Hejsan
Claus og undertegnede har lige deltaget ved subj.
Her følger en lille dagbog fra turen. Jeg har desværre ikke ret mange
billeder derfra, men dem jeg har lægger jeg op senere.
Seriensport dagbog
1. løb - Hockenheim
28/4-2003
Efter at have brugt store summer sidste år på at tage dansk licens i
Val de Vienne, har jeg som en naturlig følge valgt at udskifte
licensen med en tysk. Prisen er nogenlunde den samme som for en dansk,
men man behøver ikke tage til f.eks. Frankrig for at tage den prøve
der giver licensen. Det behøver man vist heller ikke for en dansk, men
så har man en undskyldning for 1 uge i Frankrig…
Den tyske licens køber man hos DMSB i … Tyskland. Den kræver en
lægeerklæring på DMSB formular. Den skal de så have mindre end en 1
uge fra lægens underskrift.
Med stor støtte (ja hun lavede vel nærmest alt arbejdet) fra vores
coach og "mor" (Tanja) i Tyskland er alt papirarbejdet gået i orden og
Claus og jeg har tysk licens - og er tilmeldt løb i Hockenheim i den
kommende weekend samt løbet på Nürburgring (den nye) weekenden efter.
Tanja er i fuld færd med at montere nye bremseklodser, kåbeglas (som
hun har slået i stykker) og andre gode sager. Vi ville være lost uden
hende.
Nu behøver bare at glæde os til træning fredag og løb lørdag.
2/5-2003
Det er aften og vi har haft en perfekt dag på Hockenheim. Ingen
problemer med cykler eller vejr. Bare 5 stk. 30 min. sessioner på en
vanvittig hurtig bane. Vi ville egentlig gerne under 2 min, pr. runde,
da det skulle være i den hurtige ende, men der er stadig et stykke
vej. Claus har været nede på 2:04 og jeg har været på 2:08 (Så vidt vi
ved. Ikke alle omgange er målt.) I morgen er det "Dauerprüfung" -
langtidskvalificering, hvor vi skal køre 120 km. på 90 min - inkl. 1
pitstop. Efter alt at dømme, burde vi begge kunne klare det, men vi
får se.
Inden jeg tog af sted var der en kollega, der sagde "Hockenheim - så
skal du ned og køre stærkt". Og han har ret. Jeg har aldrig før været
ret meget over de 200 km/t, men i dag har jeg på den bagerste langside
holdt 280 km/t (iflg. speedometer) med en ikke ubetydelig nedlægning..
Det kræver lidt tilvænning. Stort set alle sving og knæk foregår med
et pænt stykke over 100. Men sjovt er det. Faciliteterne er i top.
Eneste lille kurre på tråden kom ved den tekniske kontrol. Jeg har
monteret tilbagerykkersæt og fodbremsen fungerer ikke optimalt (den
sidder fast, når man har trådt på den) Jeg har ikke selv taget det så
alvorligt, da jeg aldrig bruger den, men det gjorde teknisk kontrol.
Til gengæld var der en hjælpsom mand der kendte løsningen, og lovede
at have den klar til mig til i morgen. Han ville endda køre den til
kontrol og få den godkendt for mig. Hende Tanja kender nogle nyttige
kontakter.
Nu er klokken blevet lidt mange og vi har endnu ikke spist, men har
allerede fået øl…
Ups nu kom Claus tilbage fra bad og det er min tur. Fortsættelse
følger.
3/5-2003
Noget gik galt i forbindelse med morgenrutinen. I forhold til hvad vi
aftalte i går, kom alle ½ time for sent op. Det gav en lille smule
stress på, men vi nåede frem i tide. Min cykel er ok, men har ikke
været til kontrol, så det klarer jeg selv. Ingen problemer der, så vi
er klar.
Regler for dauerprüfung er i år ændret, så den ikke behøver at være så
lang som før, til gengæld skal den selvfølgelig køres hurtigere.
Sidste år var det 160 km. I år er minimum 120 km. Men… arrangørerne
har lov at gøre den længere, hvis de har lyst. Det havde de i
Hockenheim, så vi skulle køre 150 km på 90 min. Altså 100 i snit. Det
er ok, men man skal ikke sidde og sove.
Da det er første gang jeg prøver det her, er jeg lidt spændt, men det
kører bare derudaf. Claus og jeg har nogle lækre dueller undervejs.
