Hej alle
Så er der startet en ny klub i Århus. Vi er pt. 11 medlemmer og et
prøvemedlem, som alle sammen tidligere har kørt i Aros MotorCykel Klub (så
helt nye er vi ikke). Den nye klub hedder Raptor MC.
D. 11.02-2001 afholdtes stiftende generalforsamling. Raptor MC vil arbejde
målrettet på at etablere et klubhusmiljø med bl.a. værksted. Lyder det som
noget for dig kan du evt. kigge på vores hjemmeside
www.RaptorMC.dk
Der er ingen yderligere optagelses- kriterier, med hensyn til hvilken
MC-type du kører på, om du er erfaren eller uerfaren MC´ist. Kort sagt -
alle er velkommen, uanset alder, køn & indkomst. Men du skal have lyst til
MC- og klubliv.
Aldersmæssigt er vi medlemmer fra starten af 20'erne til midt i 40'erne og
nogenlunde ligeligt fordelt på begge køn
Indtil videre har vi kun et mødelokale som kommunen har lånt os, men vi
søger med lys og lygte i Århus og omegn. Kender du til nogen, som har noget
der kunne bruges til klubhus hører vi gerne fra dig.
Vi ses derude.
Ps.: I må lige bære over med at vi endnu ikke har et logo klar.
Raptor MC
E-mail: info@raptormc.dk