Jeg har kun erfaring med Virago. Har tidligere haft en 250'er og er nu den
lykkelige ejer af en 1100'er. Det generelle problem med bagsæder på
custommodeller er, at de har nogenlunde samme størrelse som et formbrød, men
når mc'en kun skal bruges til korte hyggeture går det nok.
Hvis du kikker på en Yamaha vil jeg anbefale dig ikke gå længere ned end
535. Der skal trods alt lidt motorkraft til 2 personer og desuden har alle
Viragoer kardantræk fra 535 og opefter. Ud over at kardantræk stort set er
vedligeholdelsesfrit, kommer man ikke uden om, at en kæde altid vil svine
lidt. Det ser ikke godt ud på fruens pæne bukser
Du spørger om ekstraudstyr. Sissybar (ryglæn) samt sidetasker vil være helt
oplagt. Så har I et sted at gøre af termokande, badetøj, tæppe og en enkelt
dåseøl.
Hvis du overvejer at købe privat vil jeg fraråde dig selv tage ud og vurdere
en brugt mc. Du bør alliere dig med en, der ved, hvad der altid skal
undersøges - og hvordan man undersøger det. Prøv evt. at få hjælp hos
medlemmer af en lokale motorcykelklubber. Der findes mange lokale afdelinger
af Virago MC Danmark, Touringklubben m.v. Søg efter klubberne på nettet. Der
er en del penge at spare ved at handle privat. På
www.mc-basen.dk er der et
væld af motorcykler til salg, og her kan du i ro og mag starte med at
sammenligne priser, modeller, km-stand og årgang m.v.
Hvis ikke du kender nogen, der kan hjælpe dig, bør du handle hos en
fohandler, men også her er der desværre eksempler på plattenslagere. Find
først og fremmest en forhandler du har tillid til.
Go' fornøjelse
Allan Bjerregaard
"Ulven Peter" <Funch@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3e035160$0$71640$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi er ude på, at købe en brugt Customer-MC i løbet af foråret 2003,
Virago,
> Intruder, Savage eller Maxim eller lignende. Den skal ligge prismæssigt i
> omkring 40.000 til 50.000. Vi skal bruge den til forholdvis korte
hyggeture
> i sommerperioden, hvor vi kører med 2 personer på cyklen.
>
> Vi er helt nye i MC-"branchen" og søger derfor gode råd
> - om mærke, årgang etc., samt gode råd
> -om hvorledes man køber en brugt MC'er, hvad man skal være opmærksom på
osv.
> - hvad skal man købe af extra-udstyr
>
> Håber på kompetente svar af eksperterne.
>
>
I&P
>
>