Claus Kenberg wrote:
> Er der nogen der kender en producent som fortsat leverer til gamle mc'er,
> alternativt universal sæt til modificering - eller er der nogen som har
> erfaringer med eksisterende sæt (Givi el.lign.) som lige passer på sådan en
> gammel GPz-serie?
Nej desværre, men hvis du selv kan bore og bøje lidt jern, burde du
kunne komme næsten hjem med Givi's universalsæt.
I foråret var jeg gennem øvelsen på min VF750S - jeg havde overtaget
Arne L.'s eget hjemmelavede sæt og fået Givi's universalsæt med ved køb
af taskerne. Ved at kombinere delene fra de to og lave et par
fladjernsbeslag selv, fik jeg WingRack'en til at sidde præcis, hvor jeg
ville have den.
Arnes var lavet til et sæt større tasker og sad derfor længere tilbage
på cyklen, og havde jeg accepteret/turdet leve med kun 1-2 cm luft
mellem lydpotte og taskebund, havde jeg helt kunnet spare mit
hjemmelavede beslag. Dette blot for at sige, at det største arbejde
ligger i at undersøge mulighederne og bestemme, hvor rack'en skal sidde
- og íkke mindst hvor på stellet den kan fastgøres let og sikkert.
På billedet af din cykel ser der ihvertfald ud til at være
fastgørelsesmuligheder ved passagerbøjlen, så kan du ikke blot låne en
rack og et sæt universalbeslag af din forhandler og prøve dig lidt frem?
Tip: Et par kraftige heliumballoner til at holde rack'en, mens du leder
efter fastgørelsespunkter, vil være en stor hjælp. Men et par snore til
et par loftkroge kan selvfølgelig også gøre det
--
Richard Pade, Sorgenfri, DK
Mc: '85 VF750S Veffer Dancer & '89 GB500 Clubman GibBernakken
Dk.fritid.motorcykel-info:
http://dfm.divvy.dk/richard_pade
Paypal:
https://www.paypal.com/refer/pal=2VGEY2W2TV2V2