/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Landstrøm i båden, - endnu engang.
Fra : PKJ


Dato : 11-02-04 22:49

Det er vigtigt for at undgå en korrosionsrisiko at bådens
lavspændingsinstallation er galvanisk adskilt fra 220 V el på broerne.

Galvanisk adskillelse betyder at der er adskilt for JÆVNSTRØMME.

Langt den overvejende del af både med indenbordsmotor har batteriets
minuspol forbundet direkte til motoren. Ellers kunne startmotoren
ikke virke da den altid har minus polen forbundet til startmotorhuset. Det
samme gælder den overvejende del af de vekselstrømsgeneratorer der anvendes.
Forbindelsesstedet på motoren kan vi passende betegne som bådens STELPUNKT.
Der bør kun være et eneste stelpunkt idet flere stelpunkter forskellige
steder kan medføre at der opstår spændingsforskelle mellem disse
stelpunkter grundet spændingsfald i disses tilledninger når der går strøm
(jævnstrøm) i ledningerne. Hvis der er flere stelpunkter må kun et, nemlig
det på motoren have galvanisk forbindelse direkte til dele i berøring med
havvandet. Ellers er der risiko for at der kan opstå
elektrolytisk korrosion på metaldele neddyppet i saltvand. (Galvanisk
korrosion er et andet fænomen, herom en anden gang)

Hvis en generator f.eks benyttes til at lade 2 batterikredsløb (Startbatteri
henhv. Forbrugsbatteri) vil de to batterikredsløb også have fælles
minusledning, også selvom der benyttes en diodebro for at adskille
strømforbrugene.

Havvandet er en effektiv jordforbindelse pr. definition med
referencespænding på 0 Volt. Skibets STEL (minus polen) vil få samme
spænding som vandet = 0 Volt. Dette fordi skrueakslen har galvanisk
forbindelse med motoren. Det er der ikke noget usædvanligt i og det er
heller ikke i sig selv kilde til korrosion.

Såfremt båden ingen 220 V. installation har iøvrigt, men kun et ladeaggregat
er der ingen grund til at anvende SKILLETRANSFORMER,
sommetider betegnet som ISOLATIONSTRANSFORMER. Et lovligt ladeaggregat
HAR galvanisk adskillelse mellem 220 VAC
og 12/24 VDC siden. Dette gælder også en såkaldt SwitchMode lader. Laderen
er en god skilletransformer, men kun for selve ladekredsløbet. Et HFI relæ
på 220V siden bør monteres for at beskytte personer mod et defekt
ladeaggregat.

Har båden en anden 220 V installation f.eks en varmvandsbeholder + diverse
stikkontakter vil det være en effektiv beskyttelse at installere en
skilletransformer. -Og naturligvis et HFI relæ.

Husk dog at denne transformer skal kunne overføre HELE det maximale
vekselstrømsforbrug der kan forekomme i båden. Altså måske en voluminøs sag
på mange kilo. Eksempel: Kaffemaskine 1000W, Elkedel 1000W, en lille
elvarmeblæser 1000 W +Ladeaggregat 500 W .

Til de som ikke ved hvad en skilletransformer er kan jeg forklare: Det er
simpelthen en transformer med 2 helt adskilte 220 V viklinger betegnet som
primær henholdvis sekundær vikling, altså også galvanisk adskilte. Effekten
overføres fra primær siden til sekundær via det varierende magnetfelt der
opstår i transformerens jernkerne.

Når der anvendes en skilletransformator er der total galvanisk adskillelse
mellem bådens el kredsløb og forsyningsnettet på broen.
Hvad kan ske hvis der ikke er galvanisk adskillelse:

Både i en havn ligger i det samme vand og har pr. definition samme stelpunkt
/ - spænding hvis installationerne er lavet korrekt og uden
fejl. Såfremt to nabobåde begge er UDEN galvanisk adskillelse med broens
net er der altså nu en ledning mellem bådene samtidig med at bådene har
forbindelse gennem saltvandet. Hvis der er en fejl på den ene båds
elsystem, og at denne fejl medfører at der opstår en JÆVNSTRØM i det nu
sluttede kredsløb, kan den ene af bådene blive blive udsat for ELEKTROLYTISK
KORROSION. F.eks er skrue + aksel meget udsatte.

Elektrolytisk korrosion opstår/kan opstå når en JÆVNSTRØM passerer metaldele
der befinder sig i en elektrolyt (Saltvand). Altså en vandig opløsning med
frie IONER.

--
mvh PKJ (Poul Kjeldahl)



 
 
Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 01:31



Uheldigvis faldt PKJ over tastaturet og skrev derved følgende:

> Langt den overvejende del af både med indenbordsmotor har batteriets
> minuspol forbundet direkte til motoren. Ellers kunne startmotoren
> ikke virke da den altid har minus polen forbundet til
> startmotorhuset. Det samme gælder den overvejende del af de

Sikke dog noget vrøvl. Masser af startmotorer har seperat minuspol og
i særdeleshed stålbåde og endnu vigtigere på aluminiumsbåde. Langt de
flest rigtige bådmotorer har elsystemt adskilt, det er bare folk, som
selv monterer det forkert.

> Har båden en anden 220 V installation f.eks en varmvandsbeholder +
> diverse stikkontakter vil det være en effektiv beskyttelse at
> installere en skilletransformer. -Og naturligvis et HFI relæ.

Båden må kun have een elinstallation. Det er i henhold til
stærkstrømsreglementet forbudt at have mere end een løs
strømtilførsel på en lystbåd.

Claus


Per J (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Per J


Dato : 12-02-04 08:43

Claus Tersgov wrote:
> Båden må kun have een elinstallation. Det er i henhold til
> stærkstrømsreglementet forbudt at have mere end een løs
> strømtilførsel på en lystbåd.
>
> Claus

Når du skriver stærkstrømsreglementet mener du så Stærkstrøms
bekendgørelsen, som er den lov el-installatører retter, eller burde rette
sig efter?

Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe jvf.
punkt 11.3 se under c.

http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20011250205-regl


--


Mvh

Per Jørgensen




Per J (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Per J


Dato : 12-02-04 08:59

>
> http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20011250205-regl

Æv. Linket virkede ikke.
Men her skulle den findes: http://www.elraadet.dk/view.asp?ID=56


--


Mvh

Per Jørgensen




Fisker (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Fisker


Dato : 12-02-04 12:05

>>Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe jvf.
punkt 11.3 se under c.<<

Jo det gælder for forbindelsen fra skib til land.
JøN



Per J (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Per J


Dato : 12-02-04 21:18

I meddelse: 402b5db6$0$27402$edfadb0f@dread16.news.tele.dk.
Skriver Fisker via sin e-mail <jorgen@nielsen.tdcadsl.dk>:


|||| Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe
|||| jvf. punkt 11.3 se under c.<<
||
|| Jo det gælder for forbindelsen fra skib til land.
|| JøN

Ja da, men fra det sted hvor forbindelsen fra land bliver tilsluttet
instalationen i båden, gælder stærkstrømsbekendtgørelsen ikke, men svjv.
Søfartsstyrelsens regler.

Der er vel ikke en der i den forbindelse har et link til Søfartsstyrelsens
regler for el-installationer i skibe?

--
Mvh

Per Jørgensen
Besøg:
www.korsoersejlklub.dk
www.oziexplorer.com



Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 21:31



Uheldigvis faldt Per J over tastaturet og skrev derved følgende:

> Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe
> jvf. punkt 11.3 se under c.
>
> http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20011250205-regl

Jeg er ret sikker på, at den gælder fritidsfartøjer, når disse
strømforsynes fra en bro i en lysthavn.

Claus


Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 21:47



Uheldigvis faldt Per J over tastaturet og skrev derved følgende:

> Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe
> jvf. punkt 11.3 se under c.

Citat
Bekendtgørelse om administration m.v. af stærkstrømsloven



I medfør af § § 6, 12, 14, 21 og 24 i lov nr. 251 af 6. maj 1993 om

elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel fastsættes herved

følgende:

Gyldighedsområde

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for stærkstrømsanlæg og for materiel,
der indgår i eller tilsluttes disse anlæg.

Stk. 2. Bestemmelserne gælder dog ikke for følgende:

1. Anlæg til elektriske baner med tilhørende signal- og styringsanlæg.
Elektricitetsrådet kan dog stille særlige krav.

2. Motorkøretøjers egne elektriske installationer og udstyr.

3. Flyvemaskiner og skibes egne elektriske installationer og udstyr
ved brug om bord.

Citat slut

Når en båd strømfødes fra elnettet på en bro, så kan det næppe
henregnes til bådens egen installation og er således omfattet af de
regler, som gælder for denne forsyning.

Claus






Per J (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Per J


Dato : 12-02-04 21:57

I meddelse: c0gok5$1pk6$1@news.cybercity.dk.
Skriver Claus Tersgov via sin e-mail <nospamnews@tersgov.dk>:


|| Uheldigvis faldt Per J over tastaturet og skrev derved følgende:
||
||| Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe
||| jvf. punkt 11.3 se under c.
||
|| Citat
|| Bekendtgørelse om administration m.v. af stærkstrømsloven
||
||
||
|| I medfør af § § 6, 12, 14, 21 og 24 i lov nr. 251 af 6. maj 1993 om
||
|| elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel fastsættes herved
||
|| følgende:
||
|| Gyldighedsområde
||
|| § 1. Denne bekendtgørelse gælder for stærkstrømsanlæg og for
|| materiel, der indgår i eller tilsluttes disse anlæg.
||
|| Stk. 2. Bestemmelserne gælder dog ikke for følgende:
||
|| 1. Anlæg til elektriske baner med tilhørende signal- og
|| styringsanlæg. Elektricitetsrådet kan dog stille særlige krav.
||
|| 2. Motorkøretøjers egne elektriske installationer og udstyr.
||
|| 3. Flyvemaskiner og skibes egne elektriske installationer og udstyr
|| ved brug om bord.
||
|| Citat slut
||
|| Når en båd strømfødes fra elnettet på en bro, så kan det næppe
|| henregnes til bådens egen installation og er således omfattet af de
|| regler, som gælder for denne forsyning.
||
|| Claus

Da Stærkstrøms bekendgørelsen tit kan tolkes på flere måder, har jeg
forespurgt Elrådet (www.elraadet.dk), om hvilke regler der gælder for 230V
el-installationer i fritidsbåde.

Jeg forventer et svar i løbet af nogle arbejdsdage, som jeg vil gengive her.

--
Mvh

Per Jørgensen
Besøg:
www.korsoersejlklub.dk
www.oziexplorer.com



Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 22:05



Uheldigvis faldt Per J over tastaturet og skrev derved følgende:

> Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe
> jvf. punkt 11.3 se under c.

Her er en bedre tekst. Beklager det står lidt rodet, det er sakset
direkte.

Bemærk, at der er kommet en bekendtgørelse om, at lystbåde kun må
forsynes med *een* bevægelig ledning ad gangen. Det er fordi, der har
været eksempler på, at både er brudt i brand efter sammenblandig af
faserne, så udstyr har fået 400v.

Der er desværre ikke adgang til selve stærkstrømsreglementet og
tilhørende bekendtgørelser på nettet, det er noget man skal betale
for.

Claus



KAPITEL 709

MARINAER

Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun omhandler
marinaer i modsætning til IEC standarden, som også omhandler lystbåde.

709.1 Gyldighedsområde, formål og grundlæggende principper

709.11 Gyldighedsområde

De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer i
marinaer til forsyning af lystbåde.

