Jeg har prøvet et par ture på Gudenåen. Her er en lille lyn-guide. Man
kan naturligt dele turen op i fire dele:
1. Tørring til Ry. Åen er her smal og med en god strøm, så det ikke er
hårdt. Landskabet byder mest på åben mark. Strækningen fra Vestbirk til
Mossø har stærk strøm og kan forekomme drabelig. Det kan være svært at
nå at nyde det smukke sceneri med bakker og skove. Jeg har set
adskillige knuste kanoer på strækningen. Men fra Mossø til Ry er en del
skov, men der er ingen strøm af betydning, så det kan være hårdt i
modvind. Hvis man har afsat tid nok, og vejret er godt, er det en smuk tur.
2. Fra Ry til Silkeborg. Denne strækning er meget smuk, men den er
præget af søer og brede å-strækninger, så modvind kan være en hård
belastning. Især Julsø. Hvis vejret driller, tror jeg det er muligt at
få kanoen med rutebådene. Men det jeg er ikke sikker på. Der er en del
skov på strækningen, og man kommer forbi himmelbjerget. På et tidspunkt
kommer man forbi et sted, der kaldes paradiset. Og det er ganske
rammende. Desværre er det vist ikke længere tilladt at gå i land på de
tre paradisøer, der findes her. På den sidste del af strækningen, ind
til Silkeborg, er der en del trafik, men det er også hyggeligt at møde
civilisationen fra vandsiden. Jeg har ofte fantaseret om at få et hus
her ned til Remstrup å, som den kaldes her, med et lille bådhus til.
3. Fra Silkeborg til Trust. Landskabet har en anden karakter her. Der er
ikke mange skove, men der er en del siv. Åen er bred, men har alligevel
en del strøm, så man kommer nemt frem. Landskabet er ikke så markant,
men der er en masse liv af fisk og fugle. På nogle strækninger er det
mest marker.
4. Trust til Randers. Det er den strækning, jeg husker mindst om. Den
starter med at man passerer Tange sø. Som ved de andre søer, kan det
være hårdt, hvis vinden er imod én. Derefter er det mark og eng hele
vejen til Randers.
Hele turen kan gøres på en uge, men man kan også bruge længere tid på
det. Strækning 1 tager vel 2 dage. Strækning 2 tager også 2 dage.
Strækning 3 kan gøres på én dag, og det sidste stykke tager vel 2 dage.
Men for nogle, ville en sådan tidsplan nok føles stram. Man behøver jo
ikke tage hele turen.
Nogle steder kan man ikke bare sejle igennem. Ved Vestbirk, Ry og og
Tangeværket, skal kanoen bæres/køres på vogne. Ved Silkeborg er der en
sluse.
God fornøjelse.
Jan
Anne wrote:
> Hejsa
> Vi vil prøve at tage på konotur på Gudenåen. Vi har aldrig prøvet det før og
> aner intet om det.
> Hvad er en god rute for nybegyndere ?
> Hvilken slags kano skal man vælge ?
> Hvad skal vi medbringe ?
> Gode råd og erfaringer vil vi tage imod med glæde.
>
> hilsen Anne
>
>
|