On Mon, 5 Jul 2004 14:16:09 +0200, "Torben V. Mogensen"
<vesettvm@get2net.dk> wrote:
Hej Torben.
>Hej Steen jeg troede du var el mand med følsomme hensigter
>
Hver ting til sin tid.
Brug ikke vold --- brug en større hammer
Jeg har arbejdet med spændinger fra millivolt til godt 5 KV, så der er
ikke tale om berøringsangst selv om det kan gøre ondt
>Jeg har også prøve at chockstarte batterier, men det var NiCd og NiMH, det
>var til mine modelbåde, det kan lykkedes, og de kan komme til live igen. De
>virker men er måske optil 70 % af nye, men de dør som regel efter nogle
>måneder, måske optil et år.
>Kan bruges til små strømme, og kun begrænset som startakku.
>
Det er nogenlunde det samme med både blyakkuer og bly/gele ditto.
Fælles for dem alle er, at de ikke har det godt med at blive afladet
til mindre end 20% af mærkespændingen.
Mine erfaringer er følgende:
NiMH har det fint med at blive konstant ladet og også at blive
"slatladet" hvilket vil sige at efter kort tids brug lades de igen.
Jeg har endnu ikke haft et der har opgivet ævret, selv om jeg har
mange i brug.
NiCD kan ikke lide slatladning - De skal helt ned og så op igen ellers
ender de med at have en dynamik der er ganske ringe.
Og så kan de ikke lide at ligge spændingsløse, så har de tilbøjlighed
til at polvende - Så er det helt slut
De opbygger tilsyneladende en hinde på polerne der kan gennembrydes
ved chockstart.
Bly/gele er glimrende til "stand by" hvor de lades til en form for
dvaletilstand, hvilket man udnytter i bl.a. alarmanlæg og UPS.
En gang afladet totalt og så er det slut.
Man kan forsøge en chockstart, men det bliver aldrig helt gost igen.
De dør i regelen endegyldigt ved at huset flækker og indholdet trænger
ud
Blyakkuen er sej.
Den holder længe hvis ladesystemet behandler den ordenligt, men den
mister langsomt sin kapacitet samtidig med at den indre modstand
stiger.
Årsagen er tilsyneladende at pladerne langsomt forvitrer og lægger sig
som bundfald i kassen.
Efterhånden som pladerne forvitrer opstår der også her en belægning
der nedsætter batteriets ydelse.
Kapaciteten stiger og også den indre modstand.
De kan ikke lide total afladning.
Et totalafladet batteri kan være svær at starte igen, afhængigt af
alderen.
Blot een enkelt celle er enten klappet sammen (kortsluttet) eller har
en større indre modstand end resten er der problemer.
Er batteriet ikke alt for gammelt kan man prøve chockmetoden.
Ofte virker det, men supergodt er det ikke.
Min lære er:
Behandl batterierne efter det man kan kalde "best praksis", så lever
de længe og problemfrit.
Jeg regner ca. 5 år for et blybatteri, og nogenlunde det samme for
bly/gele akkuer.
NiCD holder normalt ikke mere end et par år - igen afhængigt af
brugen, men alt over 2 år er en foræring.
NiMH er som sagt seje.
Jeg har skiftet fra NiCD til NiMH alle de steder jeg kan komme af sted
med det, og jeg har ikke skiftet nogen endnu.
Jeg har et antal DECT telefoner her i huset.
De åd NiCD batterier efter noder - Efter at jeg har skiftet til NiMH
er det problem løst
Det samme gælder min fotoblitz og flere andre småapparater.
NiMH er småbatteriernes gud.
--
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk