> Jeg er ved at planlægge min Nordkaptur til sommer og vil i den forbindelse
> blive glad for et par tips eller websites som beskriver en god rute op
> gennem Norge/Sverige og også gerne nogle uundværlige seværdigheder på turen.
Lad være med at tage turen igennem Sverige. Der er bare grantræer, grusveje, grantræer, lige-ud-vej,
grantræer, grantræer og grantræer. Jeg har selv gjort turen, men fortrød!
Lofoten og Vesterålen (øer NV for Bodø) er _meget_ flotte. Vi tog kystriksveien
http://www.rv17.no sydover. Du
skal ikke være bange for færger, for mc'erne kører bare op forrest, op foran alle de tyske mobil homes, og
kommer med den næste færge.
SV for Trondheim ligger Kristianssund. Følg derfra 64, 663 og 64 igen til Åndalsnes, hvor det vil være fint at
overnatte inden turen sydpå op ad Trollstigen (63) - en tur man ikke må misse hvis man er i området! Jeg kørte
der i sommer, hvor jeg fortsatte ad 63 ned gennem Geiranger og op på den anden side. Der var mange
hårnålesving på den tur! Lidt S for Geiranger ligger Dalsnibba (1476 moh). Den dag jeg var der, var der klart
og dermed god udsigt over Geiranger og den svingede tur jeg lige havde kørt. FLOT!
Ca. 50luftkm NØ for Haugesund ligger 520 som går gennem Sauda. Jeg kom NØ fra og specielt turen indtil Sauda
havde en underholdningsværdi langt over gennemsnittet.
> Andre tips er også yderst velkommen.
- Køb gode kort. Kappeln kort kan købes ved enhver boghandel og er meget fine kort (5 foldeudkort dækker hele
landet).
- Mange af de vinterlukkede veje er _sjove_. Vejene er af høj standard, og jeg vælger fortrinsvis veje med et
tre-cifret nummer og/eller hårnålesvingssignatur.
- Det er DYRT at blive taget i at køre for hurtigt!
- Vær meget opmærksom på fodgængere på fodgængerovergange. Der er fodgængere simpelthen fredet i kl. A,
hvilket betyder, at nordmænd bremser så det hyler hvis de ser en fodgænger der bare gør anstalter til at gå
over vejen fordi de mister pappet i en periode hvis de rammer ham.
- Vær opmærksom på højre vigepligt (specielt i byerne!).
- Medbring myggespray.
- Når man møder andre mc'ister (specielt nordmænd) bør man høre hvor de kommer fra/er på vej hen - og så
spørge hvilke ruter de kan anbefale. Det har jeg haft meget positive erfaringer med. Jeg havde fx en gang
tænkt mig en rute, hvor de kunne fortælle mig, at der var mange tunneler, så de viste mig hvor de var kommet
fra. DET var service
- Tegn din kørte rute på kortet med en highlighter og skriv sjov/kedelig/se-værdig/meget underholdende osv. på
kortet ved din kørte rute. Så er det meget nemmere at fortælle andre hvor de skal køre og nemt at finde
tilbage til de sjove steder næste gang det går nord på.
--
Mvh
Jonas Holt & CBR600F2