Note 1 Disse installationer er karakteriseret ved risiko for
korrosion, tilstedeværelse af vand, bevægelse af bygningsstruktur,
mekanisk ødelæggelse og forøget risiko for elektrisk stød ved
reduktion af kroppens elektriske modstand og ved kroppens kontakt med
jordpotentiale.

Note 2 Angående installationer i lystbåde, se ISO Standard 10133 og
13297.

709.12 Normative referencer

Se bilag y

709.2 Definitioner og ordforklaringer

709.2.1 Lystbåd

Enhver båd, lystyacht, motorbåd, husbåd eller anden form for flydende
fartøj, der udelukkende anvendes til sport eller fritid.

Engelsk IEC betegnelse: Pleasure craft

709.2.2 Marina

Anlæg for fortøjning og vedligeholdelse af lystbåde med faste
bolværker, moler eller pontoner med kajplads til mere end en lystbåd.

Engelsk IEC betegnelse: Marina

709.2.3 Kajplads

Plads til fortøjning af en båd.

Engelsk IEC betegnelse: Berth

709.3 Projekteringsgrundlag

709.313 Forsyning

Den nominelle spænding skal vælges fra HD 472 S1:1989.

Installationen til forsyning af lystbåde må ikke have en nominel
spænding, der er større end 230V enfaset eller 400V trefaset.

709.32 Ydre forhold

Materiellet skal kunne modstå de ydre påvirkninger, der kan forekomme
på det sted, hvor de er anbragt.

Materiellet skal mindst have kapslingsklasse IP44 .

Hvor det kan blive udsat for vandstråler skal det mindst have
kapslingsklasse IP45.

Hvor det kan blive udsat for kraftige vandstråler eller bølger skal
det mindst have kapslingsklasse IP46.

Materiellet skal være modstandsdygtigt overfor salttåge.

709.47 Anvendelse af beskyttelsesmetoder

709.471 Beskyttelse mod elektrisk stød

709.471.1 Beskyttelse mod direkte berøring

709.471.1.1 Beskyttelse ved spærringer og ved placering uden for
rækkevidde må ikke anvendes.

709.471.2 Beskyttelse mod indirekte berøring

709.471.2.1 Beskyttelse ved ikke-ledende områder må ikke anvendes.

Note Dette udlukker anvendelse af klasse 0 materiel.

709.471.2.2 Hvis der anvendes TN system, må kun TN-S anvendes.

709.471.2.3 Beskyttelse ved separat strømkreds må ikke anvendes.

709.471.2.4 Beskyttelse ved lokale udligningsforbindelser uden
jordforbindelse må ikke anvendes.

709.5 Valg og installation af materiel

709.52 Valg og installation af ledningssystemer

709.52.1 Ledningssystemer i marinaer

709.52.1.1 Følgende ledningssystemer må ikke anvendes:

a.. Luftledninger
b.. Isolerede ledere i rør
c.. Kabler med aluminium ledere
709.52.1.2 Kabler skal vælges og installeres således, at mekanisk
ødelæggelse på grund af tidevand og andre bevægelser af flydende dele
undgås. Rør bør installeres således, at vand drænes væk ved hældning
og/eller drænhuller.

709.53 Koblingsudstyr

709.530 Almindeligt

709.530.1 Kapslinger med stikkontakter til forsyning af lystbåde skal
placeres så tæt som muligt på de kajpladser, der skal forsynes.

Note 1 Stikkontakter til forsyning af lystbåde kan installeres i en
kapsling adskilt fra fordelingstavlen.

Note 2 Hvis stikkontakterne er installeret i en fordelingstavle, skal
denne fordelingstavle placeres så tæt som muligt på de kajpladser, der
skal forsynes.

709.530.2 Fordelingstavler og kapslinger med stikkontakter monteret
udendørs skal mindst være i kapslingsklasse IP44. Kapslingen skal være
modstandsdygtig mod korrosion og give beskyttelse mod mekanisk
beskadigelse.

Note IPX5 eller IPX6 kan være krævet, se 709.32.

709.530.3 Hver stikkontakt må kun forsyne en lystbåd.

Der skal mindst være følgende stikkontakter, efter EN 60309-2:

Enfasede stikkontakter

a.. Mærkespænding: 200-250V
b.. Mærkestrøm: 16A
c.. Klokkeslæt position: 6h
d.. Antal poler: 2 plus beskyttelsesleder
e.. Udførelse: Mindst IP44
Desuden kan der være følgende stikkontakter:

Enfasede stikkontakter

a.. Mærkespænding: 200-250V
b.. Mærkestrøm: 32A
c.. Klokkeslæt position: 6h
d.. Antal poler: 2 plus beskyttelsesleder
e.. Udførelse: Mindst IP44
Trefasede stikkontakter

a.. Mærkespænding: 346-415V
b.. Mærkestrøm: 32A
c.. Klokkeslæt position: 6h
d.. Antal poler: 4 plus beskyttelsesleder
e.. Udførelse: Mindst IP44
Trefasede stikkontakter

a.. Mærkespænding: 346-415V
b.. Mærkestrøm: 63A
c.. Klokkeslæt position: 6h
d.. Antal poler: 4 plus beskyttelsesleder
e.. Udførelse: Mindst IP44
Trefasede stikkontakter

a.. Mærkespænding: 200-250V
b.. Mærkestrøm: 32A
c.. Klokkeslæt position: 9h
d.. Antal poler: 3 plus beskyttelsesleder
e.. Udførelse: Mindst IP44
709.530.4 Der må højst anbringes seks stikkontakter sammen i samme
kapsling.

709.531 Udstyr til beskyttelse imod indirekte berøring ved automatisk
afbrydelse af forsyningen

709.531.1 Fejlstrømsafbrydere

Stikkontakter skal beskyttes enkeltvis eller højst i grupper på 3 af
fejlstrømsafbrydere med en mærkeudløsestrøm på højst 30 mA.

709.532 Udstyr til beskyttelse imod overstrøm

Hver stikkontakt skal beskyttes med et særskilt
overstrømsbeskyttelsesudstyr i overensstemmelse med kapitel 43 og 473.

Afhængig af forsyningen kan der kræves beskyttelse i hver pol (se 473)
..

BILAG A TIL KAPITEL 709
(informativt)

Eksempel på en instruktion for tilslutning til forsyningen.

Det anbefales, at marinaen til alle lystbådsførere, som vil tilslutte
en lystbåd, udleverer en opdateret kopi af denne instruktion og også
hænger en opdateret, tydelig læselig og vejrbeskyttet kopi af denne
instruktion op ved hvert forsyningssted.

Instruktionen skal mindst indeholde følgende:

Instruktioner for tilslutning til elforsyningen


I denne marina er det muligt at forsyne Deres båd gennem en
direkte, jordforbundet tilslutning til den landbaserede elforsyning

Almindeligt

a) Medmindre der er installeret en skilletransformer ombord for
at isolere det elektriske system fra forsyningen i land, kan korrosion
(elektrolyse) skade båden eller omkringliggende både.

b) Forsyningsspændingen i denne marina er .........( (normalt
230 V 50 Hz enfaset eller 400 V 50 Hz trefaset forsynet fra
stikkontakter i overensstemmelse med EN 60309-2 klokkeslæt 6h (9h for
trefasesystemer ved et IT jordingssystem)).

c) Der skal tages forholdsregler for at forhindre den bevægelig
tilslutningsledning i at falde i vandet ved udtagelse af stikprop.

d) Der må kun tilsluttes en bevægelig ledning til hver
stikkontakt.

e) Den bevægelige ledning skal være i en længde uden samlinger.

f) Fugt, støv og salt i bådens indtag kan udgøre en fare.
Undersøg indtaget; rens det og tør det, hvis det er nødvendigt, inden
der forbindes til forsyningen i land.

g) Det er farligt for ikke-sagkyndige personer at forsøge at
foretage reparationer eller ændringer. Hvis der opstår problemer, skal
marinaen kontaktes.


Ved ankomst

h) Afbryd alt strømforbrugende materiel på båden.

i) Forbind først den bevægelige ledning til bådens indtag og
derefter til forsyningen i land.


Før afgang

j) Afbryd alt strømforbrugende materiel på båden.

k) Udtag først den bevægelige ledning fra stikkontakten i land
og derefter fra bådens indtag.

l) Sæt dækslet over bådens indtag for at forhindre indtrængen af
vand.

m) Rul den bevægelige ledning op og kontroller at stikprop og
konnektor er rene og tørre. Opbevar ledningen et tørt sted, hvor den
ikke ødelægges.



Per J (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Per J


Dato : 12-02-04 22:32

I meddelse: c0gpkn$1qhk$1@news.cybercity.dk.
Skriver Claus Tersgov via sin e-mail <nospamnews@tersgov.dk>:


