Jeg har lige fået nogle nye dæk på Omega'en. Continental som de gamle,
men dog ikke Super Contact, da de ikke findes mere. Selve leverancen
og dermed udskiftningen blev udført af 2 omgange, idet daekonline.dk
ikke havde 4 stk på lager.
I den mellemliggende tid kørte jeg med slidte Continental ZR-mærkede
dæk på forhjulene og de nye W-mærkede på baghjulene. Det kunne mærkes
som en anelse "ubehagelig" slinger i valsen.
(en Omega 3.0i-24 har normalt en meget præcis styring - bl.a. grundet
fuldt justerbar undervogn)
Nu, hvor jeg har fået forhjulene skiftet også, er bilen den gamle gode
undervogn med den præcise styring igen. Jeg er noget overrasket over
mellemfasen, som for min vogn er et klart billede på, at man skal køre
med 4 ens dæk. Andet duer simpelthen ikke!
/Mogens
Biler fra @lfa til Omeg@
|