Stor forskel på bilsyn
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=145745
Fly
Bilejere skal tænke sig godt om, når deres bil skal til syn. Det er
nemlig ikke lige meget, hvilken synshal, de vælger.
Bilinspektioner
Dumper flest:
Holstebro
Assens
Nyborg
Thisted
Odense
Dumper færrest:
Hillerød
Køge
Helsingør
Nykøbing F
Padborg
Se alle tallene her
Der er stor forskel. Nogle steder dumper op mod tre gange så mange biler
som andre steder.
Op mod hver fjerde dumper
Nye tal fra Statens Bilinspektion viser for eksempel, at i Rødovre
dumper op mod hver fjerde bil.
Det ser helt anderledes ud i Hillerød, som ligger kun en god halv times
kørsel derfra. Her bliver ni ud af ti biler godkendt ved første syn.
Synsleder Lars Pastoft, fra Statens Bilinspektion i Rødovre mener ikke,
at de er for strenge.
- Vi syner bilerne efter reglerne, siger han og tilføjer, at Rødovre
faktisk ligger på landsgennemsnittet med hensyn til at godkende og ikke
godkende køretøjer.
Forskellene kan ikke alene forklares med bilernes alder.
© DR
Han mener også, at Hillerød ligger, hvor de skal, når man kigger på
alderen af de køretøjer, der bliver synet i Hillerød.
Det er synslederen fra Statens Bilinspektion i Hillerød enig i:
- Vi gør præcis det samme som andre steder i landet, men syner nok flere
nyere biler, siger Walther Hyldeqvist, fra Statens Bilinspektion i
Hillerød.
Skal kvalitetssikres
TV-avisen har kigget på dumpeprocenterne i alle landets synshaller.
Statens Bilinspektion
Statens Bilinspektion er en landdækkende virksomhed
under Trafikministeriet, hvis mission er at sikre, at køretøjsbestanden
opfylder de foreskrevne bestemmelser på det sikkerhedsmæssige og
miljøbelastningsmæssige område.
Statens Bilinspektion forestår bla. følgende
hovedopgaver:
Gennemførelse af lovpligtige periodiske syn af personbiler, varebiler og
store køretøjer
Registreringssyn, toldsyn, syn af køretøjer til farligt gods (ADR-syn),
Tempo 100-syn, samt frivillige syn af personbiler i forbindelse med
salg.
Rådgivning, vejledning m.v. på det køretøjstekniske område overfor andre
myndigheder.
Statens Bilinspektion havde i 2002 et overskud på 177
mio. kr. Hvilket er bedre end forudsat på finanslov 2002
Flittigst til at vende tommelfingeren nedad er Holstebro med en
dumpeprocent på hele 27,3 procent. Derefter kommer Assens, Nyborg,
Thisted og Odense. I det hele taget er synshallerne på Fyn mest flittige
til at dumpe bilerne.
I den anden ende ligger Hillerød, som kun dumper 11,9 procent af
bilerne. Dernæst kommer Køge, Helsingør, Nykøbing Falster og Padborg.
Statens Bilinspektion er ikke glad for de store forskelle, og har derfor
iværksat et kvalitetssikringsprogram, der skal sørge for at
dumpeprocenterne er nogenlunde ens i hele landet.
- Det er vigtigt ud fra et kundesynspunkt, at den vare, vi leverer, er
den samme over hele landet. Forskellene kan nemlig ikke alene forklares
med bilernes alder, siger Andreas Roost, der er kontorchef i Statens
Bilinspektion.
--
In space nobody will hear your cream