|| Uheldigvis faldt Per J over tastaturet og skrev derved følgende:
||
||| Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe
||| jvf. punkt 11.3 se under c.
||
|| Her er en bedre tekst. Beklager det står lidt rodet, det er sakset
|| direkte.
||
|| Bemærk, at der er kommet en bekendtgørelse om, at lystbåde kun må
|| forsynes med *een* bevægelig ledning ad gangen. Det er fordi, der har
|| været eksempler på, at både er brudt i brand efter sammenblandig af
|| faserne, så udstyr har fået 400v.
||
|| Der er desværre ikke adgang til selve stærkstrømsreglementet og
|| tilhørende bekendtgørelser på nettet, det er noget man skal betale
|| for.
||
|| Claus
||
||
||
|| KAPITEL 709
||
|| MARINAER
||
|| Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun
|| omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som også
|| omhandler lystbåde.
||
|| 709.1 Gyldighedsområde, formål og grundlæggende principper
||
|| 709.11 Gyldighedsområde
||
|| De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer i
|| marinaer til forsyning af lystbåde.
||
|| Note 1 Disse installationer er karakteriseret ved risiko for
|| korrosion, tilstedeværelse af vand, bevægelse af bygningsstruktur,
|| mekanisk ødelæggelse og forøget risiko for elektrisk stød ved
|| reduktion af kroppens elektriske modstand og ved kroppens kontakt med
|| jordpotentiale.
||
|| Note 2 Angående installationer i lystbåde, se ISO Standard 10133 og
|| 13297.
||
|| 709.12 Normative referencer
||
|| Se bilag y
||
|| 709.2 Definitioner og ordforklaringer
||
|| 709.2.1 Lystbåd
||
|| Enhver båd, lystyacht, motorbåd, husbåd eller anden form for flydende
|| fartøj, der udelukkende anvendes til sport eller fritid.
||
|| Engelsk IEC betegnelse: Pleasure craft
||
|| 709.2.2 Marina
||
|| Anlæg for fortøjning og vedligeholdelse af lystbåde med faste
|| bolværker, moler eller pontoner med kajplads til mere end en lystbåd.
||
|| Engelsk IEC betegnelse: Marina
||
|| 709.2.3 Kajplads
||
|| Plads til fortøjning af en båd.
||
|| Engelsk IEC betegnelse: Berth
||
|| 709.3 Projekteringsgrundlag
||
|| 709.313 Forsyning
||
|| Den nominelle spænding skal vælges fra HD 472 S1:1989.
||
|| Installationen til forsyning af lystbåde må ikke have en nominel
|| spænding, der er større end 230V enfaset eller 400V trefaset.
||
|| 709.32 Ydre forhold
||
|| Materiellet skal kunne modstå de ydre påvirkninger, der kan forekomme
|| på det sted, hvor de er anbragt.
||
|| Materiellet skal mindst have kapslingsklasse IP44 .
||
|| Hvor det kan blive udsat for vandstråler skal det mindst have
|| kapslingsklasse IP45.
||
|| Hvor det kan blive udsat for kraftige vandstråler eller bølger skal
|| det mindst have kapslingsklasse IP46.
||
|| Materiellet skal være modstandsdygtigt overfor salttåge.
||
|| 709.47 Anvendelse af beskyttelsesmetoder
||
|| 709.471 Beskyttelse mod elektrisk stød
||
|| 709.471.1 Beskyttelse mod direkte berøring
||
|| 709.471.1.1 Beskyttelse ved spærringer og ved placering uden for
|| rækkevidde må ikke anvendes.
||
|| 709.471.2 Beskyttelse mod indirekte berøring
||
|| 709.471.2.1 Beskyttelse ved ikke-ledende områder må ikke anvendes.
||
|| Note Dette udlukker anvendelse af klasse 0 materiel.
||
|| 709.471.2.2 Hvis der anvendes TN system, må kun TN-S anvendes.
||
|| 709.471.2.3 Beskyttelse ved separat strømkreds må ikke anvendes.
||
|| 709.471.2.4 Beskyttelse ved lokale udligningsforbindelser uden
|| jordforbindelse må ikke anvendes.
||
|| 709.5 Valg og installation af materiel
||
|| 709.52 Valg og installation af ledningssystemer
||
|| 709.52.1 Ledningssystemer i marinaer
||
|| 709.52.1.1 Følgende ledningssystemer må ikke anvendes:
||
|| a.. Luftledninger
|| b.. Isolerede ledere i rør
|| c.. Kabler med aluminium ledere
|| 709.52.1.2 Kabler skal vælges og installeres således, at mekanisk
|| ødelæggelse på grund af tidevand og andre bevægelser af flydende dele
|| undgås. Rør bør installeres således, at vand drænes væk ved hældning
|| og/eller drænhuller.
||
|| 709.53 Koblingsudstyr
||
|| 709.530 Almindeligt
||
|| 709.530.1 Kapslinger med stikkontakter til forsyning af lystbåde skal
|| placeres så tæt som muligt på de kajpladser, der skal forsynes.
||
|| Note 1 Stikkontakter til forsyning af lystbåde kan installeres i en
|| kapsling adskilt fra fordelingstavlen.
||
|| Note 2 Hvis stikkontakterne er installeret i en fordelingstavle, skal
|| denne fordelingstavle placeres så tæt som muligt på de kajpladser,
|| der skal forsynes.
||
|| 709.530.2 Fordelingstavler og kapslinger med stikkontakter monteret
|| udendørs skal mindst være i kapslingsklasse IP44. Kapslingen skal
|| være modstandsdygtig mod korrosion og give beskyttelse mod mekanisk
|| beskadigelse.
||
|| Note IPX5 eller IPX6 kan være krævet, se 709.32.
||
|| 709.530.3 Hver stikkontakt må kun forsyne en lystbåd.
||
|| Der skal mindst være følgende stikkontakter, efter EN 60309-2:
||
|| Enfasede stikkontakter
||
|| a.. Mærkespænding: 200-250V
|| b.. Mærkestrøm: 16A
|| c.. Klokkeslæt position: 6h
|| d.. Antal poler: 2 plus beskyttelsesleder
|| e.. Udførelse: Mindst IP44
|| Desuden kan der være følgende stikkontakter:
||
|| Enfasede stikkontakter
||
|| a.. Mærkespænding: 200-250V
|| b.. Mærkestrøm: 32A
|| c.. Klokkeslæt position: 6h
|| d.. Antal poler: 2 plus beskyttelsesleder
|| e.. Udførelse: Mindst IP44
|| Trefasede stikkontakter
||
|| a.. Mærkespænding: 346-415V
|| b.. Mærkestrøm: 32A
|| c.. Klokkeslæt position: 6h
|| d.. Antal poler: 4 plus beskyttelsesleder
|| e.. Udførelse: Mindst IP44
|| Trefasede stikkontakter
||
|| a.. Mærkespænding: 346-415V
|| b.. Mærkestrøm: 63A
|| c.. Klokkeslæt position: 6h
|| d.. Antal poler: 4 plus beskyttelsesleder
|| e.. Udførelse: Mindst IP44
|| Trefasede stikkontakter
||
|| a.. Mærkespænding: 200-250V
|| b.. Mærkestrøm: 32A
|| c.. Klokkeslæt position: 9h
|| d.. Antal poler: 3 plus beskyttelsesleder
|| e.. Udførelse: Mindst IP44
|| 709.530.4 Der må højst anbringes seks stikkontakter sammen i samme
|| kapsling.
||
|| 709.531 Udstyr til beskyttelse imod indirekte berøring ved automatisk
|| afbrydelse af forsyningen
||
|| 709.531.1 Fejlstrømsafbrydere
||
|| Stikkontakter skal beskyttes enkeltvis eller højst i grupper på 3 af
|| fejlstrømsafbrydere med en mærkeudløsestrøm på højst 30 mA.
||
|| 709.532 Udstyr til beskyttelse imod overstrøm
||
|| Hver stikkontakt skal beskyttes med et særskilt
|| overstrømsbeskyttelsesudstyr i overensstemmelse med kapitel 43 og
|| 473.
||
|| Afhængig af forsyningen kan der kræves beskyttelse i hver pol (se
|| 473) .
||
|| BILAG A TIL KAPITEL 709
|| (informativt)
||
|| Eksempel på en instruktion for tilslutning til forsyningen.
||
|| Det anbefales, at marinaen til alle lystbådsførere, som vil tilslutte
|| en lystbåd, udleverer en opdateret kopi af denne instruktion og også
|| hænger en opdateret, tydelig læselig og vejrbeskyttet kopi af denne
|| instruktion op ved hvert forsyningssted.
||
|| Instruktionen skal mindst indeholde følgende:
||
|| Instruktioner for tilslutning til elforsyningen
||
||
|| I denne marina er det muligt at forsyne Deres båd gennem en
|| direkte, jordforbundet tilslutning til den landbaserede elforsyning
||
|| Almindeligt
||
|| a) Medmindre der er installeret en skilletransformer ombord for
|| at isolere det elektriske system fra forsyningen i land, kan
|| korrosion (elektrolyse) skade båden eller omkringliggende både.
||
|| b) Forsyningsspændingen i denne marina er .........( (normalt
|| 230 V 50 Hz enfaset eller 400 V 50 Hz trefaset forsynet fra
|| stikkontakter i overensstemmelse med EN 60309-2 klokkeslæt 6h (9h for
|| trefasesystemer ved et IT jordingssystem)).
||
|| c) Der skal tages forholdsregler for at forhindre den bevægelig
|| tilslutningsledning i at falde i vandet ved udtagelse af stikprop.
||
|| d) Der må kun tilsluttes en bevægelig ledning til hver
|| stikkontakt.
||
|| e) Den bevægelige ledning skal være i en længde uden samlinger.
||
|| f) Fugt, støv og salt i bådens indtag kan udgøre en fare.
|| Undersøg indtaget; rens det og tør det, hvis det er nødvendigt, inden
|| der forbindes til forsyningen i land.
||
|| g) Det er farligt for ikke-sagkyndige personer at forsøge at
|| foretage reparationer eller ændringer. Hvis der opstår problemer,
|| skal marinaen kontaktes.
||
||
|| Ved ankomst
||
|| h) Afbryd alt strømforbrugende materiel på båden.
||
|| i) Forbind først den bevægelige ledning til bådens indtag og
|| derefter til forsyningen i land.
||
||
|| Før afgang
||
|| j) Afbryd alt strømforbrugende materiel på båden.
||
|| k) Udtag først den bevægelige ledning fra stikkontakten i land
|| og derefter fra bådens indtag.
||
|| l) Sæt dækslet over bådens indtag for at forhindre indtrængen
|| af vand.
||
|| m) Rul den bevægelige ledning op og kontroller at stikprop og
|| konnektor er rene og tørre. Opbevar ledningen et tørt sted, hvor den
|| ikke ødelægges.

har du et link til hele teksten

--
Mvh

Per Jørgensen
Besøg:
www.korsoersejlklub.dk
www.oziexplorer.com



Per J (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Per J


Dato : 12-02-04 22:56

I meddelse: c0gpkn$1qhk$1@news.cybercity.dk.
Skriver Claus Tersgov via sin e-mail <nospamnews@tersgov.dk>:


|| Uheldigvis faldt Per J over tastaturet og skrev derved følgende:
||
||| Stærkstrøms bekendgørelsen gælder ikke for installationer på skibe
||| jvf. punkt 11.3 se under c.
||
|| Her er en bedre tekst. Beklager det står lidt rodet, det er sakset
|| direkte.
||
|| Bemærk, at der er kommet en bekendtgørelse om, at lystbåde kun må
|| forsynes med *een* bevægelig ledning ad gangen. Det er fordi, der har
|| været eksempler på, at både er brudt i brand efter sammenblandig af
|| faserne, så udstyr har fået 400v.
||
|| Der er desværre ikke adgang til selve stærkstrømsreglementet og
|| tilhørende bekendtgørelser på nettet, det er noget man skal betale
|| for.
||
|| Claus
||
||
||
|| KAPITEL 709
||
|| MARINAER
||
|| Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun
|| omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som også
|| omhandler lystbåde.
||
|| 709.1 Gyldighedsområde, formål og grundlæggende principper
||
|| 709.11 Gyldighedsområde
||
|| De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer i
|| marinaer til forsyning af lystbåde.
||
|| Note 1 Disse installationer er karakteriseret ved risiko for
|| korrosion, tilstedeværelse af vand, bevægelse af bygningsstruktur,
|| mekanisk ødelæggelse og forøget risiko for elektrisk stød ved
|| reduktion af kroppens elektriske modstand og ved kroppens kontakt med
|| jordpotentiale.
||
|| Note 2 Angående installationer i lystbåde, se ISO Standard 10133 og
|| 13297.
||

Jeg har fundet linket. Det var jo, som jeg tidligere nævnte, på
www.elraadet.dk under love og regler.

Jeg forstår/tolker det sådan, at kapitel 709 kun omhandler el-installationer
i marina'er og forsyninger til lystbåde herunder kablet fra stikkontakten på
broen/kajen til strømindtaget på lystbåden, men ikke 230V/400V
el-installationer i selve lystbådene jvf. note 2.

Iøvrigt interessant, hvis marinaer skal efterleve 1 stikkontakt pr båd, der
skal/vil have landstrøm.

Kan du være behjælpelig med at finde et link til ISO Standard 10133 og
13297, omhandlende el-installationer i lystbåde.

--
Mvh

Per Jørgensen
Besøg:
www.korsoersejlklub.dk
www.oziexplorer.com



Claus Tersgov (13-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 13-02-04 00:17



Uheldigvis faldt Per J over tastaturet og skrev derved følgende:

> Jeg forstår/tolker det sådan, at kapitel 709 kun omhandler
> el-installationer i marina'er og forsyninger til lystbåde herunder
> kablet fra stikkontakten på broen/kajen til strømindtaget på
> lystbåden, men ikke 230V/400V el-installationer i selve lystbådene
> jvf. note 2.

Hvis de forsynes fra broen, så er det de regler, som gælder. Hvis
båden har *egen* generator, så er det noget ganske andet, fordi det er
et helt lukket system.

> Iøvrigt interessant, hvis marinaer skal efterleve 1 stikkontakt pr
> båd, der skal/vil have landstrøm.

Jamen det skal de. Og er der flere udtag på standeren, så må der
alligevel kun trækkes een ledning til båden.

> Kan du være behjælpelig med at finde et link til ISO Standard 10133
og
> 13297, omhandlende el-installationer i lystbåde.

