Anders Majland (Replace DOT with . in address for reply by email) wrote:
> Kruså er nok ikke ret stor. Da jeg tog kørekort i Esbjerg val alle
> elevers skræk >rundkørslen< - Dem er der (desværre) kommet temmeligt
> mange flere af siden.
Ja sikken udvikling; gik på køreskole i Varde i vinteren 1969-70, og
kørelæreren Jens - der i fritiden kørte taxi hjemme i Oksbøl - kiggede
ærbødigt hen på mig "Københavneren", når talen var om rundkørsler. De
var dengang stort set - heldigvis kunne man sige - ukendte i provinsen.
Så nævnte han nemlig den vidt berygtede rundkørsel Femvejen i
Charlottenlund, som de åbenbart lærte om på på kørelærerskolen dengang.
Og jeg skulle så nikke bekræftende til hans forelæsning om, hvordan
trafikken afvikles i en rundkørsel, hvor der faktisk er plads til 2-3
køretøjer, der fletter lige efter bogen uden hjælpelinier af nogen art.
(Det var dengang vi havde alm. vigepligt ved indkørsel i rundkørsel, så
den blev fyldt op af køretøjer i myldretiden og dannede trafikpropper på
de tilstødende veje).
Jeg kunne så dupere rakket med at have taget folkeskolens cyklistprøve i
selvsamme rundkørsel, som vi siden yndede at fræse rundt på knallert.
Tja, i dag er flowet gennem Femvejen desværre ødelagt af, at hjørnerne
til et par af vejene er blevet spidset eller indsnævret, så man må liste
rundt og kun vanskeligt køre flere rundt samtidig. Men det er sikkert
blot pga. af det offentliges ambivalente holdning til - og formynderiske
bremsning af - den trafik, der nødvendigvis må passere. Hvis da ikke det
er for, at provinsboerne ikke skal føle sig forfordelt ?-)
--
Richard Pade, Sorgenfri, DK
Mc: '85 VF750S Veffer Dancer & '89 GB500 Clubman GibBernakken
Dk.fritid.motorcykel-info:
http://dfm.divvy.dk/richard_pade
Paypal:
https://www.paypal.com/refer/pal=2VGEY2W2TV2V2