"fiduusen.dk" <no@spam.please> skrev i en meddelelse
>
> Er der nogle der ved om der er lavt strømtabeller for lillebælt og eller
> storebælt
>
> på samme måde som der er for Svendborgsund
>
(
http://havne.sydfyn.dk/farvand/stroemtabel3.asp?d=01&m=01&y=2003&l=15&sted=
> svendborg&sntid=Normaltid).
>
> og om disse er tilgængelige på nettet
Hej Bjarne.
Jeg tror det ikke. Det nærmeste vi kommer er nok prognoserne på
http://www2.fomfrv.dk/frv2/ifm/oceanografi/oceanografi.htm
Problemet med Lillebælt, Storebælt og Øresund er at de forbinder to store
havområder, hvor vind og vandstand er påvirket af mange andre ting end
tidevandet.
Der er en vis regelmæssighed i svingene, men de er overlejret af bl. det
faktum, at der er et vandoverskud i Østersøen, p.g.a. lav fordampning og
mange floder der løber til. Specielt om foråret når sneen smelter, så er den
nordgående strøm, i bælterne meget fremherskende, men generelt er strømmen
oftest nordgående, og når den er sydgående er den oftest svagere end når den
er nordgående.
Det der så kan ændre dette billede totalt er hård vestlig eller østlig blæst
der presser vand fra Nordsøen eller Østersøen ud eller ind.
Prøv for sjov at se på DMI's vandstands målinger. Ved frisk blæst har jeg
set vandstandsforskelle på mere end 1 meter mellem Kolding og Fredericia, og
så løber vandet altså ned ad bakke skulle jeg hilse at sige.
Men nej, jeg har i de 15 år jeg efterhånden har sejlet for sejl fra Kolding,
og de år jeg har dykket i Lillebælt ikke fundt nogen bedre mulighed for
forudsigelse end strømprognosen fra frv.
Men du har ret, den regelmæssighed der præger Svendborg Sund (hvor jeg
sejlede de først 28 år af mit liv), hvor der (under normale omstændigheder)
er et skift hver 6.25 time, og hvor man ved at sejle hjemmefra på det
rigtige tidspunkt kunne være sikker på at have strømmen med både ud og hjem
den ville være skøn at finde også i de nord/syd gående bælter.
Hilsen John
--
Kig ind på
www.sitecenter.dk/highfield-ranch