> Jeg kan kun henvise til
http://midnightmoose.com/h4.htm
Ok - dette er ikke Xenon pærer. Jeg forklarer lige nogle forskelle imellem
Xenon og andre pærer;
En normal glødelampe har en eller flere glødetråde (kaldes filamenter) inde
i sig. Når man sender strøm igennem disse glødetråde, får den elektriske
modstand dem til at blive varme - så varme at de bliver hvidglødende. For
at de ikke brænder over, har man pumpet al luften ud af pæren ved
produktionen, så der ikke er noget ilt til at brænde med inden i den -
samtidig er selve glødetråden typisk lavet af wolfram, som er det grundstof
af alle med højest smeltepunkt, så tråden kan klare varmen uden at smelte.
Meget af energien (85-95%) i en almindelig glødelampe bliver til varme, så
den er ikke ret effektiv. Der skal mnage watt elektrisk effekt i, i forhold
til det lys der kommer ud.
En halogenpære fungere præcis på samme måde som en almindelig glødelampe -
der er en eller flere glødetråde inden i, stadig af wolfram, men den er
fyldt med en inert ædelgas, i stedet for af ingenting (vacuum). I en
halogenlampe er det ikke kun tråden selv der lyser op, men faktisk al gassen
derindei. Halogener er navnet på alle gasser i 8. hovedgruppe af det
periodiske system, og tæller gasser som neon, argon og xenon. Den gas man
traditionelt set har valgt, til halogenpærer, er argon (da den har været
billigst til formålet). Man kunne bruge de fleste af de andre ædelgasser i
stedet - eksempelvis xenon - der ville ikke være nogen forskel, udover
farvetemperaturen af det afgivne lys (dette har ikke noget med den fysiske
temperatur at gøre, men er en beskrivelse af farveindholdet i lyset).
Det har samtidig den betydning at halogenlampen typisk er noget mere
effektiv end en almindelig glødelampe - man får altså mere lys og mindre
varme med den samme effekt.
En halogenpære er en type glødelampe.
Det man kalder Xenon pærer, og som indtil for nyligt kun har været brugt i
dyrere biler (på grund af prisen for lamperne), er en gasfyldte pærer uden
glødetråde. Disse kaldes for HID (High Intensity Discharge) lamper. Da det i
en halogenpære er glødetråden der opvarmer gassen så den begynder at lyse,
er det i en Xenon pære en stor spændingsforskel der får gassen til at lyse.
Man sætter simpelthen så stor en spænding (typisk 20.000 volt) på to
elektroder inde i pæren, at der står en lysbue imellem dem. Denne lysbue
fungerer ligesom en glødetråd, og "tænder" gassen, der så begynder at lyse.
Dette er endnu mere effektivt end en halogenpære. Gassen man bruger har
typisk været xenon (sjovt nok), da den er langt mere effektiv i denne brug
end neon og argon ville være - prisen for ren xenon er ret høj, men den
investering kunne sagtens dækkes ind i prisen på dyre biler. Det er lidt
sværere i en lampe fra IKEA til 200 kroner.
En Xenon-pære er *ikke* en glødelampe, men en lysbuelampe.
Et neonrør fungerer meget ligesom en Xenon pære, men gassen er neon (igen,
ret sjovt, ikke?), og dermed meget billig. Man har stadig ikke nogen
glødetråd i et neonrør, men bruger stadig en lysbue tændt af glimtænderen
(som de fleste kender fra et lysstofrør). Man kan lave disse rør meget
kolde, hvis man vil nøjes med et lys der ikke er meget kraftigere end fra en
normal glødepære. Disse kaldes ofte for kolde katoderør, men det er en anden
snak.
For at vende tilbage til det væsentlige - Xenon pærer er blevet kendt af
alle og enhver der har set Mercedes-taxi køre om natten. De er hundedyre,
men man kan simulere det lys de udsender, på en meget billig vis: man fylder
xenon i en almindelig halogenpære. Disse pærer er lidt dyrere end
almindelige argon-fyldte halogenpærer, udsender et noget mere hvidt lys og
kan kaldes Xenon pærer. Det sidste er vigtigt, da de så vil sælge godt. Det
bliver pæren dog ikke en lysbuepære af, og den deler kun det hvide lys med
dem. Lyset er ikke nær så kraftigt, man får ikke effektbesparelsen og den
lange levetid, men man slipper også for mange af ulemperne.
En let måde at se om en pære er en halogenpære med xenon-gas i, eller om det
er en ægte lysbuepære, er ved at se efter om der er glødetråde i. I en
lysbuepære er der ikke, og i en halogenpære er der. Det betyder også at en
lysbuepære ikke har langt lys, men kun én lysstyrke altid - det betyder ikke
noget, da det normale lys typisk er mindst lige så godt som en halogenpære
med langt lys. Med en ordentlig justering af lygterne blænder de aldrig de
modkørende, så det er lidt ligesom at køre med langt lys hele tiden (jeg
mener der er lovkrav om, udover lygte-viske/vaskere, automatisk
højdejustering af forlygterne på biler med lysbuelamper?). I en halogenpære
med langt lys er der to glødetråde, og de er tydelige at se. Én til kort
lys, og én til langt lys.
Nederst på den side du giver et link til ovenfor, er der en FAQ der besvarer
spørgsmål omkring pærerne på siden.
http://midnightmoose.com/xenonfaq.htm
I første svar står der at de angivne *halogenpærer* blot simulerer det lys
der traditionelt set kommer fra en HID-lampe. De er altså stadig almindelige
halogenpærer men med en gasblandng med meget xenongas og lidt argongas, for
at give det hvide lys.
Mvh
Steen