> Jeg skal have et bagdæk til Honda'en - størrelsen skal være 110/90-18
> med hastighedsindex "H"
Jeg har et par bud bud på gode dæk til smalle 18" fælge
1 Michelin Macadam 50. Dette er et godt dæk der på min tidligere XJ ikke har
overrasket mig endnu på tør vej. Egenskaberne i det våde er ikke det
allerbedste. Det er et meget almindeligt dæk med mange kilometer i. Jeg er
godt tilfreds med profilen, og dækket skulle slides til under 1mm før de
hvide striber på vejene kunne mærkes. Bagdækket kørte 12000 (ulovligt) og
fordækket 15400 (stadig lovligt). Bliver det kørt varmt i sommervarmen er
det fuldt tilstrækkeligt.
2: Bridgestone BT45 Dette er et nydesignet dæk med rigtig gode egenskaber.
Bagdækket er et dual-compound dæk. Det vil sige at midten af dækket er hård
så den kan holde mange kilometer og siderne er noget blødere for godt greb i
svingene. De holdt ikke over 10000km på min XJ'er. Dual-compounden gør at de
ikke bliver hurtigt så firkantede. Det er noget af det mest sportslige dæk
man kan få til en VF 500 og det har ikke forrådt mig en eneste gang. Et
rigtigt godt dæk. BT45R er et bagdæk. (R=rear). BT45F er et fordæk
(f=front).
3: Metzeler ME 330for - ME 880bag. Det er i samme boldgade som BT45, og er
også et forrygende godt nydesignet dæk. Jeg har ikke selv kørt med det, men
har fået stormende anmeldelser lige som BT45.
Her er hjemmesiderne:
http://www.michelin.co.uk/moto/
http://www.motorcycle-karttires.com/
http://www.metzelermoto.com/
Er du sikker på dit fordæk ikke er slidt op? Kig på dit fordæk. Fordæk
slides ikke på samme måde som bagdæk. Fordæk bliver som regel misformede og
gamle før de er slidt ned til 1mm. De skal næsten altid skiftes længe inden
de er slidt til slidmærket. Fordæk bliver kantede i profilen både på sværs
og på langs. Kører du hånden ned af dækket skal det være glat og ikke
"kupperet". Hvis du kigger ned på profilen fra oven skal det være helt rundt
og ikke være 3 eller 5-kantet.
Hvis du vil vide alderen på dækket kigger du på DOT mærket. DOT mærket
finder du på den ene side af dækket. Der står DOT xxxxxxxxxxxxx YYY eller
DOT xxxxxxxxxxxxx YYYY. X'erne er en masse bogstaver som ikke har nogen
betydning for alderen. De første to Y'er er ugen dækket er produceret i. Det
(de) sidste Y(er) er årstallet. Efter år 2000 er man begyndt at skrive 00
istedet for bare 0 for årstal. Står der DOT xxxxxxxxxxxxx 273 er det
produceret uge 27 i 1993 (eller 1983). Lad være med at køre med dæk der er
over 4 år gamle.
Hos
www.reifenversand.com koster et sæt dæk meget mindre end i dk. Porto
dernede fra er ca 100kr. Du vi opdage det er meget billigere at handle over
nettet end købe det hos en forhandler. Hvis du kommer med fælgene og dækkene
monterer de dem for en 150kr pr. fælg hos f.eks Scan-X på artellerivej på
Amager. Bemærk københavnerriet ved at forvente du også bor i
storkøbenhavnsområdet. På
http://www.pmc.dk/daekguide.htm er der en guide
med hvordan man bestiller hos Reifenversand.
--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)