"ThomasT" <FJERN-DETTEthth@teliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:4003ef0f$0$23287$d40e179e@nntp01.dk.telia.net...
> og er den forbeholdt crusing, kapsejlads eller måske begge dele?
Hvis trioptimal er det samme som triradial (og det tror jeg), så er det en
spiler, der er syet på en måde, så det anvendte materiales strækfasthed
udnyttes optimalt. En vævet dug er mest strækfast på den ene led - nemlig
der, hvor trådende ikke bugter sig op og ned over de tværgående tråde.
Tilsvarende er strækfastheden ikke stor diagonalt af vævningen.
Da belastningen i sejlet er størst fra de tre barme og ind mod midten, er
det ikke optimalt bare at sy sejlet sammen af en masse vandrette baner dug.
Det er langt bedre at lægge dugen bedst muligt fra hver barm ind mod centrum
af sejlet - evt. med et vandret stykke på midten til at "samle banerne". Jeg
tror, at ordet triradialt betyder " tre udstrålinger" eller
"tre-udstrålende". Mange forsejl er syet sådan.
Skulle jeg selv have nye sejl ville jeg bestemt købe tridadialt skårne - de
er ikke væsentligt dyrere og er da vist ikke forbeholdt kapsejlere
Gå evt. ind på
www.sejl.dk under sejl/spilerfarver. Der kan du se eksempler.
---
Mvh, Peter Ingsø Laursen