Claus har besluttet sig for at minimere brugen af bremser undervejs
(hævdede han bagefter) så jeg kunne nappe ham midt på
publikumslangsiden, hvor der er et lille knæk samt for enden af samme
langside, hvor der er et hårnål-agtigt højresving. Det fine for mig
ved at gå forbi netop dér, er at jeg har vægt/kraft fordel på den
bagerste langside. Så der gik lidt inden han kom forbi igen. Til
gengæld har jeg lidt bøvl med at hænge på ham på den sidste tredjedel
af banen inden publikumslangsiden. Men sjovt var det nu, og vi nåede
at slås 3-4 gange inden han måtte af for at tanke.
Den bagerste langside er i øvrigt et kapitel for sig. Den går i en
blød venstre og man kan få vanvittig høj fart på. Første gang jeg så
den røg jeg op på 160 km/t og tænkte "Jeg føler mig lidt frem". Det
kunne jeg så gøre ret længe, da den er virkelig lang. Ifølge mit eget
speedometer (der selvfølgelig viser mindst 10% forkert) nåede jeg
senere op på 290 km/t på samme strækning - med 45 gr. nedlægning og
sidevind. En ret speciel oplevelse. Især når turen ender i en hårnål.
Jeg blev da også udbremset af en fyr, der nåede at få stor glæde af
den ekstra asfalt udenfor svinget…
Claus' cykel viste 252 km/t på samme strækning og der gik den i
omdrejningsbegrænseren. Næste gang - ny gearing. Claus' bedste tid:
2:04 - min var 2:07.
Nåmen vi bestod altså begge kvalifikationen og skulle køre løb i hver
vores gruppe. I Claus' gruppe var der 22 deltagere og i min 29.
Startpositionen i første løb afhænger af deltagernr. og vi startede
begge godt tilbage i feltet. Selve starten gik ok. Altså ok på den
måde at jeg ikke panikkede eller kørte galt. Ikke ok på den måde at
jeg kom hurtigt af sted. Jeg tror, jeg kom afsted næstbagerst. Men
eftersom mit mål med løbet var at gennemføre uden at komme sidst, er
jeg tilfreds. Jeg fik en 22. plads med 6 kørere bag mig. De var
fordelt således:
4 stk. udgåede. "For at vinde skal du gennemføre"
1 stk. med 120 strafsekunder
1 stk. Lothar - en legendarisk langsom kører…
Ikke desto mindre er det fint med mig. Jeg ved hvor mit problem er.
Jeg tager generelt svingene for snævert pga. min frygt for at køre for
langt ind i svinget. Det må jeg så bare arbejde med. Og så har jeg en
undskyldning i, at der i min gruppe er 7 internationale a-kørere.
Bedste tid var 1:52. Men de fleste lå mellem 1:58 og 2:02.
Claus havde et anderledes godt løb og var i øvrigt ret svær at få ned.
Han fik en 9. plads. Og da en af kørerne kun var på midlertidig
licens, fik han point for en 8. plads. Bedste tid i hans gruppe var
1:55 og Claus' var 2:02.
Herefter var det tid at pakke sammen og tage hjem til Tanja (vores
coach og babysitter) Hun strikkede på lyntid en god gang mad sammen,
og vi røg tidligt i seng. Vi skulle nemlig op næste morgen kl. 4:30
for at nå vores fly.
4/5-2003
Det er tidligt. Alt for tidligt. Som nævnt måtte vi op 4:30 for at
være i lufthavnen kl. 6. Vi fløj kl. 7. I den forbindelse vil jeg
gerne knytte en kommentar til flyvning med Ryan Air. Ryan er et
lavprisselskab. Og de mener lav pris. Vi har inkl. afgifter betalt kr.
540,- for denne returbillet og kr. 160,- for returbilletten i næste
uge. Det er jo slet ikke til at fatte. Til gengæld (!) kvitterer Ryan
med hurtig checkn-in, punktlig afgang og for tidlig ankomst både ud og
hjem. Bagageudlevering skete 5 min, efter vi var trådt ind i
bygningen. Højeffektiv lavteknologi. Boardingpass'ene genbruges og
folk checkes ind på papirlister, men det går dælme hurtigt. Det er
virkelig anbefalelsesværdigt. Desuden er lufthavnene så små at der
højst er 5 min, fra den ene ende til den anden.
Vi lander i Malmø/Sturup kl. 8:30 og så skal jeg hjem og slappe af.
Næste tur er på lørdag til Nürburgring.
--
Peder
SGSXR750 (
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/default.asp?id=44)
VWSharan
AlmeraSRX