/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Et fif eller 2 til test af brugt Corolla s~
Fra : digit


Dato : 06-07-04 16:22

Hey,

Efter et 4 års langt bekendtskab med Ford Escort er jeg nu på
udkig efter endnu en lavpris slæde. Som mange andre har jeg en
Corolla i kikkerten

Bilen er en rød 4 dørs Corolla 1.3 anno 1985. Pris 7000,-

Den skulle eftersigende være velholdt/kører godt.
Bilen har rundet de 300.000 km. men motoren er skiftet for 5
mdr. siden til en med 180.000 km. på bagen.

I følge ejeren har den en smule rust i venstre panel. Ellers
intet. Koblingen er skiftet sammen med motor.
Han vil syne den for mig og skifte køleren til i alt 9000,-

Jeg forestiller mig at lidt små-hidsig kørsel med mange
gearskift og skarpe sving samt en længere tur på motorvejen
eller lign. vil afsløre mislyde/defekter i lejer såvel som
gearkasse. Er det en fornuftig strategi?

Fif til hvordan jeg ellers kan skelne spand fra karet er meget
velkomne

På forhånd tak


--
/digit

 
 
Olesen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Olesen


Dato : 06-07-04 16:58


"digit" <no@email.xx> skrev i en meddelelse
news:Xns951EB10358092noemailx@194.255.237.194...


> Fif til hvordan jeg ellers kan skelne spand fra karet er meget
> velkomne

Føl dig frem !
Mærk hvordan den er når du kommer ind i den.
Virker den 'sober' ?

Start så, springer den igang med det samme uden
unødig besvær ?
Hvordan reagerer den når du gir' lidt gas
i tomgang ? Falder den til ro med det samme
eller virker den slatten på speederen ?

Er der støj når du slibber koblingen i frigear,
men forsvinder når du trykker ned ? (ikke godt).

Den skal gå nemt i første gear (og de andre gear).
Kan den gå i bak uden at skurre ?
Kobler den til uden rusken ?

Accelerêr blødt op gennem gearene, som skal
skifte let og gerne med en kobling, som du ved
hvor har. Sæt bilen i 5. gear og gi' fuldgas.
Tar' den ved uden brok/raslelyde ?
Slip speederen brat et par gange og gi'
straks efter fuldgas igen. Der må ikke være
mislyde fra hverken motorophæng eller udstødning.

Lav gerne en 0-100 test i rap tempo,
for at se hvor hurtig gearet/kobling kan skifte
uden drillerier. Ha' et fast greb i gearstangen
så den ikke skurrer tænder hvis du ikke
er for kendt med hvor gearene ligger.:

Stands bilen, åbn motorhjelmen.
Er det et fornuftigt syn som møder dig ?
Ingen overdreven oliesvineri/svineri ?
Mange rustne motordele kan betyde problemer
til vinter/når det er vådt.
Starter elblæseren med jævne mellemrum ?
Går motoren rolig i tomgang uden nykker ?
Skal helst gå jævn som en symaskine og uden
for megen raslen/rallen/tikken.
Hvordan ser udstødningen ud nedenunder bilen ?

Når den har stået i tomgang 5 minutter, så få
een til at gi' den frisk gas og hold øje med
udstødningen som ikke må ryge blå.
Lidt sort røg til den er oppe i omdr. gør
intet.

Fungerer alt el ? Rudehejs ? Sædeindstillinger ?
Noget så banalt som radioen/antennen og elbagruden ?

Bunden/tæpperne i bilen er naturligvis tør ?
Er sæderne slidt flade/skæve ?
Er stoffet på rygstykket af førersædet
slidt istykker, kan det tyde på en 'bøvel-øre'
som har smidt sig ind i bilen, istedet for
at sætte sig ind... Hvad med gearknup/rat ?
Er det helt blankslidt ?

På vej hjemad kan du prøve at bremse MEGET hårdt.
-gerne et par gange. Bremser den lige ? Vipper bilen
lidt skævt når du bremser hårdt ? Håndbremsen virker ?

