er, var tidens absolutte touringlokomotiv!
Med GT'erne var Suzuki den sidste japanske fabrik der konverterede til
firetaktere, hvilket giver et hint om at det ikke var dem der solgte
ringest
(á heller ikke den ringeste holdbarhed?) efter at især Honda, men også
Kawasaki, havde introduceret den firecylindrede firetakts-motorcykel!
Stelmæssigt var RD350 nok den bedre, men Yamaha begrænsede sig til gengæld
til denne lette ende af markedet.

> Tager jeg fejl, eller hvor grove er problemerne blandt de forskellige
maskiner ?

Du tager generelt fejl:
Med tiden har alle glemt hvor sorgløst man idag kører rundt på selv
nutidens
pumpede to-taktere: Der er en verden til forskel på 70'erne og idag, og de
gamle maskiner fra 70'erne er tillige blevet nær nedslidt i den
mellemliggende tid :-|

> Som sammenligning kan vel anvendes Hondas cb-four-serie - bl.a. fordi de
> stammer fra samme periode, og fordi jeg har erfaring med
> sidstnævnte. Nogle stemmer her i gruppen kritiserer Honda'ernes stel, så
> man får mistanke om, at de skulle være lige så slemme, som Kawasakis
> påstås at være. Hvor grove er totaktmaskinernes problemer set i forhold
> til Honda'ernes ?

Det er ikke uden grund at CB750 nærmest sprængte markedet i sin tid: den
var
klasser bedre end hvad man havde set hidtil; men igen: Der er sket så meget
i mellemtiden at alle 70'er-modeller generelt vil kunne opfattes som
gammelt
ragelse hvad angår stel, bremser, vægt.
Skal jeg bringe ét dårligt eksempel frem vil det gå på Kawa'500, hvis
ydelse/konstruktion gjorde at den på det nærmeste kun kunne køre indenbys
eller på landevejen: For ikke at kokse inden for bygrænsen til skulle den
have tændrør der var et nummer varmere end dem der fordredes på landevejen,
hvor "by-rørene" til gengæld smeltede ned og koldere rør derfor skulle til


Bedste bud på en brugbar 70'er-klassiker vil efter min opfattelse være en
CB400/500/550: De har mindre behov for reservedele samtidig med at stumper
til netop CB'erne er tilgængelige og billige ude på nettet! Men de er ved
at
være på vej op i pris p.g.a. klassiker kult-status hvorfor det kan hænde at
de ikke er de penge værd for andre end fanatikere :-/
Skal det være en totagger så er en vandkølet nyere langt at foretrække, dog
har jeg opfattelsen at Yamaha's 350YPVS ligger under for at være temmeligt
forskuede af ejere med knallert-aner :-/
Til sammenligningen mellem gammel/ny totagger skal man også anskue at de
seneste vandkølede 250'eren næsten er på ydelseshøjde med Kawa's 750 triple
uden at den tre gange større neo-klassiker har større bundtræk, og at de
nye
små tillige har højere tophastighed qua kåbeindklædningen

Just my five cents!

--
Armand.

---

>
> Jeg lurer lidt på nogle af de aldrende koryfæmaskiner, men for at der
> ikke skal gå al for meget veteranmotorcykling i det, har jeg begrænset
> mig til japanske maskiner fra 70'erne og 80'erne. Således overvejes
> for
> tiden bl.a. Kawasakis mach-maskiner, Suzukis gt'ere og selvf. Yamahas
?
>
> M.v.h. Bjarke

Salige minder om Kawasaki Mach III'erne, jeg havde en af de sorte
omkring 1970 (blev stjålet), og en af de blå året efter. De første
årgange var klart de hurtigste, vildeste og mest støjende. De senere var
afgangsrøret dæmpet for kraftigt, hvilket også fik dem til løbe varme.
Det var heldigvis enkelt at bore lidt flere huller indtil de gik
rigtigt.
De havde allehånde svagheder, bremser som ikke kunne klare blot en
enkelt nedbremsning fra topfart uden at fade, woblede let, styrede
usikkert, lagde blåt røgslør over store arealer efter længere tids rolig
kørsel, brændte jævnligt det midterste stempel, især ved hård kørsel og
skift til reservetank.
Men de var også noget af det vildeste, når den kom op i det smalle
effektbånd fra 6-9000 rpm gik forhjulet fra jorden i de lave gear, det
var også en ganske lille og let maskine samtidigt.
Holdbarheden var ellers god nok, gearkasse, elsystem, motor iøvrigt
havde jeg aldrig problemer med, og heller ikke de nævnte
tændrørsproblemer. Kørte også med 4-takts olie.
Der kommer af og til en rød Mach III nede på Langelinie, den er flot og
original, ejeren har haft den fra ny (over 30 år!) og bruger den
jævnligt, har angiveligt ingen problemer med den. De allerseneste kom
vistnok med skivebremse, så hvis du vil bruge den seriøst er det nok de
mest anvendelige.

