> Jeg er blevet lidt lun på Kia Magentis... Er der nogen her som kan give
> bilen et par ord med på vejen?
Bilens køreegenskaber er lagt ud "til den bløde
side", men de fejler i øvrigt intet med dobbelt-wishbone foran og multilink
bagi.
Bilen er dog ikke særligt ruststærk, hvorfor du skal få den supplerende
behandlet fra første dag.
Nedenunder er hvad Morgenavisen Jyllands-Postens to dygtige
motorjournalister Claus Worup (tidligere Bilmagasinet) og Mogens Therkildsen
(motorredaktør gennem 25 år) skrev forleden.
/Jan W Nielsen
Træt af at betale en formue for de nye biler? Koreanerne viser, at
tingene ikke behøver at være så dyre. Kia Magentis er et godt og rundhåndet
eksempel. Ikke alene er den en god bil til prisen. Den er en god bil. Selv
om man må undvære allersidste skrig i teknik, sikkerhedsudstyr og ikke
mindst moderne design.
Af Mogens Therkildsen Og Claus Worup
Europæerne og japanerne forlanger alt, alt for meget for deres varer.
Det må være konklusionen. For koreanerne kan det der med at tilbyde en
ordentlig bunke bil for små penge. Hvilket ikke mindst er åbenbart hos Kia
med den store Magentis. Kia Magentis, der langt hen ad vejen er baseret på
Hyundai Sonata, er en stor, stilig, veludstyret, krompyntet og ret
konservativ sedan. Priserne for en to-liters version med 136 heste begynder
helt dernede, hvor adskillige konkurrenter kun kan tilbyde småbiler, nemlig
ved 180.000 kr. Det er da interessant... I vores dobbeltprøve gælder det en
to-liters med finere EX-udstyr til 204.994 kr. Og den store 2,5 V6 EX med
169 heste til 234.999 kr. i basisversion. Det er nogenlunde samme pris som
for en VW Golf med 1,4 liters motor og 90 heste en tredørs forstås Vores
V6er er dog en dyrere version med ekstraudstyr og automatgear, så prisen
lander på ca. 300.000 kr. Men så er der også limousine over foretagendet.
Med masser af komfort, kraft og ikke mindst plads.
Fortrinlig teknik
Vi taler altså om en ordentlig bunke bil for pengene, uanset om der
står 2,0 eller V6 på bagklappen. Ingen andre steder kan man få så meget vogn
for sine penge. Og så med markedets bedste mekaniske garanti tre år uden
kilometerbegrænsning. Det er muligt, at værditabet de første år vil være
forholdsvist stort, hvis vi regner i procent. Men til gengæld har man heller
ikke betalt så meget for varen til at begynde med så i kroner vil bilen
næppe tabe mere end europæiske eller japanske biler. Nok mangler der hist og
pist lidt finesse i forhold til så mange andre, etableret fine biler. Men vi
snakker altså om næsten halv pris i forhold. Og teknik, komfort og
køreegenskaber lader ikke meget tilbage at ønske. To-literen, som stammer
fra Hyundai Sonata, har 136 heste og en fornem gangkultur, blandt andet i
kraft af sine modsat roterende balanceaksler. Den er også omdrejningsvillig
og med en god, sund motorlyd. Et minus er dog en uklædelig transmissionsstøj
under påløb. Det manuelle gearskifte i toliteren er godt uden at være helt
perfekt. V6-maskinen går rigtigt godt. Silkeblødt langt op gennem
omdrejningerne kun igennem de sidste 1500 får den en lidt metallisk lyd.
Kræfter er der nok af, og momentet er pænt og jævnt fordelt.
Automatgearkassen, som koster 25.000 kr. ekstra, nøjes med fire trin, men
det er også godt nok. Den skifter blødt og nogenlunde kvikt, og der er
manuel betjening, hvis man selv vil bestemme skiftetidspunkterne.
Køresikker komfort
Hjulophængene er fine, og der er bestemt ikke tale om billigløsninger:
Foran er der dobbelt-wishbone og bagtil multilink. Det giver præcision i
hjulføringerne uanset fjederbelastningen. Uanset om hjulene kører over en
bule eller dumper ned i et hul, har de altid samme vinkel på vejbanen. Bilen
kører sikkert, forudsigeligt og godt på kanten af det fornøjelige. Med en
mere direkte og præcis servostyring ville den ligefrem være sportslig. Trods
mangel på ESP (fås heller ikke som ekstraudstyr) er der ingen tendens til
svinkeærinder. På glat vej holder traction-control systemet understyringen i
ave. Ligeud er stabiliteten god, og vindfølsomheden er ringe. Skal man sætte
en finger på noget, bliver det den sidste afstemnings-finesse i undervognen.
