"dots" <dots@tdcpunktumadslpunktumdk> skrev i en meddelelse
news:3f7d30b6$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Enduro er langdistance off-road for garvede drenge og piger, i alskens
> uvejsomt terræn.
Desværre ikke så mange piger...
Dots, næste år må du se at få løst licens og komme ud og ræse med os drenge!
> Altså et langt, krævende off-roadspor med alt hvad tænkes kan feks.
> mudderhuller, vuptier, stejle op/nedkørsler, dybt sand mm ...Hård kost for
> både mc og fører, men sjovt
Jep, 15 km fedt spor, som lige havde fået lidt regn og dermed var perfekt -
masser af bid og ingen støv.
Der var iår 60 deltagere på en skøn blanding af off-roadere, enduromaskiner
og crossere.
Crosserne kørte 6 timers parløb (dvs at parret skiftes til at køre),
offroaderne kørte 3 timers parløb og endurofolket havde 3 timer solo. Og så
var der enkelte sindsforvirrede som havde tilmeldt sig Maraton klassen, dvs
6 timer solo!
Dette er årets næstbedste løb af sin art. Det er kun overgået af Sønderjydsk
terræncross (2. november), som har fordel af at blive invaderet af horder af
tyskere med fine maskiner, som kun få af dem kan finde ud af at betjene på
effektiv vis, og derfor bliver sporet aldrig kedeligt pga den tætte trafik.
Som Dots nævner så er det et meget varieret terræn, som skifter mellem
snæver zig-zag kørsel mellem træerne i skoven, højfartskørsel i dybt sand,
kørsel igennem lyng, hvor du ikke kan se ujævnhederne i underlaget, stejle
stigninger hvor man starter opkørslen med næste 0 fart, mudrede "vaskebrædt"
strækninger og en masse sving.
Det er faktisk ret sjovt!
Når man skal køre 3 timer + en omgang hurtigst muligt i dette terræn, og man
som undertegnede ikke er i besiddelse af noget der ligner kondition, så er
en god disponering af sine begrænsede fysiske ressourcer en altafgørende
faktor.
Min teknik er at gennem køre 1. omgang i roligt tempo med mantra'en "Slap
af, Slap af, Slap af..." konstant kørende inde i hovedet og hele tiden
koncentrere sig om at bruge kræfterne mindst muligt. Dette gøres ved at
sidde ned hvor det er muligt, holde fødderne mest muligt på fodhvilerne (for
at undgå krampe i låret) og - vigtist af alt - forsøge at lade cyklen gøre
arbejdet og ikke bruge kræfter ved f.eks. at bruge armene til at tvinge
cyklen rundt i svingene men i stedet forsøge at time hastighed og balance
korrekt således at cyklen nærmest svinger af sig selv (hvilket faktisk
kræver en vis hastighed gennem svinget). På et tidspunkt kommer man så ind i
en rytme der tillader een at køre rimeligt hurtigt med anvendelse af
relativt få kræfter. Kunsten her er så ikke at lade sig friste (nu hvor det
jo går så godt) til at forcere for meget og dermed komme ud af rytmen og
blive for træt, hvilket kan være ret svært når man bliver overhalet af een
som ikke kører ret meget hurtigere end een selv, og som tigger efter at
blive sat på plads...
Det kan være ret svært for nybegyndere at finde en afslappet rytme, når
terrænet er svært og ser lidt farligt ud, men at det kan lade sig gøre at
gennemføre alligevel, fik vi et bevis på i løbet, hvor en rookie på en
jomfruelig DT 125 R gennemførte løbet, oven i købet i en ret fin tid.
Alligevel vil jeg sige, at det kan betale sig at have øvet sig lidt på
knopdæk før man kaster sig ud i denne type løb.
Poul Bundgaard