Av, hvor er jeg øm her og der.
Ja ja, jeg ved det godt. Jeg er hjemme en dag for tidligt, men efter et hop,
hvor Honda slog en fuldent kolbøtte og landede lige på låget, så selv nøglen
stod i en 90* vinkel, mente jeg at nu måtte det være nok for denne gang. Jeg
skal jo osse ku køre hjem.
Meen det var fedt ! Selv Broen viste sig fra sin go'e side med høj sol og
vinden i ryggen. Skulle osse lige en tur til Vejle.
Jeg fandt Kolding Motocrossbane ved 16.30 tiden, og blev strax sendt afsted
med Curt og Lars, for lige at kigge om banen var ok for de mindre
erfarne(slet ikke erfarne, mig !) ...
Jeg har aldrig kørt motocross, jeg ved ikke meget om hop. Det skulle der
snart blive lavet om på, det første gik nogenlunde(senere Kolbøtten), men
det næste - var en ganske anden sag.
Honda havde lidt svært ved at skrue sig
stejlt op til Trangia, så den fik bare fuld rulle op.
Shiiit !!!! Hvad fa'en er det ??? Hvad sker der ??? Det her tør
jeg IKKE !
Men da var Honda i luften, for det gik lodret ned på den anden
side og der var langt ned, hvad jeg fik gjort for ikke at vælte i landingen
ved jeg ikke, men det blev sidste gang at det gik godt. Væltede nedad de
næste 2 gange, og så kørte jeg udenom ...
Resten gik faktisk rigtig godt, mine grænser for hvad jeg egentlig tør,
måttes rykke deruda', lang bane.
Og jeg svedte tran, havde jo stadig 7 lag kluns på efter turen ovre fra
sjælland.
I dag lørdag startede vi kl 9. Kørte banen rundt, fik taget en tid og der
blev lavet hold til en cross stafet.
Og det var skide skægt, og gik faktisk ret godt - jeg lavede ingen store
brølere, men kom bare gennem banen. Jeg havde dog nogle gevaldige kiks, når
jeg blev overhalet af de hurtige og i min iver prøvede at hænge på. Uuopss,
det må jeg vist hellere droppe, zig-zag med for stor fart ud over et hop jeg
ikke turde køre i forgårs ...
At køre hjem idag var egentlig ikke meningen, men vi skulle lige en tur ned
i den anden ende af banen, og jeg startede deruda', med en masse af de
hurtige i røven, så jeg holdt ind og lod dem komme forbi, så jeg ku ta
hoppet i fred. Men alt gik galt, jeg var for ivrig, alting ude af kontrol og
for hurtigt til hvad jeg kan køre .... Det endte med tumultagtige scener på
bagsiden af hoppet og en bukket Honda.
Åhja - men jeg er fuldt ud tilfreds med dagens forløb - nu tror jeg det er
træning nok for denne gang, min kun nummer 2 off-road erfaring
Der er mere ræs næste weekend ... Og jeg har en Honda der skal rettes lidt
ud . . .
- dots -
Honda CRM125 R
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=216