Nej, det er ikke muligt at få "Dansk Standard" gratis. Jeg har selv
søgt længe efter anvisninger til godkendelse og specifikation af SMPS
i forbrugselektronik, og det skal købes seperat. Prisen er kr. 700,-


Jeg kan heller ikke finde ISO/EU standarden, det koster tilsyneladende
også penge. Standarder er tilsyneladende en god forretning...

Forresten faldt jeg lige over dette link:
http://www.baat.aller.no/baatweb/bm.nsf/0/a3bf42aa5b94b0a2c1256e0100437517?OpenDocument

Det er sjovt nok skrevet af en civilingeniør og påpeger præcis alle
de ulemper med landjord, som jeg tidligere har skrevet om, og som PKJ
betegner som "vrøvlerier", uden at han dog har begrundet sine noget
bizarre udfald..........

Claus


EA 2730 (12-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 12-02-04 02:30


PKJ <Poul_XXXkjeldahl@hotmailXXX.com (Remove X)> skrev i en
nyhedsmeddelelse:402aa2e1$0$27445$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det er vigtigt for at undgå en korrosionsrisiko at bådens
> lavspændingsinstallation er galvanisk adskilt fra 220 V el på broerne.
>
> Galvanisk adskillelse betyder at der er adskilt for JÆVNSTRØMME.
>
> Langt den overvejende del af både med indenbordsmotor har batteriets
> minuspol forbundet direkte til motoren. Ellers kunne startmotoren
> ikke virke da den altid har minus polen forbundet til startmotorhuset.
Det
> samme gælder den overvejende del af de vekselstrømsgeneratorer der
anvendes.
> Forbindelsesstedet på motoren kan vi passende betegne som bådens
STELPUNKT.
> Der bør kun være et eneste stelpunkt idet flere stelpunkter
forskellige
> steder kan medføre at der opstår spændingsforskelle mellem disse
> stelpunkter grundet spændingsfald i disses tilledninger når der går
strøm
> (jævnstrøm) i ledningerne. Hvis der er flere stelpunkter må kun et,
nemlig
> det på motoren have galvanisk forbindelse direkte til dele i berøring
med
> havvandet. Ellers er der risiko for at der kan opstå
> elektrolytisk korrosion på metaldele neddyppet i saltvand. (Galvanisk
> korrosion er et andet fænomen, herom en anden gang)

Hvor svært skal det være.

Hvad med, at monterer en elektrisk adskilt klokobling mellem gearkasse
og skrueaksel, så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed heller
ikke i vandet.

Din skrue kan således ikke blive en anode eller en katode, som er det
man bruger i et elektrolytisk bad, når man overfladebehandler metal.
(forsølvning eksempelvis)
>
> Hvis en generator f.eks benyttes til at lade 2 batterikredsløb
(Startbatteri
> henhv. Forbrugsbatteri) vil de to batterikredsløb også have fælles
> minusledning, også selvom der benyttes en diodebro for at adskille
> strømforbrugene.

En diodebro er noget andet, men der bruges dioder til at adskille to
batterier.

>
> Havvandet er en effektiv jordforbindelse pr. definition med
> referencespænding på 0 Volt. Skibets STEL (minus polen) vil få samme
> spænding som vandet = 0 Volt. Dette fordi skrueakslen har galvanisk
> forbindelse med motoren. Det er der ikke noget usædvanligt i og det
er
> heller ikke i sig selv kilde til korrosion.
>
> Såfremt båden ingen 220 V. installation har iøvrigt, men kun et
ladeaggregat
> er der ingen grund til at anvende SKILLETRANSFORMER,
> sommetider betegnet som ISOLATIONSTRANSFORMER. Et lovligt
ladeaggregat
> HAR galvanisk adskillelse mellem 220 VAC
> og 12/24 VDC siden. Dette gælder også en såkaldt SwitchMode lader.
Laderen
> er en god skilletransformer, men kun for selve ladekredsløbet. Et HFI
relæ
> på 220V siden bør monteres for at beskytte personer mod et defekt
> ladeaggregat.

Det er meget vigtigt, at der ikke er en elektrisk forbindelse mellem din
strømforsynings kabinet og din DC udgang.
Det er her, det oftes går galt.
Det er ligeledes vigtigt, at der er jordforbindelse til dit landstik,
fra din strømforsynings kabinet.

--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



Fisker (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Fisker


Dato : 12-02-04 03:26

>>Hvad med, at monterer en elektrisk adskilt klokobling mellem gearkasse
og skrueaksel, så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed heller
ikke i vandet.<<
Hvordan ser sådan en klokobling ud og hvor købes den??
Skal den monteres før eller efter tryklejet??
Den motor du taler om , køles den med luft eller vand??
MVH/JøN



Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 04:33



Uheldigvis faldt Fisker over tastaturet og skrev derved følgende:

> Den motor du taler om , køles den med luft eller vand??

Ja, det er næppe billigere at skifte motor end at skifte en bronce
propel...

Claus



Fisker (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Fisker


Dato : 12-02-04 12:19

EA skriver <<så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed heller
ikke i vandet.<<
Hvis motoren er søvandskølet, hvordan er det så lige han vil isolere den fra
vandet ??

JøN



EA 2730 (13-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 13-02-04 00:04


Fisker <jorgen@nielsen.tdcadsl.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:402b6121$0$27363$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> EA skriver <<så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed heller
> ikke i vandet.<<
> Hvis motoren er søvandskølet, hvordan er det så lige han vil isolere
den fra
> vandet ??

Hvad med, at monterer en elektrisk adskilt klokobling mellem gearkasse
og skrueaksel, så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed heller
ikke i vandet.


--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



Claus Tersgov (13-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 13-02-04 00:28



Uheldigvis faldt EA 2730 over tastaturet og skrev derved følgende:

> Hvad med, at monterer en elektrisk adskilt klokobling mellem
gearkasse
> og skrueaksel, så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed
heller
> ikke i vandet.

Heller ikke hvis motoren er saltvandskølet???????

Claus


EA 2730 (12-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 12-02-04 13:45


Fisker skrev i en nyhedsmeddelelse:

> >>Hvad med, at monterer en elektrisk adskilt klokobling mellem
gearkasse
> og skrueaksel, så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed heller
> ikke i vandet.<<
> Hvordan ser sådan en klokobling ud og hvor købes den??

Her: http://www.propeller.dk/8.htm

> Skal den monteres før eller efter tryklejet??

Mellem tryklejet og gearkassen.

> Den motor du taler om , køles den med luft eller vand??

Det er uden betydning.

--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 04:31



Uheldigvis faldt EA 2730 over tastaturet og skrev derved følgende:


> Hvor svært skal det være.

> Hvad med, at monterer en elektrisk adskilt klokobling mellem
gearkasse
> og skrueaksel, så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed
heller
> ikke i vandet.

Hold da op for en Storm P anretning!

Hvad vil du gøre ved det saltvand i sumpen omkring gearkasse og
stævnrør, som er elektrisk ledende?

Er det ikke meget nemmere at lave en korrekt udført marine
installation, hvor lavspændigen kører i et korrekt to leder system,
som er adskilt fra alt mekanik?

Det er standard på en hvilken som helst professionel udført metalbåd!

> Det er meget vigtigt, at der ikke er en elektrisk forbindelse mellem
> din strømforsynings kabinet og din DC udgang.
> Det er her, det oftes går galt

Det er der altså på moderne SMPS, otte ud af ti har støjfiltre som
lægger DC minus og primær jord sammen. Kun de meget dyre SMPS har
andre støjfiltre.

Hvordan vil du undgå dette?
Vil du foretage dramatiske ændringer i din lader?

> Det er ligeledes vigtigt, at der er jordforbindelse til dit
landstik,
> fra din strømforsynings kabinet.

Ja, så er ens båd åben for lækstrømme fra de omgivende både, hvis
landjorden er dårlig eller mister sit potentiale længere henne på
broen.

Tør du løbe an på det, når man ser, hvor dårlige elinstallationer, der
ofter er i de forskellige havne?

Det er altså mere kompliceret end du giver udtryk for, hvis man ikke
kender sine installationer ned til mindste detalje.

Claus


EA 2730 (12-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 12-02-04 13:24

Kloge Claus Tersgov skrev i en nyhedsmeddelelse:
>
>
> Uheldigvis faldt EA 2730 over tastaturet og skrev derved følgende:
>
>
> > Hvor svært skal det være.
>
> > Hvad med, at monterer en elektrisk adskilt klokobling mellem
> gearkasse
> > og skrueaksel, så får du aldrig din DC stel i skruen og dermed
> heller
> > ikke i vandet.
>
> Hold da op for en Storm P anretning!
>
> Hvad vil du gøre ved det saltvand i sumpen omkring gearkasse og
> stævnrør, som er elektrisk ledende?
>
> Er det ikke meget nemmere at lave en korrekt udført marine
> installation, hvor lavspændigen kører i et korrekt to leder system,
> som er adskilt fra alt mekanik?
>
> Det er standard på en hvilken som helst professionel udført metalbåd!
>
> > Det er meget vigtigt, at der ikke er en elektrisk forbindelse mellem
> > din strømforsynings kabinet og din DC udgang.
> > Det er her, det oftes går galt
>
> Det er der altså på moderne SMPS, otte ud af ti har støjfiltre som
> lægger DC minus og primær jord sammen. Kun de meget dyre SMPS har
> andre støjfiltre.
>
> Hvordan vil du undgå dette?
> Vil du foretage dramatiske ændringer i din lader?
>
> > Det er ligeledes vigtigt, at der er jordforbindelse til dit
> landstik,
> > fra din strømforsynings kabinet.
>
> Ja, så er ens båd åben for lækstrømme fra de omgivende både, hvis
> landjorden er dårlig eller mister sit potentiale længere henne på
> broen.
>
> Tør du løbe an på det, når man ser, hvor dårlige elinstallationer, der
> ofter er i de forskellige havne?
>
> Det er altså mere kompliceret end du giver udtryk for, hvis man ikke
> kender sine installationer ned til mindste detalje.

Hvis du nu piller din motor og skrueaksel ud af din båd, så har du ikke
nogen elektrisk ledene sump og du får heller ikke galvanisk tæring i din
skrue.

Er du så glad
--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



EA 2730 (12-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 12-02-04 15:29

Den alvidende Claus Tersgov skrev i en nyhedsmeddelelse:

> Hold da op for en Storm P anretning!

For den der ikke lige kan se fidusen, kan alt være en Storm P anretning.
>
> Hvad vil du gøre ved det saltvand i sumpen omkring gearkasse og
> stævnrør, som er elektrisk ledende?

Lænse.
>
> Er det ikke meget nemmere at lave en korrekt udført marine
> installation, hvor lavspændigen kører i et korrekt to leder system,
> som er adskilt fra alt mekanik?

Hvad med tænd/gløderør, hvordan gør vi lige det???

Skaf lige et diagram.
>
> Det er standard på en hvilken som helst professionel udført metalbåd!

Hvad er det lige vi sejler rundt i??
>
>
> Det er der altså på moderne SMPS, otte ud af ti har støjfiltre som
> lægger DC minus og primær jord sammen. Kun de meget dyre SMPS har
> andre støjfiltre.

Gider du skaffe diagrammer??
>
> Hvordan vil du undgå dette?
> Vil du foretage dramatiske ændringer i din lader?

Nej! jeg bygger selv min.
>
>
> Ja, så er ens båd åben for lækstrømme fra de omgivende både, hvis
> landjorden er dårlig eller mister sit potentiale længere henne på
broen.

