Der har flere gange været skrevet her på DFM, at vi mangler en FAQ
(Frequently Asked Questions).
Den gode nyhed er, at jeg nu har lavet en FAQ! Men rolig nu, det har
ikke slået så meget klik for mig, at jeg tror, jeg selv kan skrive
alle emner på en DFM FAQ
Enhver har kunnet se, at det er en kæmpe opgave at skrive om, og
løbende opdatere, alle emner der jævnligt går igen på DFM. Jeg mente
derfor, at der var behov for at kunne opsplitte og uddelegere FAQen
til mange. Derfor har jeg lavet et forum, hvor de der har lyst til at
gi' en hånd med, kan blive emne-redaktør, på lige netop det emne, de
har lyst til at skrive om. person. Man må gerne skrive om flere emner.
DFM FAQ'en findes på denne nyhedsgruppes officielle hjemmeside,
www.dmcn.dk - hvor ellers?
(Der kommer et punkt i menuen i løbet af de næste par dage).
Da DMCN allerede har en liste med DFM-brugerne med tilhørende
passwords, har jeg brugt denne til DMCN FAQen, på samme måde som jeg
har brugt den til produktanmeldelserne. Ændrer man sit navn på
DMCN-listen, ændres navnet også på de produktanmeldelser man har
skrevet, samt på de emner man skriver om, på DFM-FAQen. Man kan logge
ind med sit DMCN nummer med tilhørende pass, og redigere i sine
anmeldelser og sine emner på FAQen, lige så ofte man vil. Ændringerne
er synlige med det samme.
Da DMCN er baseret på frivillig arbejdskraft (ja jeg har lavet både
produktanmeldelserne og DFM FAQen i min fritid), er alle
emne-redaktører på DFM FAQen også frivillige. Du får således ikke
nogen betaling for at stå for et emne på FAQen, men man du bestemmer
hvordan emnet skal fremstilles.
For at undgå at flere personer opretter enslydende emner, er der kun
en der kan oprette emner, og det er mig. Til gengæld kan alle få et
emne oprettet, blot det ikke findes i forvejen.
Der er ingen tvivl om, at der er tusindvis af emnemuligheder. Det er
kun fantasien der sætter grænser. Selv kan jeg da hurtigt foreslå et
par emner der er set på DFM flere gange, f.eks.
- Cykelcomputer, gode råd om montering.
- Lapning, hvordan gør man?
- Vinteropbevaring, hvordan?
- Køreskole, hvad man skal være opmærksom på
- Punktering under kørsel
- Wheelie, sådan gør man
- foto-bøde, slipper man som motorcyklist?
- Retsag, kan man slippe for at betale en fartbøde?
....osv
Den omvendte ordstilling kan umiddelbart virke irriterende, men er
valgt for at emneoversigten kan stå alfabetisk, efter det mest sigende
ord.
Nu håber jeg at mange vil melde sig med et emne, man ved noget om.
Eller et emne man synes er interessant. Eller et emne man bare ikke
gidder se på DFM igen, og derfor synes bør være på FAQen.
Her er DIN mulighed for at gøre noget aktivt, istedet for at sidde og
surmule over, at ingen gør noget for motorcyklisterne.
Gør således: Send mig en mail på makro@cyberjunkie.dk med dit
DMCN-nummer og en potentiel overskrift på det emne du vil skrive om.
Så opretter jeg emnet, og besvarer din mail, med et link til den side,
du kan logge dig ind, og skrive løs, på.
--
M.v.h. Thomas Makro
Honda VFR 750 F
http://home.worldonline.dk/~pcmakro/