Hald wrote:
> Hermed en opsigtsvækkende historie fra Vejle Amts Folkeblad om en af de
> tumper, der virkelig giver motorcyklister et dårligt ry.
> Trist læsning...
> Mvh Peter, XVS 1100
> Fartbøde på 20.000 kr.
> Vejle Amts Folkeblad 22. januar 2004
> Af Søren Bagge
> Nørre Snede: Trods blink og sirene lige bag sig fortsatte en 32-årig
> mand fra Løsning sin hasarderede kørsel på motorcykel fra Nr. Snede mod
> Brande en aften tilbage i august 2002. Ved en domsmandssag i Brædstrup er
> han nu blevet idømt en bøde på 20.000 kr. og blev samtidig frakendt
> kørekortet i seks måneder for den absolut hektiske køretur.
> Havde ikke kørekort
> til motorcykel Ved retssagen forklarede manden, at han havde lånt
> motorcyklen. Derfor var spejlene ikke indstillet, så han kunne se noget
> bagud. På grund af styrthjelmen og hastigheden kunne han heller ikke høre
> noget. Han så sig heller ikke på noget tidspunkt tilbage, når han foretog
> overhalinger, kunne den forfølgende politimand fortælle som vidne i retten.
> Den 32-årige havde i øvrigt heller ikke kørekort til motorcykel, så det
> talte også med i bødens størrelse. Begivenhederne tog sin begyndelse på
> Strøget i Nr. Snede, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. En civil
> patruljevogn fra Rigspolitiets Færdselsafdeling i Vejle målte dér
> motorcyklistens hastighed til mindst 129 km/t.
> Nåede op på 168 km/t på landevej
> Det lykkedes ikke at få stoppet motorcyklisten, inden han nåede frem
> til et vejarbejde med overhalingsforbud og hastighedsbegrænsning på 70 km/t
> et stykke ude mod Ejstrupholm. Motorcyklisten både overhalede og kørte med
> 128 km/t. Efter Ejstrupholm var det endnu ikke lykkedes politipatruljen at
> stoppe manden, der ud ad lige landevej mod Brande fik målt sin hastighed til
> mindst 168 km/t. Da patruljevognen var ved at nå op på siden af
> motorcyklisten, lagde denne an til overhaling og var da tæt på at køre ind i
> politibilen. Som vidne i retten medbragte betjenten en videooptagelse af den
> vilde kørsel. Motorcyklisten erkendte sig skyldig, men bestred tiltalen om
> kørsel på særlig hensynsløs måde. Ifølge den paragraf mente anklageren, at
> den 32-årige skulle af med kørekortet i et år. Den 32-årige blev dømt efter
> en mildere paragraf om at tilsidesætte væsentlige hensyn til
> færdselssikkerheden og for at have forvoldt fare for andres sikkerhed, og
> det medførte seks måneders frakendelse af kørekortet.
> Tre separate forseelser
> Når bøden alligevel blev på 20.000 kr. for mindre end fem minutters
> kørsel, skyldes det, at målingen henholdsvis i bymæssig bebyggelse, ved
> vejarbejde og på åben landevej blev betragtet som tre separate forseelser,
> som så udløste tre bøder, der blev lagt oveni hinanden. Anklageren havde
> krævet en bøde på 20.500 kr. Kun ved en overtrædelse af færdselsloven, hvor
> forseelsen er årsag til en ulykke, kan der idømmes fængselsstraf. Den dømte
> er i øvrigt under revalidering som følge af en trafikulykke.
Hvis fjolset havde haft et mc-kørekort og forstand på at køre "cykel" så
havde stømerne aldrig fanget ham, og så var hen nok heller ikke kommet i
Vejle Amts Folkeblad.
Han skulle nok ha' beholdt sin scooter