Nåmen. Så blev det min tur til at have en dum MC-relateret oplevelse.
Efter at min defekte Spyball-alarm havde kollapset et HELT nyt batteri så
det ikke kan oplades ordentligt, måtte jeg (igen!) gå den tunge vej til den
lokale pusher og købe et nyt batteri.
Stor var min glæde da CBR'en herefter startede helt uden problemer - men
liiige et øjeblik! Godt nok har den altid lydt af en hel del, men da ikke så
meget?! En lynhurtig "visuel inspektion" bekræfter antagelsen: Den ENE nat
den har stået uden alarm på er der et eller andet røvhul, der har stjålet
min slip-on lydpotte.
1) Hvis I (formodentlig et sted i hovedstadsområdet) får tilbudt en
mistænkelig billig carbon slip-on lydpotte (uden tydelig fabrikant-mærkning)
til en CBR600F2, så kan I roligt købe den. Den har en temmelig OK-agtig lyd.
(Alternativ vil jeg da meget gerne høre om det på 'cruftyATsolDOTdk' Det er
en 'stealth' e-mail adresse, bare så elendighederne ikke ender med at man
oven i købet skal til at modtage en masse spam-mail.)
2) Nu er jeg jo på markedet efter en ny slip-on (og da gerne igen i carbon).
Jeg har bestemt ikke noget imod at andre traffikanter kan høre at man er der
og er måske lidt mindre bekymret om hvorvidt potten er godkendt til gadebrug
og overholder alle reglerne. Meeen! Hvor meget larmer en egentlig "racer
potte" i forhold til de godkendte "gade potter"? Jeg er ikke helt sikker på
at min ex-potte var af lovlig støbning til gadebrug - men det kan jo være
svært at afgøre nu!
Jeg pusler med tanken om at købe dimsen i England, da jeg egentlig ikke kan
se nogen grund til at støtte danske motorcykelforhandleres grove overpriser
(i "lydpotte-land" ofte en avance på 100% i forhold til f.eks. engelske
priser.)
Gnaven-Claus CBR600F2-nu-uden-slip-on...
PS. Måske vi skal til at fremstille klistermærker til baseball-bats? "Tak
fordi du valgte at prøve at stjæle fra en DFM'er" Nej selvfølgelig ikke -
men man blir' sgu' da lidt snerpet?!