Hvor stor/lille er det lige, at den elektriske modstand er i vand??

Hvor kommer den største galvaniske strømning fra??
>
> Tør du løbe an på det, når man ser, hvor dårlige elinstallationer, der
> ofter er i de forskellige havne?

Det har ingen relevant betydning.

Hvad er så fordelen ved, at skrueakslen og propellen er elektrisk
adskilt fra motoren??
>
> Det er altså mere kompliceret end du giver udtryk for, hvis man ikke
> kender sine installationer ned til mindste detalje.

Og hvad tror du så lige jeg gør??

Til sidst må jeg lige bøje hoved, jeg har søgt professionel hjælp for,
at få de sidste ting på plads.
--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"




Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 21:40



Uheldigvis faldt EA 2730 over tastaturet og skrev derved følgende:

> Hvad med tænd/gløderør, hvordan gør vi lige det???

Alle gløderør kan fås med isoleret eltilslutning.

Tændrør er noget andet, der skal tændspolen være fremstillet til
marinebrug, så den ingen forbindelse er mellem lavvolten og
højspændingen.

> Hvad er det lige vi sejler rundt i??

Der er vel mange stålbåde blast lystsejlerene???

> Gider du skaffe diagrammer??


Næh, det kan du vel selv gøre...

> Nej! jeg bygger selv min.

God fornøjelse. Husk at det er et EU krav at der er netstøjfiltre i
SMPS og andre indretninger, som arbejder med frekvensomformning.

Claus



EA 2730 (13-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 13-02-04 02:17


Alvidende Claus Tersgov skrev i en nyhedsmeddelelse:
>
>
> Uheldigvis faldt EA 2730 over tastaturet og skrev derved følgende:
>
> > Hvad med tænd/gløderør, hvordan gør vi lige det???
>
> Alle gløderør kan fås med isoleret eltilslutning.

Det ved du altså ingenting om. Jeg har netop i dag ringet til en
marinemekaniker og spurgt(jeg var selv i tvivl) og svaret var klart "det
har jeg aldrig set"

Så du finder lige de gløderør der er isoleret fra mororblokken.


> Tændrør er noget andet, der skal tændspolen være fremstillet til
> marinebrug, så den ingen forbindelse er mellem lavvolten og
> højspændingen.

Hvad er det, der skal til for, at der kan springe en gnist????

Hvor skal gnisten, i tændrøret så gå hen??

> > Hvad er det lige vi sejler rundt i??
>
> Der er vel mange stålbåde blast lystsejlerene???

Det holder ikke en meter 90% af de stålbåde der er blandt lystsejler er
hjemmebygget, med hvert sit system.

>
> > Gider du skaffe diagrammer??
>
>
> Næh, det kan du vel selv gøre...

Ja! du har nemlig ikke noget, at have din påstand i.
>
> God fornøjelse. Husk at det er et EU krav at der er netstøjfiltre i
> SMPS og andre indretninger, som arbejder med frekvensomformning.

Hvad er det lige, at frekvensomformning er????

Er det noget du har læst et sted??
og hvordan arbejder så en "Switch Mode Power Supply"????

Det har du nemlig heller ikke forstand på.

Men kom med noget dokumentation på dine påstande, så vi har et
diskussionsgrundlag.


--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



Claus Tersgov (13-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 13-02-04 03:17



Uheldigvis faldt EA 2730 over tastaturet og skrev derved følgende:

>> Tændrør er noget andet, der skal tændspolen være fremstillet til
>> marinebrug, så den ingen forbindelse er mellem lavvolten og
>> højspændingen.
>
> Hvad er det, der skal til for, at der kan springe en gnist????
>
> Hvor skal gnisten, i tændrøret så gå hen??

Prøv at læse ovenstående een gang til. Jeg skriver *intet* om
tændrørene, jeg skriver udtrykkeligt tændspolen!

> Er det noget du har læst et sted??
> og hvordan arbejder så en "Switch Mode Power Supply"????

> Det har du nemlig heller ikke forstand på.

Nej, du er den klogeste, så du får ret og jeg får fred. Det meste af
det, du lukker ud er ikke andet end vrøvl og kævlerier, og ikke megen
fakta.

> Men kom med noget dokumentation på dine påstande, så vi har et
> diskussionsgrundlag.

Det hjælper ikke at dokumentere ret meget for dig, du er
tilsyneladende fattesvag. Vil du med dette ævl bestride, at der er
netstøjfiltre med kapacitiv afkobling i SMPS?!

Claus


Finn (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Finn


Dato : 12-02-04 17:12

Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at følge med i dette, så jeg vil
gerne stille følgende (enkle men lange) spørgsmål, da det for mig at se, er
det som de fleste har i deres (gamle) båd:
Man har en glasfiberbåd med indenbordsmotor og lidt 12V lys installation med
+/- ledninger trukket frem og tilbage fra batteriet. Man monterer landstrøm
(incl. jordleder og HPFI relæ) med 2-3 stikkontakter hvor man kan tilslutte
elrister, elvarmeblæser, mikroovn etc.

Så er der vel ingen fare for galvanisk tæring p.g.a landstrømmen ?

Men er der fare for galvanisk tæring, hvis man tilslutter en hjemmelader i
en af ovennævnte stikkontakter og lader på sine batterier ?

Mvh Finn



Claus Tersgov (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 12-02-04 21:41



Uheldigvis faldt Finn over tastaturet og skrev derved følgende:

> Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at følge med i dette, så
> jeg vil gerne stille følgende (enkle men lange) spørgsmål, da det
for
> mig at se, er det som de fleste har i deres (gamle) båd:

Prøv at læse det link, jeg gav i den anden debat.

Claus


Lars Kristensen (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 12-02-04 21:49

Finn wrote:
> Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at følge med i dette, så jeg vil
> gerne stille følgende (enkle men lange) spørgsmål, da det for mig at se, er
> det som de fleste har i deres (gamle) båd:
> Man har en glasfiberbåd med indenbordsmotor og lidt 12V lys installation med
> +/- ledninger trukket frem og tilbage fra batteriet. Man monterer landstrøm
> (incl. jordleder og HPFI relæ) med 2-3 stikkontakter hvor man kan tilslutte
> elrister, elvarmeblæser, mikroovn etc.
>
> Så er der vel ingen fare for galvanisk tæring p.g.a landstrømmen ?

Nej. Når din landstrømsinstallation ikke har forbindelse til båden som
sådan er der ikke noget problem.

I øvrigt, er det ikke så mange havne der vil have varmeblæsere, elkedler
oa. der trækker meget strøm på deres elinstallationer, men det er en
helt anden diskussion.

>
> Men er der fare for galvanisk tæring, hvis man tilslutter en hjemmelader i
> en af ovennævnte stikkontakter og lader på sine batterier ?

Hvis du bruger en god gammeldags lader med to ben på 230v stikket og en
tilhørende sækkevogn til transport, er der igen problemer.

- Lars

Bjarke Christensen (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 12-02-04 22:28

- efter 3465 mere og mere komplicerede indlæg er vi tilbage ved min simple
(men muligvis ulovlige) løsning på problemet.

<smile>

Bjarke

"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> wrote in message
news:402be6b5$0$159$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hvis du bruger en god gammeldags lader med to ben på 230v stikket ...
>
> - Lars



Claus Tersgov (13-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 13-02-04 00:22



Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> - efter 3465 mere og mere komplicerede indlæg er vi tilbage ved min
> simple (men muligvis ulovlige) løsning på problemet.

http://www.baat.aller.no/baatweb/bm.nsf/0/a3bf42aa5b94b0a2c1256e0100437517?OpenDocument

Der er en civilingeniør som skriver stort set det samme, som jeg
tidligere har advokeret for...

Problemet er bare, at der ikke er skrevet ret meget om problemer i
lystbåde, som aflfødes af apparater, der bruger kapacitiv afkobling.
Det er tilsyneladende en ret ny problematik, fordi det ikke før har
været så aktuelt i lystbåde.

Claus


Bjarke Christensen (13-02-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 13-02-04 20:38

Ja, den tekst synes jeg godt nok ikke er særlig genial. Bemærk hans
"skræmmende eksempel" er et hvor det er en fejl fra broens jordforbindelse,
der giver brugerne et stød. - altså ville det ikke være sket, hvis han havde
brugt min (ulovlige) metode med *ikke* at trække jord ned i skibet !! Det
må være muligt at finde bedre eksempel, hvor mangel på jord har givet en
sejler stød.

Iøvrigt er hans løsning "altid jord der forbindes til motorblokken". - mon
også han tænker på os med påhængsmotorer. næppe....

Det er ikke alt hvad civilingeniører skriver der er genialt. - det kan jeg
jo tillade mig at hævde ...

Bjarke
Civilingeniør (elektro-line)


"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> wrote in message
news:c0h1lv$24a4$1@news.cybercity.dk...
>
>
> Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
> følgende:
>
> > - efter 3465 mere og mere komplicerede indlæg er vi tilbage ved min
> > simple (men muligvis ulovlige) løsning på problemet.
>
>
http://www.baat.aller.no/baatweb/bm.nsf/0/a3bf42aa5b94b0a2c1256e0100437517?OpenDocument
>
> Der er en civilingeniør som skriver stort set det samme, som jeg
> tidligere har advokeret for...
>
> Problemet er bare, at der ikke er skrevet ret meget om problemer i
> lystbåde, som aflfødes af apparater, der bruger kapacitiv afkobling.
> Det er tilsyneladende en ret ny problematik, fordi det ikke før har
> været så aktuelt i lystbåde.
>
> Claus
>



Lars Kristensen (13-02-2004)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 13-02-04 21:15

Bjarke Christensen wrote:
> Iøvrigt er hans løsning "altid jord der forbindes til motorblokken". - mon
> også han tænker på os med påhængsmotorer. næppe....

Og "Altid jord til skrog"! På et glasfiberskrog? Så vidt jeg ved er alm.
glasfiber en ganske udemærket isolator.

>
> Det er ikke alt hvad civilingeniører skriver der er genialt. - det kan jeg
> jo tillade mig at hævde ...

Ganske enig

- Lars
diplomingeniør (elktro)

EA 2730 (14-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 14-02-04 02:34


Lars Kristensen skrev i en nyhedsmeddelelse:
> Bjarke Christensen wrote:
> > Iøvrigt er hans løsning "altid jord der forbindes til
motorblokken". - mon
> > også han tænker på os med påhængsmotorer. næppe....
>
> Og "Altid jord til skrog"! På et glasfiberskrog? Så vidt jeg ved er
alm.
> glasfiber en ganske udemærket isolator.
>
> >
> > Det er ikke alt hvad civilingeniører skriver der er genialt. - det
kan jeg
> > jo tillade mig at hævde ...
>
> Ganske enig

Jeg er også helt enige, selv om jeg ikke er ingeniør.

Jeg vil dog komme igen i næste uge, efter jeg har konsulteret en god
ven, der er rådgivende skibsingeniør, så håber jeg, at vi får sat det
hele på plads.

I mellemtiden kan ingeniørhovederne lægge sig lidt i blød med en lille
opgave.

Ude på bådebroen ligger to både, begge med landstrøm (230VAC)fra broen.
Den ene er en stålbåd, med jord (fra landstrøm)ført helt ud i skroget
sammen med DC stel, den anden er en glasfiberbåd, med jord (også fra
landstrøm)ført helt ud i skrueakslen, ligeledes sammen med DC stel.
Hvilken energi opstår mellem de to både og hvorfor??

