Niels Jørgen wrote:
> Hej NG
>
> Jeg går med tanker om at købe en lille økonomisk bil, altså en FIAT Uno.
> Er der nogle der har erfaring med denne bil, hvilke ting, skal jeg være
> særlige opmærksom på ? hvilke steder har den har svage punkter, jeg tænker
> på rust, dyre dele som har det med at gå i stykker osv. ?
> Håber ikke at mit spørgsmål er for omfattende
Jeg havde en '86er 1.0 FIRE (45 hk) i 13 år og var kanon glad for den.
Da den ikke kunne mere, havde den gået 320.000 km. Den svigtede kun en
eneste gang, og det var da drevet til strømfordeleren gik sig en tur.
Ellers var der ingen reparationer i motorrummet overhovedet, og end ikke
en ventilshim havde det været nødvendig at bytte - ventilspillerummet
var stadig indenfor tolerencerne da den blev solgt. Og økonomisk var
den. Om vinteren kunne den komme ned på 14,5 - 15 km/l hvis det
udelukkende var korte ture til og fra arbejde, men så snart man kom ud
på lidt længere ture gik den sjældent under 18 km/l, selv på motorvej.
Rekorden på en tankfuld benzin var på 22,7 km/l, og på ferieture med
fuldt læs og moderat hastighed kunne man snildt holde et gennemsnit på
over 20 km/l over flere tusinde kilometer. Reservedele (sliddele) var
billige.
Den havde en del problemer med rust. I stedet for at bruge Fiat's
gennemtæringsgaranti, lod jeg den troligt Dinitrolbehandle hvert andet
år fra den var helt ny. Og det skulle jeg nok ikke have gjort.
Dinitrolen syntes at være uforenelig med det produkt den var behandlet
med fra fabrikken, og resultatet var at flager af mere eller mindre
fastsiddende "hud" gemte på fugt og rust. Efter 8 år var der så mange
gennemtæringer overalt i undervognen, at den måtte gennem en ret
betydelig levetidsforlængelse.
Det eneste mekaniske problem jeg lige kan komme i tanker om var, at
bremserne skulle adskilles og renses meget jævnligt, ellers groede de
fast. Det gjaldt både forbremserne og håndbremsen. Jeg lavede generelt
eftersyn for hver 10.000 km, men bremserne fik en tur mindst een gang
imellem eftersynene.
Så vidt jeg husker var '86eren den sidste model med karburator. Den
krævede 98 oktan bly_holdig_ benzin. Året efter var det med
indsprøjtning og katalysator. 1.0'eren havde stadig 45 hk, men det
maksimale drejningsmoment var kommet en smule længere op på
omdrejningsskalaen, fra 2750 omdr. til 3000 omdr., og benzinøkonomien
lidt dårligere. Der findes andre motorvarianter, men jeg har kun
personlig erfaring med 1.0'eren, der vist blev anset for at være helt
unik. De "nye" Uno'er skulle også være betydelig bedre rustbeskyttede
fra fabrikken.
M.v.h.
Jens L. Pedersen
Punto 60SX