--
Steen E.
http://www.dfmc.dk/default.asp?mode=info&id=623

---

Steen E. skrev i meddelelsen
<417ae4d5$0$268$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>...

>kørsel, brændte jævnligt det midterste stempel, især ved hård kørsel og
>skift til reservetank.


Tjae, en tørløber er lidt af en katastrofe på et sådant bæst, en kammerat
fik et noget anstrengt forhold til Kawasaki på den konto Men hurtig
var den da, den kunne næsten følge min BM33 på de snoede veje i
lokalområdet. Faktisk var det underholdende at køre bag ham, og se
hvordan baghjulet vandrede fra side til side under accelleration...

mvh
Orla

>
>--
>Steen E.
>http://www.dfmc.dk/default.asp?mode=info&id=623

---

De kommentarer der er kommet ang. Honda /Kawa/Suzuki kan jeg tilslutte mig.
Har dog aldrig ejet / kørt på en YPVS, såe ....

Jeg vil dog lige summere op med et par af mine egne observationer :

Du bør inden købe gøre dig klart om du ønsker en "veterancykel" eller én som
stadig kan bruges til daglig kørsel, uden den store opmærksomhed i f.eks. 2
måneders tid ...

Kawa 500 /750 : Det er legendariske cykler med kult-status nu. Priser på
originale "velkørende" cykler er høje (gælder også Z1 900)
og jeg vil i hvert fald ikke udsætte min 500 H1 for dagligt brug når den
engang bliver færdig - dertil er den alt for skrøbelig, og svært at få
stumper til.
Jeps - ham med den supervelholdte Kawa 500 : Prøv at spørge ham, hvor mange
stempler/cylindre han i tidens løb har skiftet. Jeg kender svaret, da jeg
har talt med ham....
Efter min mening falder disse cykler i "veteran"-kategorien...

En CB 750 kan du køre jorden rundt på, hvis den er i bare nogenlunde god
stand. Stort set alle dele kan stadig fåes, dette gælder også til de
allerførste modeller fra 1970-71.
Bremser / køreegenskaber er selvf. middelmådige set med dags standard.
Cyklen er klassiker, men at restaurere den kan være meget dyrt (taler af
erfaring) så prøv at finde én der er så pæn og så orig. som muligt.
CB750 / CB 500 etc. falder i kategorien som kan anvendes som daglig cykel.

Skal det være en totakter, og skal den være fra 70-erne, må valget blive en
Gt750. Disse cykler har ry for at kunne gå op til 80.000 km mellem
hovedrenovering, og de kan bruges til f.eks. en ferietur, eller til daglig
brug.
Men som altid på en to-takter, skal du være over karburering/tænding, da de
er meget følsomme for fejljustering hér.

Dette var blot min mening ....

/Peder



Bjarke Rasmussen <bjarke@kampsax.dtu.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:m3vfd20yjn.fsf@localhost.localdomain...
> Ohøj motorfolkens
>
> Jeg lurer lidt på nogle af de aldrende koryfæmaskiner, men for at der
> ikke skal gå al for meget veteranmotorcykling i det, har jeg begrænset
> mig til japanske maskiner fra 70'erne og 80'erne. Således overvejes for
> tiden bl.a. Kawasakis mach-maskiner, Suzukis gt'ere og selvf. Yamahas
> rd'ere (måske endda en voldtunet MZ'er - men findes en model, som kan nå
> op til de øvrige i feltet ?). Det tiltænkte formål er mest af alt en
> sommervejrsmaskine til lande- og motorvejskørsel over kortere ture,
> hvorfor jeg holder mig til gadecykler og ikke medtager crossere. Er der
> nogen, jeg har glemt ?
>
> Der har tidligere lydt afholdende toner i f.m. motorholdbarhed, og
> påstået sammenblanding af gummivareproduktion og rørsvejsning ved
> stelproduktionen af de omtalte maskiner, men jeg har lidt på
> fornemmelsen, at motorproblemerne mest hører Suzuki til, og
> gummiste(mpe)l mest er et varemærke for Kawasaki. Tager jeg fejl, eller
> hvor grove er problemerne blandt de forskellige maskiner ?
>
> Som sammenligning kan vel anvendes Hondas cb-four-serie - bl.a. fordi de
> stammer fra samme periode, og fordi jeg har erfaring med
> sidstnævnte. Nogle stemmer her i gruppen kritiserer Honda'ernes stel, så
> man får mistanke om, at de skulle være lige så slemme, som Kawasakis
> påstås at være. Hvor grove er totaktmaskinernes problemer set i forhold
> til Honda'ernes ?
>
> M.v.h. Bjarke