God wekend

--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



Bjarke Christensen (14-02-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 14-02-04 09:57

Vi skal lige høre lidt om metallerne. Har glasfiberbåden stålaksel med
bronze/messing skrue eller har den alu-S-drev med bronze/messing skrue ??

/Bjarke

"EA 2730" <OZ2ESA@xxwebspeed.dk> wrote in message
news:402d7b14$0$29385$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>
> I mellemtiden kan ingeniørhovederne lægge sig lidt i blød med en lille
> opgave.
>
> Ude på bådebroen ligger to både, begge med landstrøm (230VAC)fra broen.
> Den ene er en stålbåd, med jord (fra landstrøm)ført helt ud i skroget
> sammen med DC stel, den anden er en glasfiberbåd, med jord (også fra
> landstrøm)ført helt ud i skrueakslen, ligeledes sammen med DC stel.
> Hvilken energi opstår mellem de to både og hvorfor??
>
> God wekend
>
> --
> Med sejlerhilsen
> Ejvind Andersen
> Fjern "xx"
>
>



EA 2730 (14-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 14-02-04 14:32


Bjarke Christensen skrev i en nyhedsmeddelelse:
> Vi skal lige høre lidt om metallerne. Har glasfiberbåden stålaksel med
> bronze/messing skrue eller har den alu-S-drev med bronze/messing skrue
??
>
Hvilken betydning udgør de forskellige materialer??

--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"




Bjarke Christensen (14-02-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 14-02-04 14:41

OK, det kan jeg inkludere i svaret således, at jeg svarer for begge. Der bør
ikke være forskel, men der er *risiko for* at der *stor* forskel.

Bjarke

"EA 2730" <OZ2ESA@xxwebspeed.dk> wrote in message
news:402e233f$0$29343$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Bjarke Christensen skrev i en nyhedsmeddelelse:
> > Vi skal lige høre lidt om metallerne. Har glasfiberbåden stålaksel med
> > bronze/messing skrue eller har den alu-S-drev med bronze/messing skrue
> ??
> >
> Hvilken betydning udgør de forskellige materialer??
>
> --
> Med sejlerhilsen
> Ejvind Andersen
> Fjern "xx"
>
>
>



EA 2730 (14-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 14-02-04 14:44


EA 2730 <OZ2ESA@xxwebspeed.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:402e233f$0$29343$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Bjarke Christensen skrev i en nyhedsmeddelelse:
> > Vi skal lige høre lidt om metallerne. Har glasfiberbåden stålaksel
med
> > bronze/messing skrue eller har den alu-S-drev med bronze/messing
skrue
> ??

Spørgsmålet var mere principielt.

Men!

> Hvilken betydning udgør de forskellige materialer??

Det ville være rart, hvis man kunne vælge skrue/drev ud fra
metallegering.
> --
> Med sejlerhilsen
> Ejvind Andersen
> Fjern "xx"
>
>
>



Bjarke Christensen (14-02-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 14-02-04 15:35

Ja, men der er jo også noget med holdbarhed. Jeg er ikke sikker på en
skrueaksel af messing vil være lykken.

Min gamle båd (en Maxi87 fra midt 70'erne) havde en fast skrue af
(ikke-ledende) fibermateriale !!. Da al metal under overfladen således var
af (ujordet) aluminiumslegering (jeg havde selvfølgelige IKKE malet s-drevet
med kobberbaseret maling !!) var der simpelthen ikke noget der kunne tæres.
Offer-anoden var som ny, når jeg tog båden op om efteråret.

Man skal ikke løse problemer. - man skal eliminere dem.

Bjarke




"EA 2730" <OZ2ESA@xxwebspeed.dk> wrote in message
news:402e25be$0$29339$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Det ville være rart, hvis man kunne vælge skrue/drev ud fra
> metallegering.



Bjarke Christensen (14-02-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 14-02-04 15:28

Hej, jeg prøver lige.

To forskellige metaller neddyppet i en elektrolyt (elektrisk ledende væske,
her saltvand) vil udgøre et batteri, hvor spændingen mellem anoden (det
metal med det laveste spændingpotentiale) og katoden (det metal med det
højeste potentiale) vil være lig forskellen i de to metallers potentiale.
Når man begynder at trække strøm fra dette batteri (det kan man jo pga af
spæningsforskellen), så vil der vandre ioner gennem elektrolytten og anoden
vil derved ganske langsomt, men sikkert, ædes/tæres op.

Kobler man så det hele sammen i en "jordforbindelse" via broen, så svarer
det til en kortslutning af batteriet og det betyder bare der kommer til at
gå den maksimale strøm (ohms lov) og tæringen af anoden kommer til at gå
hurtigt.

En skrueaksel er af syrefast stål og dette har et højere potentiale end en
stålbåd, der er lavet af almindeligt jern. Altså bliver stålbåden til anode
og det er denne der tæres op (well: tæres "af", der er jo en del at tage
af).

Men nu er det jo sådan, at alle (fornuftige) bådejere har deres både godt
vedligehold med frisk tærezink (offeranoder) og disse vil redde stålbåden,
idet de kommer til at blive anode i systemer.

Det er bare ikke alle offeranoder der er af samme kvalitet og dem med lavest
potentiale og lavest modstand vil ædes først.

Hvis nu den stålbåd der ligge ved siden af, har et par år på bagen og dens
anoder ikke er vedligholdt i samme grad som glasfiberbådens, så er der en
udbredt risiko for, at det er glasfiberbåden anoder som kommer til at tage
boderparten af "anode-arbejdet". Effekten vil være, at anoden tæres meget
hurtigt. I langt de fleste tilfælde vil båd-ejeren blot holde dette på det
underholdende plan (rart at have noget at tale om over en grøn tuborg), MEN
hvad sker der hvis anoden slipper op i løbet af sommeren ?? Well ikke noget
så længe motorbåden ligger der (husk, det var jo dens jern der havde det
laveste potentiale), men hvis motorbåden tager ledningen ud af
stikkontakten, så ligger du der med din båd UDEN offeranode og denne var jo
tiltænkt til, at der ikke skulle opstår et "batteri" mellem din bronzeskrue
og stålaksel og tæringen vil begynde.

Grunden til jeg spurgte om der var stålaksel eller S-drev er, at S-drevet er
i aluminium. (- eller det vil sige, vi kalder det aluminium, men det er i
virkeligheden (heldigvis) en legering er der lidt bedre). I dette tilfælde
vil det blive stålbåden der er katode (ikke noget problem) og dit s-drev der
bliver anode (og tæres op). Nå; heldigvis har du jo en frisk offeranode på
s-drevet, og sålænge den er der, så sker der ikke noget særligt. MEN, den
dag (jf ovenstående) din offeranode skal tage hele anodeopgaven for
stålbåden (og måske 3-? andre både ??) så kan den hurtigt slippe op. Og gør
den det, så er det lige meget om stålbåde ligger der eller ej, så er
aluminiumslegeringen i s-drevet det materiale i vandet med det laveste
spændingpotentiale, og så er det s-drevet der er på vej til de evige
metal-marker. Og spørg lige din bankrådgiver om du har råd til et nyt s-drev
......

Man kan aldrig komme dette tæringsproblem problem helt til livs, men den
eneste sikre måde at *minimere* problemet er, ikke at lave elektrisk
forbindelse mellem metaldelene på båden, og til andre både. Jo mere man
isolerer, jo mindre er risikoen.

Så kan man kan enten (som jeg) overtræde loven, påtage sig en lille risiko
for at få livsfarlige stød ved IKKE at trække jord ned i båden. ELLER man
kan trække jord ned i båden (som loven muligvis foreskriver, det er i andre
ved at find eud af...), men sikre sig, at denne jord UDELUKKENDE bruges til
at jorde jernkasserne der omslutter 220v apparaterne og der herfra *IKKE* er
forbindelse til minus siden på bådens elektriske system. Bevist at føre
jorden ned på båden metaldele der ikke bruger 230 volt er tåbeligt og
medfører risiko ødelæggende tæring. Hvorfor pokker skulle man jorde et
s-drev eller sin motor. Man kan jo alligevel ikke få stød på dem .....

/Bjarke







Typisk har stålbåde *mange* anoder (svrende til den store mændge metal der
skal beskyttes) og glasfiberbåden kun ganske få (fordi det kun er skrue og
aksel der skal beskyttes). Derfor vil det være meget uheldigt for
glasfiberbåden hvis det er hans offezin der førs ædes, idet stålbåde er i
stand til at gøre dette ekstremt hu


"EA 2730" <OZ2ESA@xxwebspeed.dk> wrote in message
news:402d7b14$0$29385$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

>
> Ude på bådebroen ligger to både, begge med landstrøm (230VAC)fra broen.
> Den ene er en stålbåd, med jord (fra landstrøm)ført helt ud i skroget
> sammen med DC stel, den anden er en glasfiberbåd, med jord (også fra
> landstrøm)ført helt ud i skrueakslen, ligeledes sammen med DC stel.
> Hvilken energi opstår mellem de to både og hvorfor??
>
> God wekend
>
> --
> Med sejlerhilsen
> Ejvind Andersen
> Fjern "xx"
>
>



Claus Tersgov (14-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 14-02-04 20:23



Uheldigvis faldt Bjarke Christensen over tastaturet og skrev derved
følgende:

> Så kan man kan enten (som jeg) overtræde loven, påtage sig en lille
> risiko for at få livsfarlige stød ved IKKE at trække jord ned i
> båden. ELLER man kan trække jord ned i båden (som loven muligvis

Du overtræder ikke loven ved ikke at forbinde dine apparater med jord,
du overtræder kun loven ved ikke at have jorden med i kablet.

Der er en betydelig forskel.....

> foreskriver, det er i andre ved at find eud af...), men sikre sig,
at
> denne jord UDELUKKENDE bruges til at jorde jernkasserne der
omslutter
> 220v apparaterne og der herfra *IKKE* er forbindelse til minus siden
> på bådens elektriske system. Bevist at føre jorden ned på båden

Men det er bare svært at undgå, hvis man har en SMPS..

Det allerførste, der sidder i sådan een, er jo en spændingsdobler.
Spændingsdoblerens midtpunkt er altid ført til apparatchassiet.
Efter mosfeet'erne og højfrekvenstrafoen (og ensretningen) er der en
del filtre som skal fjerne brumspænding og disse har fælles stel med
chassiet.

Da der jo er en masse HF støj, som skal holdes inde i kassen, (og ved
store effekter sikre, at der ikke sendes støj ud på elnettet som kan
forstyrre de 50 hz, er det lovbefalet at der er støjfiltre i en SMPS.
Dette er billigst med en kapacitiv kobling. Derfor sidder der en
y-kondensator som kobler mellem fase og jord og nul og jord. Jord er
ført til chassiet og dermed også minus siden...

Altså er der galvanisk forbindelse mellem jord og minus og værre
endnu, der er de omtalte 150v 3.5ma på chassiet. Når michael kan måle
forskelling spænding alt efter, hvordan han vender stikket, så er det
fordi, det er afhængigt af, hvilket led kondensatoren kobler fra.

Jeg har pt 26 SMPS' stående her (hovedparten til PC) og alle bortset
fra tre har fælles jord og minus.

De tre, som ikke har er alle fra mærkevarercomputere og støjfiltret er
tilsyneladende lavet på en anden og bedre måde. Det kan laves på mange
andre måde end kapacitiv afkobling, men dem kender jeg desværre intet
til....

Claus


EA 2730 (17-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 17-02-04 03:32


Claus Tersgov skrev i en nyhedsmeddelelse:
>
> Du overtræder ikke loven ved ikke at forbinde dine apparater med jord,
> du overtræder kun loven ved ikke at have jorden med i kablet.
>
> Der er en betydelig forskel.....
>
Det lyder rimeligt ulogisk.

