> Er det iorden at købe (og køre med) bagdæk i størrelsen 170/60-17 i
> stedet for 160/60-17, som er standard på min Bandit600 (ny model)
Hej Jan
Jeg er generelt i mod at sætte bredere dæk på en fælg end den er lavet til,
fordi det går ud over dækkets profil og dermed cyklens svingegenskaber. Jo
bredere dækket er, jo sværere er den at smide rundt i sving. Desuden giver
overbrede dæk meget lodrette dæksider du umuligt kan slide til kanten.
Bemærk! Dækket bliver altså ikke særligt meget bredere, men mere "ballon
agtigt" med alt for brede dæk. Hvis du vil sætte brede dæk på for synsskyld,
så husk at du i erfarne MC isters øjne mister street-cred, da du tydeligt
viser du er squid med for brede dæk og jomfruelige dæksider.
Hvis dækket passer i bredden med fælgen, så er dæksiden let stå, og
trædenfladen laver en pæn bue fra kant til kant. Sætter man et for smalt dæk
på fælgen bliver dæksiden lodret, og trædenfladen laver stadig en bue fra
kant til kant, men buens top på midten af dækket bliver ikke så "høj", og
det er let at køre sit dæk ud overkanten ved hård svngkørsel. Det her ser du
på en Bandit 600 med 150dæk. Den kører nemlig med 4,5" fælg der mere
optimalt ville køre med 160 dæk. Sætter man et for bredt dæk på fælgen
bliver dæksiden meget skrå udad. Trædenfladen mister noget af sin "bue
effekt" og bliver mere firkantet. Siderne tæt på dækkanten bliver meget
lodrette, og derfor er de helt umulige at køre til kanten mere. Dækket
bliver ikke mange mm bredere, mere deformt, da det jo skal klemmes ind på
den for smalle fælg. Den mere firkantede form ødelægger svingengenskaberne
den ville have haft med et perfekt tilpasset dæk.
Derudover giver et større dæk en større omkreds og derved svarer det at
sætte lille smule større gearing på, og derfor langsommere acc. På min XJ
gik den 4000rpm ved 80km/t med 110/90 18" og 4000rpm ved 78km/t med 120/90
18"
Du nævner ikke hvad du kører med på forhjulet. Det er ikke umiddelbart
anbefalelses værdig at køre med to forskellige typer dæk, da profilerne
måske ikke passer sammen og det kan give ringe køreegenskaber. Jeg ville
købe et nyt sæt dæk og montere dem samtidigt.
Er du sikker på dit fordæk ikke er slidt op? Kig på dit fordæk. Fordæk
slides ikke på samme måde som bagdæk. Fordæk bliver som regel misformede og
gamle før de er slidt ned til 1mm. De skal næsten altid skiftes længe inden
de er slidt til slidmærket. Fordæk bliver kantede i profilen både på tværs
og på langs. Kører du hånden ned af dækket skal det være glat og ikke
"kupperet". Hvis du kigger ned på profilen fra oven skal det være helt rundt
og ikke være 3 eller 5-kantet.
Hvis du vil vide alderen på dækket kigger du på DOT mærket. DOT mærket
finder du på den ene side af dækket. Der står DOT xxxxxxxxxxxxx YYY eller
DOT xxxxxxxxxxxxx YYYY. X'erne er en masse bogstaver som ikke har nogen
betydning for alderen. De første to Y'er er ugen dækket er produceret i. Det
(de) sidste Y(er) er årstallet. Efter år 2000 er man begyndt at skrive 00
istedet for bare 0 for årstal. Står der DOT xxxxxxxxxxxxx 273 er det
produceret uge 27 i 1993 (eller 1983). Lad være med at køre med dæk der er
over 4 år gamle.
Se her:
http://www.clarity.net/~adam/images/bike/inspect/tiredate.jpg
http://www.clarity.net/~adam/images/bike/inspect/tiredate2.jpg
http://www.clarity.net/~adam/images/bike/inspect/tiredate3.jpg
Hos
www.reifenversand.com er det meget billigere end i DK at købe dæk. Du vi
opdage det er meget billige at handle over nettet end købe det hos en
forhandler. Hvis du kommer med fælgene og dækkene, monter de dem for en
150kr pr fælg hos f.eks Scan-X på artellerivej på Amager. Bemærk
københavnerriet ved med det samme at forvente du også bor i
storkøbenhavnsområdet. Jeg har beskrevet her hvordan man køber over nettet:
http://www.pmc.dk/daekguide.htm
--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94, Suzuki DR 600 '85
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39
Præsident for Polyteknisk MC (PMC)