On Tue, 04 Feb 2003 21:31:37 +0100, Michael K. S. <MichaelKS@image.dk>
wrote:
>Da der jo (uvist af hvilke grunde) i dette forum synes at være nogen
>interesse for fotofælder og retstilstanden (som pt. er flydende) kan
>det oplyses at højesteret i øjeblikket behandler en principiel sag.
Lidt opfølgning sakset fra Politiken :
Citat start:
Principsag kan vælte fartfælder
Af Henrik Groes-Petersen
Der står rigtig mange millioner kroner på spil for statskassen, efter
at en enlig politimand har udfordret det effektive system med
automatisk fartkontrol. Han kæmper for grundlæggende retsgarantier.
Staten slås for at forsvare sit mest effektive våben mod fartsyndere.
Da striden i går nåede op i Højesteret, blev det klart, at den ikke
kun drejer sig om juridiske principper, men også om kolde kontanter.
Anklageren, statsadvokat Poul Dahl Jensen, påpegede, at politiet
sidste år opkrævede 133 millioner kroner i bøder ved hjælp af de
automatiske fartfælder.
Det er det system, hvor trafikanterne bliver fotograferet - men ikke
stoppet - når de kører for stærkt. Næsten tre fjerdedele af alle
fartbøder blev udskrevet på denne måde.
Nægter at betale bøde
Systemet fungerer så effektivt, blandt andet fordi politiet med
henvisning til færdselsloven forlanger, at bilejeren skal oplyse, hvem
som sad ved rattet, hvis den blev ført af en anden end ejeren, da
fartfoto et blev taget.
Men det afviser en politimand, hvis bil blev knipset i september 2001
på Kildegårdsvej i Hellerup. Han peger på, at det er en grundsætning i
dansk ret, at ingen kan tvinges til at angive hverken sig selv eller
sine nærmeste. Og dem vil han ikke skade. Derfor vil han heller ikke
betale en bøde på 500 kroner for ikke at rykke ud med oplysningen om,
hvem der kørte bilen.
I Højesteret understregede hans forsvarer, advokat Thomas Berg, i går,
at det er på høje tid, at domstolene gør op med bestemmelsen i
færdselsloven. Den strider mod såvel retsplejeloven som internationale
konventioner om menneskerettigheder, sagde advokaten.
Politiindsats
Han mente, at politiet blot kan gennemføre en sædvanlig efterforskning
for at finde frem til fartsynderen: »Det er meget få andre sager, hvor
man har et fotografi af lovovertræderen og adresse på bilens ejer.
Politiet er meget langt fremme i efterforskningen«, sagde forsvareren.
Men det afviste anklageren: »Der er grænser for, hvor mange kræfter
politiet kan bruge på at opsøge familiemedlemmer i disse sager«, sagde
Poul Dahl Jensen.
Han mente, at hele den automatiske fartkontrol risikerer at kollapse,
hvis bilejerne kan påberåbe sig retsplejelovens beskyttelse om ikke at
vidne mod nære familiemedlemmer. For det vil blive brugt af mange
bilejere, hvor helt andre personer har ført bilen.
»Det vil give mulighed for et misbrug. I praksis vil fartkontrollen
blive svækket væsentligt«, sagde statsadvokaten.
Oplysningspligt går forud for retsplejeloven
Han sagde, at mange andre love end færdselsloven pålægger borgerne at
give myndighederne oplysninger. Det gælder blandt andet om
skatteforhold og hvidvaskning af penge.
Han mente, at en sådan oplysningspligt går forud for retsplejelovens
regler om, at man ikke behøver at vidne mod ægtefælle, børn eller
forældre.
Han pegede på, at Højesteret for blot et par år siden afgjorde, at
oplysningspligten i konkursloven også gælder for de nærmeste
familiemedlemmer.
»Så må det samme gælde for færdselsloven«, sagde statsadvokaten.
Højesterets dom afsiges 12. februar.
Citat slut.
--
-Michael
Div. Aprilia RS250-dele til salg på:
http://213.237.66.161/