-og så er der alt det med rust og kosmetisk stand
som vel også betyder noget...



Raol (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Raol


Dato : 07-07-04 17:07

d. 06 jul 2004 skrev Olesen i
news:40eacc23$0$222$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:


>> Fif til hvordan jeg ellers kan skelne spand fra karet er
>> meget velkomne


Tak for dit fyldestgørende svar. Jeg har ikke den store
mekaniske indsigt så jeg vil bede dig om at uddybe visse
punkter på "tjeklisten"` så jeg har bedre mulighed for at
"presse" sælger.

> Hvordan reagerer den når du gir' lidt gas
> i tomgang ? Falder den til ro med det samme
> eller virker den slatten på speederen ?

Hvad dette skulle være tilfældet, hvad indikerer det så
af mekanisk svigt/slid?

> Er der støj når du slibber koblingen i frigear,
> men forsvinder når du trykker ned ? (ikke godt).

Jeg kan forstå dette må betyde slidt kobling. Min gamle Escort
"pev" lidt men det forsvandt når man trådte koblingen ned. Min
mekker sagde engang at det var koblingen der skulle have noget
fedt og at det ikke betød det store.

> Accelerêr blødt op gennem gearene, som skal
> skifte let og gerne med en kobling, som du ved
> hvor har. Sæt bilen i 5. gear og gi' fuldgas.
> Tar' den ved uden brok/raslelyde ?
> Lav gerne en 0-100 test i rap tempo,
> for at se hvor hurtig gearet/kobling kan skifte
> uden drillerier.

Hvis der er problemer her tyder det velsagtens på slidt
gearkasse?

> Starter elblæseren med jævne mellemrum ?

Er dette et tegn på defekt/slidt køler?

> Går motoren rolig i tomgang uden nykker ?
> Skal helst gå jævn som en symaskine og uden
> for megen raslen/rallen/tikken.

Helt symanskine kan man vel ikke forvente af en bil
fra 85?

> Når den har stået i tomgang 5 minutter, så få
> een til at gi' den frisk gas og hold øje med
> udstødningen som ikke må ryge blå.
> Lidt sort røg til den er oppe i omdr. gør
> intet.

Blå røg efter dette eller speederslip indikerer slidte
ventiler ikke?

> På vej hjemad kan du prøve at bremse MEGET hårdt.
> -gerne et par gange. Bremser den lige ? Vipper bilen
> lidt skævt når du bremser hårdt ?

Dette indikerer slidte bærearme/lejer?


> -og så er der alt det med rust og kosmetisk stand
> som vel også betyder noget...

Ja selvfølgelig. Selvom jeg ikke har råd til meget bil må den
skam godt være pæn

Håber du vil afhjælpe min (entusiatiske) uvidenhed.

På forhånd tak

--
digit

Olesen (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Olesen


Dato : 07-07-04 17:56


"Raol" <no@email.xx> skrev i en meddelelse
news:Xns951FB8B82D4DEnoemailx@194.255.237.194...


> > Hvordan reagerer den når du gir' lidt gas
> > i tomgang ? Falder den til ro med det samme
> > eller virker den slatten på speederen ?
>
> Hvad dette skulle være tilfældet, hvad indikerer det så
> af mekanisk svigt/slid?

Behøver ikke betyde alverden, men
snarere en rar fornemmelse, at motoren
accelererer jævnt op i omdr. istedet for
i 'spring' eller hak..svær at beskrive, men
en nervøs speederrespons kan ta' glæde
af en sindig kørestil...


> > Er der støj når du slibber koblingen i frigear,
> > men forsvinder når du trykker ned ? (ikke godt).
>
> Jeg kan forstå dette må betyde slidt kobling. Min gamle Escort
> "pev" lidt men det forsvandt når man trådte koblingen ned. Min
> mekker sagde engang at det var koblingen der skulle have noget
> fedt og at det ikke betød det store.

