"Martin" <Maximus@hotmail.com> wrote in message
news:S0WT8.8055$ws6.169037@news2.nokia.com...
> jeg er ved at købe en cykel i tyskland.
> hvad skal jeg gøre MHT told skat, afgifter, skat, afgifter og told.
Jeg antager, at du taler om en motorcykel
Hvis cyklen er eller har været tysk indregistreret, skal du ikke betale
told. Det skal du muligvis, hvis den er indført til Tyskland fra et land
udenfor EU, uden at der ved den lejlighed er betalt told (dette er ulovligt,
så det burde du ikke blive rodet ind i).
Gør følgende
1. Inden du køber kan du ringe til den lokale Told & Skat region, for at
spørge dem om niveauet for depositum for den udvalgte model. Måske vil de
hjælpe dig med dette; det plejer de. På den baggrund kan du vurdere, om det
er fornuftigt at gå videre med den pågældende model.
2. Du køber og hjemtager modellen, og husker at få dens "Farzeugbrief" med
fra sælgeren. Der står et stelnummer på dette brief, og det skal naturligvis
svare til nummeret på cyklen.
3. Send derpå en udfyldt "Foreløb værdiansættelse af køretøj"-blanket til
T&S-regionen (du kan få blanketten hos T&S, evt. på deres hjemmeside).
4. Går cyklen klar til syn. Husk at bestille tid for et "Førstegangssyn" ved
synshallen.
5. Skaf en prøveplade (på Motorkontoret), der gælder på synsdagen.
Prøvepladen koster 100 kr pr dag, den skal gælde. Du skal muligvis betale
depositum (1000 - 1500 kr). Du skal bruge cyklens brief (evt. kopi) til
dette.
6. Kør cyklen til syn, og hav penge med (220 kr). Husk også prøvepladen og
cyklens brief (evt. kopi).
7. Når cyklen er synet, og du har fået blanketten tilbage fra T&S, kører du
til T&S for at betale det depositum, de har angivet. Hav kontanter eller
bankcheck med, samt synsattest og gerne brief (evt. kopi). Hav også
motorcyklen med! Hos T&S udfylder du en ny blanket, "Anmeldelse", som du
selv får en kopi af - denne bliver stemplet ved betaling og er din
kvittering. Desuden får du en attest for betalt afgift. Ved denne lejlighed
kan du også angive, om du ønsker besigtigelse inden den endelige afgift
bliver beregnet. Besigtigelse betyder, at et besigtigelsesudvalg bestående
af tre personer, hvoraf én er fra T&S og de andre to fra DM (så vidt jeg
husker) ser på, om din cykel er i værre eller bedre stand end normalt for
dens alder. T&S kan også forlange besigtigelse (dette krav kan komme
senere), men hvis ingen af jer gør det, bliver den simpelthen droppet.
Besigtigelsen kan bookes straks, eller du kan ringe senere. Den skal blot
være afholdt senest tre måneder efter betalt depositum.
8. Nu kan du køre på motorkontoret med det originale brief efter en
nummerplade. Du skal desuden medbringe attesten fra T&S, som Motorkontoret
derefter beholder. Cyklens brief bliver makuleret, og du får i stedet en
foreløbig registreringsattest (den rigtige bliver sendt til dig efter ca. en
uge). Nummerpladen koster ca. 560 kr. Du kan også vente med at sætte
nummerplade på, til du har afregnet endeligt med T&S, hvorved du bevarer
muligheden for at fortryde (og få depositummet tilbage). Når først der er
nummerplade på, kan du ikke fortryde mere.
9. Har du eller T&S bedt om besigtigelse, skal du så køre cyklen (med plade
eller prøveplade) dertil. T&S vurderer at 6.000 km er normalt pr. år. Hvis
din cykel har kørt mere, og du kan bevise det, bliver afgiften lavere.
Beviset kan f.eks. være udfyldt servicebog, så tag dén med, hvis du har den
(den findes desværre ikke på ret mange af de tyske maskiner).
10. Du får med posten et brev med den endeligt fastlagte afgift - hvis
beløbet er højere end dit depositum, får du så også en regning, er det
mindre, får du en check.
11. Så er det hele overstået, og du kan gøre op med dig selv, om det var alt
besværet værd, og om du er endt med at få maskinen til en totalt set god
pris.
God fornøjelse!
--
Jørgen