"Jon Larsen" <jon-soegaard@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3d16db9e$0$71634$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsa.... kom til at se denne overskrift (subj) på BIKE's blad.. Er der
> nogen der ved hvor man kan finde mere oplysning om den... Der stod også
> noget med 250 HK'er, og puha da den lyder vild...
> MVH.
> Jon Larsen
Hey Der!
Det må være den der hedder b-king!
der er mere at læse på
www.onwheels.dk under kataloger - on wheels
magasine!
det er en maskine der siger spar to!!! og så er den oven i købet klar til
produktion!!!!
Hayabusa med 250 hk, supercharged
- drømmen bliver måske til virkelighed!
Efter lanceringen af GSX-R600 og GSX-R1000 troede mange, at Suzuki
ville hvile på laurbærrene. Men Suzuki hviler aldrig. Det gør man ikke, når
man virkelig brænder for sagen. Så kommer der til gengæld også noget
ekstraordinært ud af anstrengelserne. Det nyeste fra Suzuki er koncept-biken
B-King, som blev vist frem ved Tokyo Motor Show i oktober 2001. B-King er
bygget over formlen på et fuldblods streetfighter bæst. Man tager den
kraftigste motor, monterer den på et ultra-letvægtschassis med et minimum af
udstyr og bodywork. Så har man den rå og uforfalskede streetfighter. Men
B-King går videre...meget videre.
Boost,Brain &Beauty
B-King er baseret på Hayabusa med 1300 power-cc. Men de normalt
rigelige 175 hk er supercharged til at yde endnu mere power og moment. Vi
taler niveau 250 hk til 250 kg MC! Derfor står B blandt andet for "boost ".
Det er ikke kun kraftværket, der er ekstremt. B-King er nok også den mest
"brainy " bike, idet den er spækket med IT-intelligens. Via en række
sensorer tjekker B-King sig selv for eventuelle fejl før hver køretur og
advarer, hvis der er noget galt. Hvis alt er ok, kan du starte motoren -
ikke med en nøgle men med fingertouch - og motoren starter kun, hvis B-king
genkender dit fingeraftryk. Fingertouch funktionen er ikke kun lir, men
tyverisikring. Hvis nogen prøver at starte eller flytte B-King, kalder den
din mobiltelefon, så du kan tale direkte med synderen. B-King har nemlig
både mikrofon og højttaler. Hvis det ikke er nok, kan du via mobiltelefonen
dytte i hornet og blinke med lyset, for at tiltrække opmærksomhed. Hvis
nogen alligevel slipper væk med den, kan mikrofonen også hjælpe i
eftersøgningen, da politiet kan lytte til de lyde, der er der hvor B-King
er. Via mobiltelefonforbindelsen kan du selvfølgelig også komme på nettet og
tjekke vejrudsigten, før du kører, eller holde forbindelse til kontor og
venner via e-mail.
Kort fra koncept til landevejen
Hvor elektronikken kan lyde lidt sci-fi agtig, så er selve biken så
godt som klar til serieproduktion, men ingen har endnu lovet noget - det er
en koncept-bike. Materialevalget består af karbon, aluminium, stål og læder.
Chassis 'et er en aluminiumsramme, der stopper før svingarmen, som er
monteret direkte på gearkassen. Gaflerne er inspireret af World Superbike
med Brembo bremsekalibre boltet fast i ren racingstil. Hjul og dæk afspejler
de næsten overjordiske motorkræfter. Bagdækket er 5 cm bredere end de
"normale " Hayabusa dæk. Stylingen er minimalistisk og aggressiv i sit
udtryk. Billederne taler for sig selv - det er en "beauty ".