Hvis der er støj mens du har koblingen trådt ned,
så er det et udrykkerleje. Er der ingen støj er det godt,
men kommer der lyde når du slipper koblingen i frigear,
så er drivlinjen nok pænt slidt.


> > Accelerêr blødt op gennem gearene, som skal
> > skifte let og gerne med en kobling, som du ved
> > hvor har. Sæt bilen i 5. gear og gi' fuldgas.
> > Tar' den ved uden brok/raslelyde ?
> > Lav gerne en 0-100 test i rap tempo,
> > for at se hvor hurtig gearet/kobling kan skifte
> > uden drillerier.
>
> Hvis der er problemer her tyder det velsagtens på slidt
> gearkasse?

Hvis en gearkasse gør brok ved hurtig betjening,
altså træg at få i gear mv., så er den også pæn slidt.


> > Starter elblæseren med jævne mellemrum ?
>
> Er dette et tegn på defekt/slidt køler?
>
> > Går motoren rolig i tomgang uden nykker ?
> > Skal helst gå jævn som en symaskine og uden
> > for megen raslen/rallen/tikken.
>
> Helt symanskine kan man vel ikke forvente af en bil
> fra 85?

Det er jo dêt..


> > Når den har stået i tomgang 5 minutter, så få
> > een til at gi' den frisk gas og hold øje med
> > udstødningen som ikke må ryge blå.
> > Lidt sort røg til den er oppe i omdr. gør
> > intet.
>
> Blå røg efter dette eller speederslip indikerer slidte
> ventiler ikke?

-en ikke for tæt motor, = slidt og givetvis
lidt højt olieforbrug.


> > På vej hjemad kan du prøve at bremse MEGET hårdt.
> > -gerne et par gange. Bremser den lige ? Vipper bilen
> > lidt skævt når du bremser hårdt ?
>
> Dette indikerer slidte bærearme/lejer?

Min polo have defekte støddæmpere hvor
den ene var væsentlig slappere end de andre.
Bilen nikkede skævt ved hård opbremsning,
og det var en sær fornemmelse..



Sp@cey (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Sp@cey


Dato : 06-07-04 17:40


"digit" <no@email.xx> skrev i en meddelelse
news:Xns951EB10358092noemailx@194.255.237.194...
> Hey,
>
> Efter et 4 års langt bekendtskab med Ford Escort er jeg nu på
> udkig efter endnu en lavpris slæde. Som mange andre har jeg en
> Corolla i kikkerten
>
> Bilen er en rød 4 dørs Corolla 1.3 anno 1985. Pris 7000,-
>
Har selv haft en af slagsen med 12 ventiler og det hele. Den kører fra
næsten alt undtagen rust!! og rust er absolut noget du selv skal vurdere om
det er der eller ej! Japanere ruster og det går meget stærkt hvis det sniger
sig ind uden du opdager det. Måtte selv opgive at følge med mht lappe og
plade arbejde.
Men de kører godt når de kører.


--
Sp@cey

Absence is to love what wind is to fire; it extinguishes the small, it
enkindles the great. - Comte de Bussy-Rabutin



digit (07-07-2004)
Kommentar
Fra : digit


Dato : 07-07-04 16:52

d. 06 jul 2004 skrev Sp@cey i
news:40ead5cc$0$3084$ba624c82@nntp05.dk.telia.net:

>> Bilen er en rød 4 dørs Corolla 1.3 anno 1985. Pris 7000,-

> Har selv haft en af slagsen med 12 ventiler og det hele.
> Den kører fra næsten alt undtagen rust!! og rust er absolut
> noget du selv skal vurdere om det er der eller ej! Japanere
> ruster og det går meget stærkt hvis det sniger sig ind uden
> du opdager det. Måtte selv opgive at følge med mht lappe og
> plade arbejde.
> Men de kører godt når de kører.

Hej

Ja, jeg er opmærksom på at der skal kigges
grundigt efter rust. I følge sælger skulle
det ikke være noget særligt.. men nu må vi
se om det passer

Tak for svar


--
digit

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408668
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste