"Dannie Andersen" <doa@c.dk> skrev i en meddelelse
news:3c4b4cf4$0$95369$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Nu tænker i nok hjælp ham!!!!
Jamen så må vi jo hjælpe
> Men det er sådan at min søn og jer har været ud og se et motocrossløb, og
vi
> er blevet godt bidt af det begge to, så er det jeg ville spørge, er der
> nogle der sige mig ,om man godt kan begynde at køre cross i en alder af 40
> år elle ?. min søn er 9 år
DET kan man sagtens! Faktisk har der været så stor tilgang af gamle
røvhuller til sporten, at der nu er 2 oldboys klasser: "A" og "B". Nogle
gange er der endda en "Motionist" for folk i rigtig dårlig form, men det er
ikke så tit. Tempoet nede bag i old boys B er nu heller ikke ret højt.
Jeg startede på at køre motocross da jeg var 34, og vi var faktisk en lille
flok "ude over teenage stadiet" der startede i den periode, så fx. i Aalborg
og Hjørring er der ganske mange af os. Jeg har aldrig lige ment jeg havde
muligheden for at dyrke sporten, jeg havde fx. hverken bil eller kørekort
til bil, og så er det altså lidt besværligt at fragte rundt med raceren. Det
var specielt sjovt med min kammerat fra Hjørring... Vi kan jo kalde ham
Michael! Han startede også som voksen for et par år siden, og jeg vil tro
han er ca. din alder, og for ham var påskuddet at sønnikke skulle starte på
sporten. Michael og poden havde mange gode timer sammen på banerne, og jeg
syntes det var fedt at se far og søn dyrke noget mandfolkesport sammen, se
fatter hjælpe sit afkom med genvordighederne, og se ham prøve at skjule sin
stolthed når sønnikke havde gjort det godt. Men så kom der en underlig
periode hvor det var som om Michael ikke helt ofrede sønnen samme store
opmærksomhed som tidligere. Når vi holdt pause stod purken klar i alt
gear'et og sagde "Far, skal vi ikke ud at køre nu?". Og fatter mumlede noget
om "Jow kør du bare ud på banen, så kommer jeg lige om lidt". Og så var det
som om Michael hellere ville hænge ud i pitten i stedet for at køre. Men når
så poden kom ud igen og var helt færdig, SÅ skulle Michael på banen med sin
potente 400cc. Jeg havde faktisk ikke fattet det før en dag hvor sønnen sad
og tog en puster i traileren og fatter lige var ræset på banen, så smilede
han skævt til mig og sagde "Han vil ikke køre sammen med mig mere, for jeg
giver ham baghjul." Men fasen er vist ovre nu, jeg tror Michael med tiden
har lært at leve med at sønnen nu giver ham seriøst baghjul hver gang - og
du kan nok også lige så godt erkende, at tiden arbejder mere for din søn end
for dig, i så fysisk en sport.
> Hvordan kommer man rigtig i gang ( hvor meget skal man offer på det)
Hvis du har en til at hjælpe dig med indkøb af racer (så du ikke ender med
et lig der koster en milliard at holde kørende) så kan du regne med en racer
med nogle år på bagen til ca. 15.000, udstyr for 2-5.000, licens til 1.100
og så en slat til løbende vedligehold. Det er ikke gratis, men for helvede
hvor er det fedt!
Michael og en lidt ældre kammerat kørte faktisk DM for klubhold sidste år,
og det er et af årets hårdeste løb. Deres ambition var vistnok at blive
sidst uden at være pinlige (løbet ligger sent på sæsonen, så det er kun
klubbernes bedste kørere som stiller op, derfor er konkurrencen specielt
hård og banen specielt ond), men det mislykkedes: De blev ikke sidst!
> Hvis det er, hvilken cykel skal man vælge, (Hvor stor ) både til far og
søn
Søn: Lad ham starte på en lav 80'er eller mindre, det er langt lettere for
ham at lære at køre på en racer han føler han kan magte. Der er folk i
micro-afdelingen af HeMS som er gode til at råde dig her! Tag ud i klubben
og spørg hvem du skal tale med. Regne med at han skal skifte til en større
racer i løbet af et år eller to, og når han bliver 13 - 14 -15 stykker kører
han 125cc. På de små Micro cykler er KTM et godt mærke, og de er lette at
omsætte når knægten skal have en større, i lav 80 ved jeg ikke hvad man skal
købe, men allerede lav/høj 80 fås jo i alle gængse mærker, så udvalget er
fint.
Far: Der er både for og imod så her må du ud i klubben og melde dig ind og
købe udstyr, og så høre om ikke du kan få en prøvetur så du kan danne dig et
indtryk af hvad du har det bedst med at køre. Old Boys klassen har ingen
maskin-inddeling, så du må køre på den størrelse cykel du foretrækker.
2-taktere er generelt billigst at vedligeholde fordi teknikken er ret
simpel, men de er måske heller ikke de letteste at køre. De kører i 3
klasser 125cc, 250cc og 500cc (som reelt 300cc, 360cc, 380cc og 500cc
racere).
125cc er meget let at styre og tærer ikke så hårdt på kræfterne og
konditionen, til gengæld kan den være sværere at få fart på for uerfarne,
fordi den ikke er så hurtigt oppe i fart igen, hvis man kløjs lidt i et
sving, og motorerne holder ringere end de større cykler.
250cc er temmelig hårdt ved fysikken, men en god all-round racer.
300cc, og 360 - 380cc er nogle rigtige bæster for fysikken, men holder godt.
500cc er nok langsomme og tunge at styre, men de er gode at starte på fordi
man kan ligge et gear for højt og koncentrere sig om at styre istedet for at
tænke på om motoren nu trækker (det gør den nemlig!), og fordi de er billige
at køre på fordi de er meget slidstærke.
4-takt fås i 250cc (som kører i 125cc klassen), 400cc (som kører i 250cc
klassen) og 500 - 650cc (som kører i 500cc klassen). Brugt finder du dog kun
400cc og så de store, og alle 4-takterne er tunge at køre, men motorerne er
mere medgørlige end 2-takterne fordi de har masser af bundtræk.
Det er ikke nemt at vælge, for hver maskintype har sine fordele. Er du en
lille fyr som jeg på 176cm eller mindre, så er en 125'er ikke noget dårligt
valg, er du 210cm så er 500cc en fin størrelse. Jeg har altid våde drømme om
en 125'er, men jeg har kun kørt 250cc, 380cc, 200cc (ukurant størrelse der
kører som en 125'er) og så en 400cc 4-takter. Jeg føler mig bedst hjemme på
en 250cc tror jeg, det er ihvertfald det jeg kører for tiden.
> Skal man købe brug eller hvad købe første gang.
Brugt! En ny racer falder 30 - 40% i værdi det første år. Køb en god brugt
til at starte på, og når du så har kørt et års tid eller to så du er sikker
på hvilken type maskine du vil have, så kan du købe en ny - eller en anden
brugt. Ved at købe en ny med det samme, gør du sporten unødigt dyr, og
risikerer endda at du i løbet af første sæson opdager, at du egentlig
hellere ville køre en anden maskinstørrelse.
> Jeg håber at der er nogle der har nogle ider om det til os få vi får
rigrigt
> begyndt evt, ardesser som kan hjælpe os vi kommer fra Herning
Du er velkommen til at maile mig spørgsmål, eller evt. kigge på
www.geocities.com/aormck hvor artiklen "Rittig vil køre race" beskriver
hvordan jeg startede for nogle år siden.
Starter du nu, vil jeg love dig at din fysiske form vil være markant bedre
ved denne tid næste år!
Rittig