Hej DFM'ere,
Jeg er netop blevet færdig med at justere ventiler på min Suzuki GSX600F
1998. Ved samme lejlighed tog jeg et par billeder af knasterne og
knastkæden. Knasterne er pæne og blanke selv om MCen har kørt 52500 km, se
selv :) De første 4 billeder viser knasterne ved justeringsposition for cyl.
1 ind/ud, 2 ud, 3 ind. På de sidste 4 billeder er knasterne drejet til
justering af 2 ind, 3 ud, 4 ind/ud. Ventilspillerummene justeres relativt
let med stilleskruer, og stilles til 0.15-0.25 mm uds., og 0.10-0.20 mm
inds. Jeg justerede dem til 0.20 uds. og 0.15 inds., ca. midt i området. Før
justeringen var udstødningsventilerne i den høje ende, og
indsugningsventilerne i den lave ende. Motoren kører fint bagefter, og så
kan man jo kun være tilfreds :)
PS: Billederne kan ses på
www.dkfritidmotorcykel.dk i galleriet under min
profil.
Direkte link:
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/default.asp?mode=info&id=322
Mvh. Hans Holten-Lund