Det ville være rart, hvis du ville finde den paregraf, hvori det står.


> Men det er bare svært at undgå, hvis man har en SMPS..

Ikke hvis den er bygget til maritimt brug.
>
> Det allerførste, der sidder i sådan een, er jo en spændingsdobler.
> Spændingsdoblerens midtpunkt er altid ført til apparatchassiet.
> Efter mosfeet'erne og højfrekvenstrafoen (og ensretningen) er der en
> del filtre som skal fjerne brumspænding og disse har fælles stel med
> chassiet.

Det er langt fra alle SMPS der er bygget efter det prinsip, det kommer
an på om de også er beregnet til brug ved 110VAC, så der er en lille
forskel der.
>
> Da der jo er en masse HF støj, som skal holdes inde i kassen, (og ved
> store effekter sikre, at der ikke sendes støj ud på elnettet som kan
> forstyrre de 50 hz,

De 50Hz i lysnettet er lige glad med HF- støj.

Det er andre apparater som er tilsluttet de "50Hz" der skal skånes for
HF støjen.(TV Radio o.l.)

>er det lovbefalet at der er støjfiltre i en SMPS.
> Dette er billigst med en kapacitiv kobling.

Det er ikke prisen, men effekten der er afgørende.

Derfor sidder der en
> y-kondensator som kobler mellem fase og jord og nul og jord. Jord er
> ført til chassiet og dermed også minus siden...

Det er helt rigtigt, at på en PC-psu SMPS er jord og stel(0V) ført til
chassiset og kan derfor ikke anvendes i det maritime miliø, uden en
større ombygning.
>
> Altså er der galvanisk forbindelse mellem jord og minus og værre
> endnu, der er de omtalte 150v 3.5ma på chassiet. Når michael kan måle
> forskelling spænding alt efter, hvordan han vender stikket, så er det
> fordi, det er afhængigt af, hvilket led kondensatoren kobler fra.

Det er jo ikke så underligt, når du ensretter 230VAC får du 330VDC, så
halvdelen over en kapasitet til stel, det lyder meget rimeligt.
>
> Jeg har pt 26 SMPS' stående her (hovedparten til PC) og alle bortset
> fra tre har fælles jord og minus.

Dem skal du bare monterer i nogle landbaseret PCer, så er de godt brugt.
>
> De tre, som ikke har er alle fra mærkevarercomputere og støjfiltret er
> tilsyneladende lavet på en anden og bedre måde. Det kan laves på mange
> andre måde end kapacitiv afkobling, men dem kender jeg desværre intet
> til....

De kunne også bare være af en bedre kvalitet og så kan de nok heller
ikke køre på 110VAC.

--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



Claus Tersgov (17-02-2004)
Kommentar
Fra : Claus Tersgov


Dato : 17-02-04 05:06



Uheldigvis faldt EA 2730 over tastaturet og skrev derved følgende:

> Det er langt fra alle SMPS der er bygget efter det prinsip, det
kommer
> an på om de også er beregnet til brug ved 110VAC, så der er en lille
> forskel der.

Alle de ladere, jeg har haft fat i, kører ikke længere end til 170-180
v. Det står direkte i specifikationerne. Antageligvis fordi
kontrolkredsløbet så skal have større marginaler og dermed bliver
dyrere at lave.

Det giver heller ingen mening at lave en SMPS, som kan arbejde med
110v i lande, hvor spændingen er 230. Så store spændingsfald
forekommer aldrig, fordi det ville fordre, at generatoren kørte i
nogle meget mystiske omdrejninger, og så kan de alligevel slet ikke
holde frekvensen! Omdrejninger må ikke været ret meget forskellig fra
3000, før frekvensen falder og automatikken slår fra.

> De 50Hz i lysnettet er lige glad med HF- støj.

Ja, men det er de apparater, som sidder i nærheden ikke. Iøvrigt kan
f.eks. et 5,5 Kw svejseanlæg lave så meget støj, at man i dets
umiddelbare nærhed kan måle en anden netfrekvens.

Nogen gange får man det indtryk, at du ikke kan lade være med at
ordkløve!

> Det er helt rigtigt, at på en PC-psu SMPS er jord og stel(0V) ført
til
> chassiset og kan derfor ikke anvendes i det maritime miliø, uden en
> større ombygning.

Det samme er mange marinaeladere. Jeg har selv været indehaver af tre
forskellige modeller, og har monteret flere for andre.

Claus




EA 2730 (18-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 18-02-04 05:53


Claus Tersgov skrev i en nyhedsmeddelelse:
>
>
> >
> > Det er langt fra alle SMPS der er bygget efter det princip, det
> kommer
> > an på om de også er beregnet til brug ved 110VAC, så der er en lille
> > forskel der.
>
> Alle de ladere, jeg har haft fat i, kører ikke længere end til 170-180
> v. Det står direkte i specifikationerne. Antageligvis fordi
> kontrolkredsløbet så skal have større marginaler og dermed bliver
> dyrere at lave.

Du kan ikke køre ned til 115VAC med en strømforsyning, der er koblet til
230VAC, det har du ret i, men inde på printet kan du omstille den til
115VAC, ved blot at flytte to ledninger.

Den første PC psu SMPS jeg får fat i, i min rodekasse, er en Codegen
350W atx 2.03 (P4)
På specifikationerne står "AC input 115/230VAC 8/4A 50/60Hz"

Og det står der også på de andre jeg lige har ved hånden.

Jeg har snart ombygget 5-6 SMPS strømforsyninger og de har alle kunne
omstilles til 115VAC

>
> Det giver heller ingen mening at lave en SMPS, som kan arbejde med
> 110v i lande, hvor spændingen er 230. Så store spændingsfald
> forekommer aldrig, fordi det ville fordre, at generatoren kørte i
> nogle meget mystiske omdrejninger, og så kan de alligevel slet ikke
> holde frekvensen! Omdrejninger må ikke været ret meget forskellig fra
> 3000, før frekvensen falder og automatikken slår fra.

Det er en økonomisk fordel, kun at skulle fremstille en type
strømforsyning, der så også kan bruges i hele verden.

Du skal tænke på, at strømforsyningen er lige glad med om den kører på
50 eller 60 Hz.

Jeg har endda set strømforsyninger der kunne omstilles til 110VDC.
>
> > De 50Hz i lysnettet er lige glad med HF- støj.

""Det er andre apparater som er tilsluttet de "50Hz" der skal skånes for
HF støjen.(TV Radio o.l.)""

Hvorfor har du klippet de to linier væk??

>
> Ja, men det er de apparater, som sidder i nærheden ikke. Iøvrigt kan
> f.eks. et 5,5 Kw svejseanlæg lave så meget støj, at man i dets
> umiddelbare nærhed kan måle en anden netfrekvens.

Nu er der lige et godt grundlag her for "ordkløveri", for det der sker
med svejseværket og netfrekvensen, er nemlig en blanding af de to
frekvenser og det betyder at de er der begge to, men den ene er
moduleret med den anden.

Det er det samme der sker når en radiostation sender et LF signal (det
er det du kan høre) sammen med et VHF signal som er bærebølgen 93,9MHz,
(frekvensen du indstiller din radio på) ud i æteren.
>
> Nogen gange får man det indtryk, at du ikke kan lade være med at
> ordkløve!

Normalt gider jeg ikke at ordkløve, men jeg kan godt lide, at der bliver
refereret rigtigt.

Man kan godt finde svar på alle livet spørgsmål, på nettet, men det er
ikke alle svar der er lige rigtige.

Derfor er det vigtigt, at man har en portion sund fornuft, logisk sans
og en god basisviden, (fra et langt liv)så man kan gennemskue de ting
man finder på nettet.
>
> > Det er helt rigtigt, at på en PC-psu SMPS er jord og stel(0V) ført
> til
> > chassiset og kan derfor ikke anvendes i det maritime miljø, uden en
> > større ombygning.
>
> Det samme er mange marineladere. Jeg har selv været indehaver af tre
> forskellige modeller, og har monteret flere for andre.

Sådan en marinelader får aldrig plads i min båd, der til har jeg for
stor respekt til 230VAC sammen med landjord.

--
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"



Olau (14-02-2004)
Kommentar
Fra : Olau


Dato : 14-02-04 23:04


"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@(IngenSpam)grevestrand.dk> skrev i en
meddelelse news:c0lbah$1c46$1@news.cybercity.dk...
>
> Bevist at føre jorden ned på båden metaldele der ikke bruger 230 volt er
tåbeligt og
> medfører risiko ødelæggende tæring. Hvorfor pokker skulle man jorde et
> s-drev eller sin motor. Man kan jo alligevel ikke få stød på dem .....
>
> /Bjarke
>

Hej Bjarke
Netop af samme grund, undrer det mig at 3 ud af 4 diagrammer i DSU bogen
"El om bord" har ført stikkontakternes jord til, citat "metaldele i
elektrisk kontakt med vand omkring lystfartøjet" (2. udgave 2. oplag 1999
side 224og 225).

Dette giver netop mulighed for en elektrisk forbindelse fra skibet gennem
jordledningen til naboens stålbåd eller
endnu værre spunsvæggen i den mole man ligger ved. Denne er dog ofte
monteret med tære anoder, men afstanden mellem dem er stor og er man uheldig
er det længe siden de er skiftet.

Prøv engang at måle hvor meget DC der løber i jordledningen i sådan en
installation, det kan være en skræmmende
oplevelse !

Yacht Corrosion Consultants, Inc., Ventura, California anbefaler i deres bog
"Boat & Yacht Corrosion Control" at anbringe en kondensator, som de
tilfældigvis leverer , i jordledningen som afbryder for DC.
De angiver ikke nogen størrelse, men hvis reaktansen ved 50 Hz skal være
mindre en 5ohm taler vi om 1000uF. Denne skal naturligvis være klasse X2
eller lign. Den bliver sg. stor!

