Man køber en gammel importeret Impuls fra et unavngivet firma, uvidende om
at de er almindelig kendt for at tage fis på kunderne.
Så bruger man en del af sin ungdom på at ringe rundt til firmaer som har
handlet cyklen, for at skaffe de nødvendige toldpapirer (reg.attest er ikke
nok, hvis den ikke er fra et EU-land).
Da cyklen er relativt sjælden er der ikke mange uoriginale dele at få,
derfor må sparegrisen (også barnets) under kniven for at få cyklen synet.
Efter ca. et år overtaler man konen til at tage kørekort til motorcykel, og
samtidigt køber man et gammelt hus man kan restaurere.
Efter yderligere 2 år er huset færdigt og steget væsentligt i værdi.
Cyklen er nu så træt, da den formentligt har været brugt til banefræs inden
jeg købte den, at den simpelthen dør under konen på vej til arbejde.
Konen bliver meget ked af det, ikke mindst fordi brandvæsenet sender en
regning på 1500kr fordi man har ringet til politiet og sagt at man nok lige
er kommet til at spilde lidt olie på vejen.
Med lidt snilde lykkes det at overbevise konen om at hun nok har DRÆBT fars
øjesten (altså ikke barnet).
Og det er her det konverterbarre huslån kommer ind i billedet. En to og
vupti så står der en FZR 1000 i garagen (på dk.plader).
Problemet er bare at, nu vil hun sgu bruge den til at køre på arbejde på, og
så skal jeg tage bilen.
/Kenneth
dk's sødeste kone, dyreste FZR1000