> > Lidt for meget ducati-kopi måske :)
> >
> > Og, den mangler et støtteben :)
> >
> > // Hans
> >
> Tjaaaa ... men hvorfor er der ingen dansk MC????
>
> De fleste komponenter der indgår, købes jo alligevel ind hos
> underleverandører??
> Marvic fælge, Rotax motor, Oehlins afjedring, VDO/Veglia instrumenter,
> Del'Orto kabs o.s.v. Hvor svært kan dét være???
>
> Nåh, ja! Man skal selvfølgelig liiige finde en fantast, der vil skyde
> penge i et projekt, hvor der er garanteret 0-afsætning på
> hjemmemarkedet p.gr.a. egne afgifter. Så ka' det godt blive svært at
> komme ind på markedet.
>
> Det er dog tankevækkende, at der p.t. ikke produceres så meget som en
> knallert herhjemme, hvor vi ellers har en del højteknologisk industri,
> der burde kunne klare sådan en simpel sag?
> --
> /Hekto
>
Det er rigtig at der en del højteknologisk udvikling og produktion i
Danmark, men indenfor maskiner og metalindustri vil jeg påstå det står meget
sløjt til. Det store mekka indenfor motorcykler i Europa er Norditalien med
alle de kendte mærker, MV Augusta, Aprillia, Ducati, Laverda, Moto Guzzi,
Bimota, Cagiva osv. Mange af mærkerne er slået sammen i større selskaber,
ene og alene af finanscieringmæssige årsager.
En del har forsøgt at starte ny produktion af mc'er op gennem de seneste år.
Mest kendt er vel "nye" .Triumph som nok må kaldes en succes (men det er vel
snart 15 år siden). De har jo allerede overlevet nedbrænding af et større
produktionsanlæg.
Franske Voxan er kørende i et par år nu (altså med salg). Det er jo nogle
frække anderledes V2 motorcykler, men de har også netop været igennem en
"pengekrise" men produktionen er startet op igen og skulle være sikret.
Financieringen af MV Augusta har da vist været en farce gennem de seneste
fem år, med skiftende ejere samt usikkerhed om fremtiden. Spændende hvad der
sker med Benelli og Mondial (VTR 1000 sp1 motor) med deres nye
supersportsmaskiner.
Og så er der jo de "centraleuropæiske" BMW, KTM og MZ. Disse tre mærker
stormer jo frem med deres salgstal, specielt KTM de seneste år.
Jeg har ofte overvejet at flytte fra Danmark udelukkende af den grund at
finde arbejde (ingeniør) i spændende industri. Senest har jeg besøgt en
studiekammerat i Sverige som arbejder som konsulent ved Volvo Lastvagnar. I
Gøteborg området har de sikkert lige så megen maskinindustri som i Danmark
inklusiv Grønland og Færøerne
Jeg ved ikke hvad der skal til for at gøre produktion muligt i DK. En
mulighed er at købe motorer fra en Japansk fabrik, og ellers købe en masse
komponenter rundt omkring i verden (Japan, Tyskland og Italien). Jeg er
sikker på at vi i DK kan designe og producere chassis (stel) og "bodyparts"
(kåbe mv.) af meget høj kvalitet og også konkurrencedygtigt, men prisen er
dog ikke det man skal satse på. Man skal lave ultra fede maskiner med
carbon-chassis (som Carbotech i Tyskland) men i "lille" masseproduktion så
fremstillingsprisen presses ned.
Generelt er Japanerne jo død-konservative og kedelige. De laver fede
maskiner, men hold kæft hvor de alle ligner hinanden. Mon de har kreativitet
på skemaet i den Japanske folkeskole ?? Alle mc'er har ens stel (der findes
vel tre typer i øjeblikket, hvis man ser bort fra ZX12). Japanerne kopierer
da bare hinanden og Italienerne som de jo beundrer for deres mc'er som bare
guder......
mvh Erland