Hilsen Olau



EA 2730 (17-02-2004)
Kommentar
Fra : EA 2730


Dato : 17-02-04 04:27


Bjarke Christensen skrev i en nyhedsmeddelelse:

> Hej, jeg prøver lige.
>
> To forskellige metaller neddyppet i en elektrolyt (elektrisk ledende
væske,
> her saltvand) vil udgøre et batteri, hvor spændingen mellem anoden
(det
> metal med det laveste spændingpotentiale) og katoden (det metal med
det
> højeste potentiale) vil være lig forskellen i de to metallers
potentiale.
> Når man begynder at trække strøm fra dette batteri (det kan man jo pga
af
> spæningsforskellen), så vil der vandre ioner gennem elektrolytten og
anoden
> vil derved ganske langsomt, men sikkert, ædes/tæres op.
>
> Kobler man så det hele sammen i en "jordforbindelse" via broen, så
svarer
> det til en kortslutning af batteriet og det betyder bare der kommer
til at
> gå den maksimale strøm (ohms lov) og tæringen af anoden kommer til at

> hurtigt.
>
> En skrueaksel er af syrefast stål og dette har et højere potentiale
end en
> stålbåd, der er lavet af almindeligt jern. Altså bliver stålbåden til
anode
> og det er denne der tæres op (well: tæres "af", der er jo en del at
tage
> af).
>
> Men nu er det jo sådan, at alle (fornuftige) bådejere har deres både
godt
> vedligehold med frisk tærezink (offeranoder) og disse vil redde
stålbåden,
> idet de kommer til at blive anode i systemer.
>
> Det er bare ikke alle offeranoder der er af samme kvalitet og dem med
lavest
> potentiale og lavest modstand vil ædes først.
>
> Hvis nu den stålbåd der ligge ved siden af, har et par år på bagen og
dens
> anoder ikke er vedligholdt i samme grad som glasfiberbådens, så er der
en
> udbredt risiko for, at det er glasfiberbåden anoder som kommer til at
tage
> boderparten af "anode-arbejdet". Effekten vil være, at anoden tæres
meget
> hurtigt. I langt de fleste tilfælde vil båd-ejeren blot holde dette på
det
> underholdende plan (rart at have noget at tale om over en grøn
tuborg), MEN
> hvad sker der hvis anoden slipper op i løbet af sommeren ?? Well ikke
noget
> så længe motorbåden ligger der (husk, det var jo dens jern der havde
det
> laveste potentiale), men hvis motorbåden tager ledningen ud af
> stikkontakten, så ligger du der med din båd UDEN offeranode og denne
var jo
> tiltænkt til, at der ikke skulle opstår et "batteri" mellem din
bronzeskrue
> og stålaksel og tæringen vil begynde.
>
> Grunden til jeg spurgte om der var stålaksel eller S-drev er, at
S-drevet er
> i aluminium. (- eller det vil sige, vi kalder det aluminium, men det
er i
> virkeligheden (heldigvis) en legering er der lidt bedre). I dette
tilfælde
> vil det blive stålbåden der er katode (ikke noget problem) og dit
s-drev der
> bliver anode (og tæres op). Nå; heldigvis har du jo en frisk
offeranode på
> s-drevet, og sålænge den er der, så sker der ikke noget særligt. MEN,
den
> dag (jf ovenstående) din offeranode skal tage hele anodeopgaven for
> stålbåden (og måske 3-? andre både ??) så kan den hurtigt slippe op.
Og gør
> den det, så er det lige meget om stålbåde ligger der eller ej, så er
> aluminiumslegeringen i s-drevet det materiale i vandet med det laveste
> spændingpotentiale, og så er det s-drevet der er på vej til de evige
> metal-marker. Og spørg lige din bankrådgiver om du har råd til et nyt
s-drev
> .....
>
> Man kan aldrig komme dette tæringsproblem problem helt til livs, men
den
> eneste sikre måde at *minimere* problemet er, ikke at lave elektrisk
> forbindelse mellem metaldelene på båden, og til andre både. Jo mere
man
> isolerer, jo mindre er risikoen.
>
> Så kan man kan enten (som jeg) overtræde loven, påtage sig en lille
risiko
> for at få livsfarlige stød ved IKKE at trække jord ned i båden. ELLER
man
> kan trække jord ned i båden (som loven muligvis foreskriver, det er i
andre
> ved at find eud af...), men sikre sig, at denne jord UDELUKKENDE
bruges til
> at jorde jernkasserne der omslutter 220v apparaterne og der herfra
*IKKE* er
> forbindelse til minus siden på bådens elektriske system. Bevist at
føre
> jorden ned på båden metaldele der ikke bruger 230 volt er tåbeligt og
> medfører risiko ødelæggende tæring. Hvorfor pokker skulle man jorde et
> s-drev eller sin motor. Man kan jo alligevel ikke få stød på dem .....
>
> /Bjarke
>
>
>
>
>
>
>
> Typisk har stålbåde *mange* anoder (svrende til den store mændge metal
der
> skal beskyttes) og glasfiberbåden kun ganske få (fordi det kun er
skrue og
> aksel der skal beskyttes). Derfor vil det være meget uheldigt for
> glasfiberbåden hvis det er hans offezin der førs ædes, idet stålbåde
er i
> stand til at gøre dette ekstremt hu

Jeg er meget glad for, at vi er så enige.

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre, bort set fra, at du måske skriver
så hurtigt, at din PC ikke kan følge med

Den Norske civilingeniør, er godt nok lidt holdningsløs selv, men hans
konklution må nok tages ad notam, hvis vi har planer om at gæste Norge.

Jeg har i Søndags været nede i havnen og måle på stikkontakterne på
broen, hvor min båd ligget om sommeren (gid det snart var sommer)

Vores EL instalation er helt ny, fra i sommers.

Der var ingen forbrug på broen, men jeg kunne måle en lille spænding
mellem jord og en uisoleret ledning, som jeg kastede i vandet, på 180mV
DC og den er der hele tiden, så uanset om der er en eller to både med
jord i stel vil der gå en strøm og der vil også være en galvanisk
tæring.

Har man en motor med vandkøling og jeg tror det er lige meget om det er
fersk- eller saltvand (bare der ikke er blandet luft med), vil der altid
være en forbindelse gennem vandet, mellem motor og skrue.

Her har vi vores eget lille saltvandsbatteri og det behøver der ikke, at
være noget galt i, men hvis der så også er en elektrisk forbindelse
mellem motor og skrue, så har vi kortsluttet batteriet og der går en
strøm og guderne må vide hvor meget i gennem batteriet og dermed er der
også en galvanisk tæring.

Har man derimod en elektrisk adskillelse, mellem motor og skrue, så
burde der ikke ske tæring på skrue og aksel, så stålbåden ved siden af
må hente offerzink fra en anden båd.

Har man en stålbåd, så må man selv købe sig fattig i offerzink.

> > --
> > Med sejlerhilsen
> > Ejvind Andersen
> > Fjern "xx"
> >
> >
>
>



PKJ (20-02-2004)
Kommentar
Fra : PKJ


Dato : 20-02-04 20:19

EA 2730 wrote:
> Jeg har i Søndags været nede i havnen og måle på stikkontakterne på
> broen, hvor min båd ligget om sommeren (gid det snart var sommer)
>

Jeg er enig i det "Gid det snart var sommer". Men der kan da også sejles på
andre årstider (nu). Vejret har længe været fint
og jeg har netop nydt nogle dage (og nætter) på vandet

> Vores EL instalation er helt ny, fra i sommers.
>
> Der var ingen forbrug på broen, men jeg kunne måle en lille spænding
> mellem jord og en uisoleret ledning, som jeg kastede i vandet, på 180mV
> DC og den er der hele tiden, så uanset om der er en eller to både med
> jord i stel vil der gå en strøm og der vil også være en galvanisk
> tæring.

Hvad er det du med denne måling vil vise/bevise. ???
Det er jo blot det saltvandbatteri du selv senere beskriver. Mindre
el-kyndige læsere kunne jo tro at det var relevant eller blot var
med til at bringe forvirring omkring emnet.

Du anbringer en Cu tråd i en elektrolyt hvilket udgør det halve batteri
(pluspolen). Den anden halvdel kan forventes at bestå af broens Jord i
forbindelse med det "jordspyd" der skal sikrer "en rigtig" jord. Jeg
formoder at jordspyddet er galvaniseret. Her har du så din minuspol.

I dit "måleforsøg" er jo Cu tråden der beskyttes, medens jordspyddets Zink
må ofres. Fortegn bør medtages hvis
resultatet skal kunne anvendes.

Prøv hjemme på køkkenbordet: Et glas saltvand (en teskefuld salt) med en
kobbertråd og en galvaniseret tråd eller bolt demonstrerer det klart og det
med højere spændinger. Og her er der da heldigvis ingen grum landjord til
at forplumre effekten.


Husk: De fleste af os bliver JORDET tilsidst.

/PKJ





Per J (21-02-2004)
Kommentar
Fra : Per J


Dato : 21-02-04 19:56

I meddelse: 40365d2c$0$95108$edfadb0f@dread11.news.tele.dk.
Skriver PKJ via sin e-mail <Poul_XXXkjeldahl@hotmailXXX.com (Remove X)>:


|| EA 2730 wrote:
||| Jeg har i Søndags været nede i havnen og måle på stikkontakterne på
||| broen, hvor min båd ligget om sommeren (gid det snart var sommer)
|||
||
|| Jeg er enig i det "Gid det snart var sommer". Men der kan da også
|| sejles på andre årstider (nu). Vejret har længe været fint
|| og jeg har netop nydt nogle dage (og nætter) på vandet
||
||| Vores EL instalation er helt ny, fra i sommers.
|||
||| Der var ingen forbrug på broen, men jeg kunne måle en lille spænding
||| mellem jord og en uisoleret ledning, som jeg kastede i vandet, på
||| 180mV DC og den er der hele tiden, så uanset om der er en eller to
||| både med jord i stel vil der gå en strøm og der vil også være en
||| galvanisk
||| tæring.
||
|| Hvad er det du med denne måling vil vise/bevise. ???
|| Det er jo blot det saltvandbatteri du selv senere beskriver. Mindre
|| el-kyndige læsere kunne jo tro at det var relevant eller blot var
|| med til at bringe forvirring omkring emnet.
||
|| Du anbringer en Cu tråd i en elektrolyt hvilket udgør det halve
|| batteri (pluspolen). Den anden halvdel kan forventes at bestå af
|| broens Jord i forbindelse med det "jordspyd" der skal sikrer "en
|| rigtig" jord. Jeg formoder at jordspyddet er galvaniseret. Her har
|| du så din minuspol.
||
|| I dit "måleforsøg" er jo Cu tråden der beskyttes, medens
|| jordspyddets Zink må ofres. Fortegn bør medtages hvis
|| resultatet skal kunne anvendes.
||
|| Prøv hjemme på køkkenbordet: Et glas saltvand (en teskefuld salt)
|| med en kobbertråd og en galvaniseret tråd eller bolt demonstrerer
|| det klart og det med højere spændinger. Og her er der da heldigvis
|| ingen grum landjord til at forplumre effekten.
||
||
|| Husk: De fleste af os bliver JORDET tilsidst.
||
|| /PKJ

Hvad f... Kan man så undvære batterierne i båden og smide et par elektroder
i vandet??

--
Mvh

Per Jørgensen
Besøg:
www.korsoersejlklub.dk
www.oziexplorer.com



Bjarke Christensen (21-02-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Christensen


Dato : 21-02-04 21:21

Ja, hvis man har kobber nok med, så kan man. Jeg tror bare man skal have
temmelig meget med, hvis det skal kunne drive lanterne en hel nat ...

(faktisk er det jo det man har inde i et engangs-batteri som der sidder i
lygten)

/Bjarke

"Per J" <per.k.joergensen.fjerndette@get2net.dk> wrote in message
news:c189jg$549$1@sunsite.dk...
> I meddelse: 40365d2c$0$95108$edfadb0f@dread11.news.tele.dk.
> Skriver PKJ via sin e-mail <Poul_XXXkjeldahl@hotmailXXX.com (Remove X)>:
>
> Hvad f... Kan man så undvære batterierne i båden og smide et par
elektroder
> i vandet??
>



PKJ (22-02-2004)
Kommentar
Fra : PKJ


Dato : 22-02-04 09:51

Bjarke Christensen wrote:
> Ja, hvis man har kobber nok med, så kan man. Jeg tror bare man skal have
> temmelig meget med, hvis det skal kunne drive lanterne en hel nat ...
>
> (faktisk er det jo det man har inde i et engangs-batteri som der sidder i
> lygten)
>
> /Bjarke

Hvis du skal holde blus på lampen i længere tid vil jeg råde dig til have
ZINK nok med. Kobberet forbruges ikke,

I dettte Cu-Zn saltvandsbatteri forbruges der 1.21 g Zink pr. 1 Amperetime
der leveres af batteriet. I praksis er polspændingen omkring 1 Volt.
12stk Batterier i serie for 12 VDC ca 14.5 g. Zink der opløses pr AH.
/PKJ



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste