> Hvad skal man have for at kunne veligeholde sin mc?
> Jeg tænker på alt som man skal velige holde den med, ikke dele til cyklen.
> eks. motorolie, kæde kit, dæk, osv.
>
> Tænker på noget i denne dur:
> Specielt værktøj, olie osv.
>
> Jeg regner nemlig med at ha erværget mig en cykel inden 2uger.
> Og så skal den jo ha en ordenlig omgang.
Mojn Bens
Af specialværktøj ville jeg købe følgende:
Synkroniseringsværktøj: Morgan carbtuneværktøj til 612kr inkl. porto hos
http://www.carbtune.com/
En kompressor bl.a. til udtrykning af kaliberstempler og rens af elstik.
Søgerblade i skæve mål fra 0,1 til 0,25mm koster 30kr Louis Best nr:
10003975
Lille momentnøgle fra 4nm til 24nm. Pas på den. De skrøbelige. Følg
anvisningerne på brugervejledningen. 150kr Louis Best nr: 10003085
God oplader godkendt til vedligeholdelsesfrie batterier. 200kr Louis Best
nr: 10003667
Mikrometerskrue til kontrol at tykkelse af ventilbrikker.100kr Louis Best
nr: 10003844
Multimeter til at måle stik ladesystem og batteri. 100kr Louis Best nr:
10003436
Jeg ville indkøbe følgende forbrugsting:
4L Motorolie (Delo 10W50 fuldsyntetisk) Jeg mener at vide det er Castrol RS
Superbike i andre dunke. 175kr Louis Best nr: 10038906
Oliefilter
4 tændrør
Nyt luftfilter eller KN olie hvis KN er monteret
1L gaffelolie i den rigtige tykkelse
Bremsevæske Minimum ½L. Køb 1L hvis du renser kaliberne og smører dem
indvendigt med Ate bremsepasta fra Østergaard og nye pakskiver til
banjoboltene
Molybdænfedt til bagsvingerlejer og kronrørslejer.
Alm. kuglelejefedt til de gængse smøreopgaver
Kobberfedt til gevind, motorbolte og bagsiden af bremseklodser
Kontaktrens og silikonefedt til rens og præservering af alle stik og
elsamlinger
Voks til undersiden af tanken
Kølervæske og demineraliseret vand til at skylle kølersystemet godt igennem
med.
Lugtfrit petroleum til rengøring og rensning og husholdningssprit til
affedtning og kaliberrens.
Her er ideer til service punkter:
Almindelige service informationer
Kilometer-tallet er vejledende.
Hver 6000km:
Skift olie og filter
Smør bagbremse og gear pedaler.
Smør fodhvilere.
Smør forbremsegreb og koblingsgreb.
Smør sidestøtteben og centralstøtteben.
Smør tændingslås, tanklås og hjelmlås.
Smør koblingskabel, speedometerkabel, chokerkabel og gaskabel.
Smør glidepinde i bremserne, hvis de findes.
Kontroller batteri skal kunne holde minimum 12,5V efter en times stilstand.
Kontroller kæden er smurt (olierede sorte ruller) og korrekt spændt op.
Kontroller dæktryk.
Kontroller dæk for slid, sten o.l.
Kontroller bremseklodser. Skift dem hvis de slidt op.
Kontroller kølevæske. Fyld efter med samme farve 50/50.
Kontroller bremsevæskestand og farve. Skift den hvis den er kaffefarvet.
Kontroller kronrørslejer. Juster hvis påkrævet.
Rens luftfilter. Kun ved papir og skumfiltere
Tøm svømmehuse
Voks undersiden af tanken. Den er mangelfuldt lakeret fra fabrikken.
12000Km eller en gang om året. 6000km servicepunkter plus følgende:
Synkroniser karburatorer.
Kontroller regulator-omformer. Max 14,5V over batteriet ved 50% rpm.
Rens tændrør og kontroller gabet.
Stil ventiler. Kun hvis det er med stilleskruer.
24000Km eller hvert andet år, 6000 og 12.000km servicepunkter plus følgende:
Skift tændrør.
Skift luftfilter, hvis det er et parpirluftfilter.
Rens luftfilter. Kun ved KN filtre.
Stil ventiler. Kun hvis det er med shims.
Smør bagsvinger og links.
Smør og juster kronrørslejer.
Smør motorbolte.
Skift bremsevæske.
Skift koblingsvæske.
Skift forgaffelolie.
Skift kølervæske, hvis den er grumset eller påfyldt med andet end samme
farve, samme opløsning (50/50)
Rens alle stik med kontaktrens og fyld stikkene op med silikonefedt eller
vaseline.
Adskil kaliberne, rens dem og smør dem indvendigt med bremsepasta.
--
Mojn
Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 samt Suzuki DR 600
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)