Generelt er bilen komfortabelt afstemt. Lige nøjagtig tilpas blød uden at
blive svampet eller vuggende, for dæmpningen er ganske fast. Store
ujævnheder klares elegant og effektivt, mens de ganske små, som man møder
ude på motorvejen, ikke bliver fuldstændigt glattet ud. Man sidder hele
tiden og mærker dem op gennem vognbunden - måske også fordi testbilens
vinterdæk ikke matchede fjederafstemningen helt. Men det største aktiv er
alligevel komforten: Bilen er lydsvag ved selv høje hastigheder. Motoren er
fjern og vellydende, vindsuset er godt undertrykt og hjulene snakker bare en
lille smule med på grov asfalt ved lav hastighed. Det høres sikkert kun,
fordi resten er så tyst.
Gammeldags indeni
Der, hvor man kan tale om spareløsninger, er på rustbeskyttelse og
rustgaranti. Men det er der råd for: En tur på et anerkendt
beskyttelsesfirma fra start og så igen hver tredje år skal nok klare det
problem. Derimod er der ikke meget, man selv kan gøre for at live op på
kabinen. Her er der mange detaljer, der siger japansk bil for 15 år siden.
Velfungerende nok, men uspændende i et og alt. Plasticmaterialerne ser
gammeldags og billige ud. Et nærmere eftersyn viser dog, at alt er pænt
samlet, og at beklædningsplasten er halvblød at røre ved. Betrækket på
møblerne er velour, men i en lidenskabsløs udformning: En gang småkedeligt
blå-gråt stof, der kan ligne et sæt overtræk. At man så har krydret
synsindtrykket med et par panellister i plastictræ, hæver ikke det
kunstneriske indtryk meget. Sæderne er bløde på amerikanervis, men
støtteregentligt ganske godt. Faktisk sidder man bedst i to-literen med et
manuelt justerbart sæde. Med V6'erens el-justering af stolen sidder man lidt
for højt, for stolen kan ikke justeres langt nok ned - selv om
indstillingsmulighederne ellers er talrige. Der er også en følelse af, at
man sidder ovenpå stolen i stedet for i stolen, ligesom rattet mangler en
længdejustering for at kørestillingen kan blive helt perfekt i bilen, der i
øvrigt byder på rundhåndede pladsforhold. Men det er alt sammen småting, som
man sagtens lever med til de penge. For Magentis er en fin bil at køre og at
omgås. At den også giver den rare fornemmelse af, at man ikke er blevet
taget ved næsen, er et ekstra plus, som nok skal bidrage til ejerglæden.
Konklusionen er klar: Enten taber koreanerne penge. Eller også snyder vi os
selv ved at betale uanstændigt meget for en tilsvarende bil fra et af de
store etablerede mærker. Prestigens og blæreværdiens pris,
måske?claus.worup@jp.dkmogens.therkildsen@jp.dk
I korte træk:
Pris: 204.994 kr. excl. lev. Årlig ejerafgift: 4500 kr.Opbygning:
Firedørs fempersoners sedan. Tværliggende frontmotor, femtrins gearkasse,
forhjulstræk. LxBxH: 473x182x141 cm. Egenvægt: 1400 kg. Tankindhold: 65 l.
Bagagerumskapacitet: 386 l. Maks. trailervægt: 1700 kg.Motor: Firecylindret
16-ventilet på 1997 ccm. 136 hk v/6000 omdr. Maks. moment 180 Nm v/4500
omdr. Balanceaksler.Hjulophæng: For McPherson skruefjederben og triangler.
Bag multilink ophæng.Styring: Tandstang med servo.Bremser: Ventilerede
skiver for, skiver bag. ABS.Hjul: 205/60 R 15 dæk på 6 stålfælge.Garanti:
Tre år uden kilometerbegrænsning. Seks år mod gennemtæring.Præstationer og
forbrug:Topfart: 207 km/t (fabrikstal). Acceleration: 0-100 km/t: 11,6
sek.70-120 km/t i 5. gear: 21,1 sek. 70-120 km/t maks.: 9,1 sek.Forbrug
EU-snit: 11,6 km/l. Forbrug i prøven: 10,7 km/l. Magentis V6 adskiller sig
fra 2,0 på flg. punkter:Pris: 234.999 kr. excl. lev. (Testbil med
automatgear, el-førersæde, stor komfortpakke og særlak: 309.276 kr.) Årlig
ejerafgift: 5000 kr.Motor: 24-ventilet V6 på 2493 ccm. 169 hk v/6000 omdr.
Maks. moment 230 Nm v/4000 omdr.Præstationer og forbrug:Topfart: 209 km/t
(fabrikstal). Acceleration: 0-100 km/t: 9,5 sek.70-120 km/t max.: 7,6
sek.Forbrug EU-snit: 9,6 km/l. Forbrug i prøven: 8,5 km/l.
|