Vi har været afsted igen har vi.
10/5-2003 - "... eller du vil dø!"
En ret udramatisk dag er ovre. Vi fløj endnu en gang med Ryan Air uden
komplikationer. Eneste ophidsende element var vores stewardesse
"Desiree" (hvis navn i øvrigt overhovedet ikke hang sammen med hendes
ydre). I forbindelse med at flyet skulle lette, ville hun forklare
Claus, at han skulle slukke sin CD afspiller. Nu var Desirees
ordforråd ikke det største, så hun forklarede ret studst "You must
turn your CD-player off during take-off and pay attention to the
security instructions ... or you will die!". Noget rystet fik Claus
afbrudt apparatet, og vi kom frem uden dødsfald.
Tanja hentede os med cyklerne og vi kørte til Nürburgring. Her fik vi
stillet og godkendt cyklerne for siden hen at checke ind hos "den
gamle dame". Hun har et pensionat, som vi tidligere har brugt, og her
bor vi så igen. Aftensmaden blev klaret på "Pistenklause" ved Nürburg,
der er en legendarisk biks med racerstemning af højeste karat. På
vægge hænger kofangere og autografer fra racerkørere. Glimrende sted
at komme i stemning.
11/5-2003 - "Jeg fik en bedre placering end Claus!"
Raceday. Da vi bor kun 10 min. fra banen, kunne vi nærmest sove længe
her til morgen. Dauerprüfung startede kl. 9 og varede 80 min. På den
tid skulle vi køre 123 km.
Alt var planlagt og klart, men det gik ikke helt planmæssigt. Eller
det vil sige - det gik fint for mig. Banen er sjov og jeg fik ret
hurtigt styr på den. Men da jeg kom i pit efter ca. 100 km for at
fylde benzin på, var der ingen Tanja. I stedet kom en særdeles
hjælpsom mand mig til undsætning. Jeg fik benzin på og kunne køre
videre. Det undrede mig nu lidt at Tanja var væk, men det kunne jo
være dårlig timing.
Efter kvalifikationen kørte jeg i "park fermé". Der skal man så holde
ind til løbet. Eller cyklen skal. Imidlertid dukkede Tanja heller ikke
op her, så alt tydede længe på at jeg ville gøre Suzi selskab - længe.
Hvad der var mere bekymrende var, at Claus heller ikke indfandt sig. I
stedet fangede jeg endnu en rar mand, der kunne hjælpe mig til en
cykelstander, så Suzi og jeg kunne skilles uden uheld. Der er generelt
en del venlige mennesker ved disse arrangementer.
Claus var faktisk ikke lige i nærheden. I stedet var han taget til
skadestuen i Adenau for at få set på det dobbelte (eller var det
tredobbelte Claus?) brud, han havde skaffet sig ved at vælte lige før
chikanen på den bagerste langside på banen. Han havde ikke gjort det
bedre for sig selv ved at forsøge at bære cyklen under styrtet. Et
lidt fjollet projekt han har pebet en del over siden. Men cyklen ser
faktisk ikke så slem ud. Nå men på den måde fik han smidt sin hidtil
bedste startposition (5.) væk, og jeg blev bedre placeret blot ved at
gennemføre...
Det viste sig i øvrigt at den flinke mand i pitten havde fået
instrukser af Tanja, men han var nu stadig rar og hurtigt til jobbet.
Mit eget ræs blev slet ikke så tosset. "But we must work on your
starting" som Tanja siger. Hun referer her til, at jeg i forbindelse
med starten var en kende sløv til at forstå, at jeg skulle køre, når
det røde lys var væk. Faktisk blev jeg overhalet af alle 8 bag mig -
undtagen legendariske Lothar. I stedet nappede jeg de 4 i en
udbremsning for enden af forreste langside og havde nogle festlige
dueller med tre andre kørere efterfølgende. Den ene var en grøn
(selvfølgelig) Kawa ZX7-R, der ellers senere truede med at nappe mig
efter en udbremsning ved chikanen. I den forbindelse fik han ødelagt
sin linie og jeg ræsede forbi ham på vej ind på langsiden. Ahh det var
godt. Herefter tog pokker ved mig, for han skulle ikke forbi igen, og
jeg så da heller ikke mere til ham. Senere kørte jeg mig ind på en
kører. Fuld af forventning nærmede jeg mig ham, men jeg er endnu ikke
en haj til overhalinger, så jeg sad og bad til endnu en omgang, da jeg
hang i baghjulet på ham på vej ind på forreste langside. Heldigvis
stod en rar mand (endnu en) med et skilt, der fortalte at der var
endnu en omgang. Igen fik jeg glæde af hårnålen forenden af langsiden.
Jeg tror Fredy på sin næsten nye Suzuki blev overrasket, for han havde
haft fred længe.
Tidligere omtalte Lothar fik jeg faktisk med to omgange, og anden gang
fik jeg æren af se officials blafre blå flag til ham "En væsentlig
hurtigere kører skal forbi dig". Stort stort.
Altså endnu en 22. plads, men denne gang gennemførte alle dem, der lå
bag mig løbet, og stort set alle var foran mig på Hockenheim, så jeg
er fint tilfreds.
Bedste omgangstid var den sidste i løbet, hvor jeg kørte 1:44.794. Da
Claus og jeg konkurrerer en del indbyrdes, skal jeg her nævne at
Claus' bedste tid, første gang på banen i tørvejr var 1:48 og bedst
nogensinde var 1:41. Så jeg er i haserne på ham.
Den bedste i min gruppe kørte 1:37.161...
Stort set alle kører Suzuki, men ingen så grim som min.
12/5-2003 "Bær selv din bagage tudefjæs"
I dag røg vi så nordpå igen - alt for tidligt - igen. Men sådan er det
at rejse på ultra-turist klasse. Jeg måtte selvfølgelig slæbe for
Claus, der ingenting kan pga. sin skade. Men han påstår han nok skal
være klar til Oschersleben om 4 uger...
Min cykel er fortsat i god form. Affjedringen står tilsyneladende
rigtigt godt - ingen ubehagelige ture og nærmest perfekt dækslid. Til
gengæld må jeg ikke beholde mit nye tankdæksel på cyklen, da det ikke
er standard. Det er ellers ret chickt. Så hvis nogen er interesseret i
at købe et nyt nøgleløst alu-dæksel, vil jeg gerne høre fra jer...
--
Peder
SGSXR750 (
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/default.asp?id=44)
VWSharan
AlmeraSRX