Hej..
Så blev det vist min tur til at ryge i en fotofælde.
I søndags skulle jeg ind til København. Jeg tog motorvejen ind til
Folehaven og fortsatte ligeud, ind mod Kalvebode Brygge.. To
lyskurve før Kalvebode Brygge holdt jeg i det højre af de to spor
på boulevarden. Til venstre for mig hold en stribe biler og
ventede ligeledes for rødt. Da lyset blev grønt satte vi alle
igang, og belært af erfaringen begyndte jeg at kigge efter et hul
i rækken til venstre, da jeg senere skulle til venstre af
Kalvebode Brygge og jeg ved det kan være svært at komme ud længere
fremme. Jeg kørte stille og roligt, men af en eller anden årsag
blev de ved med at køre tæt og langsomt i venstresporet, så jeg
endte med at accelerere op til afsindige 60 km/t og trække ud
foran flokken da jeg havde fået lavet plads nok til det. Idet jeg
trækker ud, ser jeg et glimt ud af øjenkrogen og i bakspejlet kan
jeg se en blå VW transporter med hvide plader.. Pludselig gik det
op for mig hvorfor de andre lå sådan og klumpede sammen.
Moralen må være at jeg fremover undlader at holde til højre..
Suk..
--
Hygge..
Thomas
<
http://www.carftp.com> - a library of car videos.