> Jeg har kigget lidt, og det ser ud som om der findes:
>
> 1.4 HDi, 70 HK (8v)
> 1.4 HDi, 90 HK (16v)
> 1.6 HDi, 110 HK (16v)
> 2.0 HDi, 90 HK (8v)
> 2.0 HDi, 110 HK (8v)
> 2.0 HDi, 136 HK (16v)
> 2.2 HDi, 136 HK (8v)
>
> Min egen som er en 2.0 HDi, 110 HK (8v), har intercooler. Er det
> udelukkende den der giver 20 HK mere, end den uden intercooler?
>
> Er der store kontruktionsforskelle på 8v og 16v modellerne?
>
> Damn, ser lige at en forøgelse fra 110 til 136 HK, er 23% - det er for
> meget, ikke? :D
Der er på sin vis ikke helt så mange som du skriver, da nogle af dem er 1.
generations, mens andre er 2. generations. D.v.s. de sidstnævnte er lavet
for at afløse de førstnævnte. En 1.4HDi 16V har i øvrigt 92hk, men ses stort
set ikke. Så vidt jeg ved findes den kun i C3 i Danmark. 2.2HDi med 136hk
har også 16V topstykke.
Forskellene på 1. generationsmotorerne og 2. generationsmotorerne er, at
sidstnævnte kører med et forbedret commonrailsystem. De første HDi'er kørte
med 1.350 bars tryk, mens de nye kører med 1.600bar. Dette tryk vil stige
med de kommende generationer af motorer, da højere tryk giver bedre
forstøvning af dieselen. Desuden bliver dyserne udviklet til at kunne give
en mere præcis indsprøjtning, bl.a. i endog rigtig mange tempi pr. taktslag.
Den primære forskel på en 2.0 90hk og en 2.0 110hk er intercooleren, men man
får ikke en 110hk-motor ud af en 90hk ved at eftermontere en intercooler.
Der er også forskel i turboen samt motorstyringen.
De motorer du nævner kører i øvrigt med følgende motorstyring (nævnt i
rækkefølge);
Bosch (206/307HDi) eller Siemens (C3).
Delphie
Bosch (2. generation)
Bosch (i de fleste, bl.a. 206) eller Siemens (Nogle 307'ere, Partnere osv)
Bosch
Siemens (2. generation)
Bosch
Den nye 2.0 16V HDi har ud over Siemens motorstyring piezo-elektriske dyser.
Så får man nogle dyser som arbejder meget hurtigt. Den nye generation af
HDi'er kommer alle med partikelfilter og de overholder (bl.a.) derfor den
nye Euro 4-norm som træder i kræft næste år. Mit bud er, at om ca. et år har
90 % af alle nye dieselbiler partikelfilter. Hvis vi så får Shells nye
V-Power diesel til landet kan man vel snart trække vejret direkte fra
udstødningsrøret (samt tune en del uden at bilen ryger...)?
MVH
Thomas Landberg
www.bokstuning.dk