Hvem kan henvise til en forhandler (eller privat), som har styr på, og
udstyr til, ordentlig udluftning af bremser?
Jeg fik for nyligt udskiftet mine gamle bremseslanger (18 år) til
stålarmerede, da jeg havde mærket hvor stenhård og lækker fornemmelsen af
forbremsegrebet var på en identisk model med nye slanger og ordentlig
udluftning. Udluftning alene var prøvet tidligere, og hjalp også, men slet
ikke en forbedring à la stenhård.
Jeg fik lavet arbejdet hos den forhandler jeg tidligere har anvendt til
dækskift, og hvor jeg mærkede foromtalte "gode fornemmelse" i bremsegrebet
på en af hans egne maskiner af samme model.
Da jeg kom for at hente den var der en stresset og lidt anspændt stemning på
værkstedet omkring min cykel. Han/værkstedet (og jeg) var ikke helt tilfreds
med resultatet, og grebet var da også noget slattent. Han bandede over de
SpeedBleeders jeg havde monteret (som jeg selv har været glade for
tidligere), da de havde amerikansk tommegevind (jeg forstod aldrig helt hans
problem, selv virker en svensknøgle fint for mig). Han havde monteret nogle
almindelig udluftningsskruer i stedet, men jeg bad ham sætte mine egne
tilbage igen. Det blev ikke klart for mig, om han kendte typen.
Han prøvekørte maskinen og kom ikke helt overbevisende tilbage med beskeden
at "den ihvertfald ikke kunne bremse så den løftede baghjulet", og tidligere
om forbremsegrebet at "det føltes som at træde i en hundelort". Han spurgte
om klodserne var nye, og det forklarede jeg at de næsten var. Så spurgte han
til bremsecylinderen og jeg svarede at der var kommet et "rep-kit" i for
omkring 2 år siden. Disse "rep-kit" gav han ikke meget for, men talte ikke
videre om det.
Udluftningen kunne i hans øjne ikke blive bedre, og han mente det ville
blive bedre med en strip om grebet natten over. Det gjorde det ikke rigtig.
Bevares, grebet er en anelse hårdere end med de gamle slanger, men stadig
lidt blødt, når man trykker til -- i modsætning til den stenhårde
"stop-fornemmelse" der var i grebet på den anden model jeg tidligere havde
prøvet.
Der er nu gået lidt over en måned, hvor jeg har været på mc-ferie siden
(skønt!). Under ferien (afrejse lige efter bremseslangeskiftet) opdagede jeg
at bagbremsen er usædvanlig død i det, og formentligt og forhåbentlig har en
del luft i sig.
Nu er jeg vendt hjem igen, og ville prøve at udlufte bagbremsen, men opdager
at værkstedet alligevel ikke har genmonteret min SpeedBleeder bagest, som
lovet. Argh. Har prøvet at ringe til værkstedet, naturligvis, men der er
ferielukket et par uger endnu. Da værkstedet/forhandleren ikke har haft
lejlighed til at besvare mine oplevelser endnu, vil de forblive anonyme.
Er ret ærgelig over oplevelsen, da resultatet ikke blev som forventet, og
jeg fik et dårligt indtryk af stedet. En stor ridse i bagfælgen efter
dækskift (umuligt at bevise er sket på værkstedet, når det først opdages
dagen efter), en utæt udluftningsskrue foran (opdaget næste dag, skulle
strammes mere) og en regning på små 4k oven i hatten gør en lidt mavesur.
Men... Jeg vil jo gerne have bremserne tiptop, og kan ikke vente i uger til
de kommer tilbage, og er heller ikke overbevist om at de kan lave det meget
anderledes end første gang.
Så hvem kan I anbefale, som for rimelig penge, kan udlufte så det virker.
Eventuelt med vacuum eller hvad der nu skal til for at få det bedre?
Værkstedet brugte den traditionelle "åbne-pumpe-lukke-metode". Selv har jeg
tidligere brugt mine SpeedBleeders, men mangler den bagpå nu, og har ikke
mod på at forsøge mig foran, førend jeg har hørt lidt tilbagemeldinger eller
kan få en prof. til at trykke/suge vædske igennem i stedet og forhåbentligt
eliminere eventuelle luftbobler. Har ikke mod på selv at prøve med andet end
SpeedBleederen lige p.t. Nu skal det bare virke, og laves af en
tillidsvækkende person.
Kan jeg købe en ny SpeedBleeder i Danmark?
Er det muligt at min hovedcylinder foran er problemet, trods "rep-kit",
eller skal jeg bare have foretaget en ordentlig udluftning?
Venlig hilsen
Henrik, BMW K100RS (uden ABS), 1986
|