/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Julefrokost i off-road klubben
Fra : Claus Rittig


Dato : 09-12-01 21:03

Davs.

Der var julefrokost i off-road klubben igår. Nørhj, hvor er jeg træt idag.
Når vi holder julefrokost kører vi altid en lille tur først, så vi mødtes
kl. 10 i klubhuset, og 6 timer og 150km senere var vi hjemme igen.
Jeg vil ikke fortælle om turen denne gang, for jeg var kun med på halvdelen.
Ole Stifinder havde sjasket en rute sammen nordenfjords, og midtvejs
stoppede vi hos den ny-gen-åbnede Lunderbjerg Motocross klub hvor vi ræsede
en håndfuld omgange på deres lækre bane. Desværre smed Ole's Dominator
kæden, og bandt knude på den, så hans cykel ikke kunne fortsætte, så jeg
overlod ham mit gamle jern, og fik et lift hjem til Aalborg med en kammerat
fra Hjørring jeg tilfældigt mødte deroppe. Derfor var jeg kun med på den
halve tur, men den del jeg fik set, var rigtig lækker!
Der var alt i grus- mark- og skovveje på den tur, og jeg er ret sikker på at
alle morede sig, selvom Mads Lund holdt stilen og styrtede allerede inden vi
var kommet ud af byen. Jeg hørte ham senere udtale "I kører som sindssyge",
men han så nu ud til at stilen passede ham meget godt...
Julefrokosten var som sådan nogle nu skal være, men kanonslag,
appelsinkanoner, 5 stk. Blues Brothers og humørvand i rå mængder. Nogle fik
mere end andre, og Poul Pik fik vist sin del, for han faldt ned af sin
barstol, så jeg. Der var såmænd også en enkelt off-road pige med, dem er der
ellers langt imellem, og en KTM 640 SuperMotard der kom kørende fra Esbjerg.

Af en eller anden grund er jeg 10 år ældre idag end jeg plejer at være, men
jeg var ikke alderspresident i forsamlingen, for midt i det hele kom Mogens
Rasmussen på besøg - er der nogle af de ældre herinde der kan huske ham? Han
var danmarks første "ener" på motocross banerne, en af de meget, meget få
der bare er født til at sidde på en motorcykel. 10 år i udlandet som
professionel, og han vandt alt hvad man kan vinde dengang motocross banerne
var befolket af Triumph, BSA, Ariel og slige ting. Og han er aktiv endnu!
For nogle år siden vandt han VM i Classic Cross på sin Metisse Triumph, men
derefter blev det lidt svært med fysikken - men nu har han fået nyt knæ, så
nu er han oppe på full speed igen! Sådan et fint et i guld! Jeg så han var
ved at handle motorcykel stumper med en af gutterne fra ØssL (Østjysk Sump
Scooter Laug), så måske kommer han også snart med ud på off-road turene -
det skal nok blive sjovt, knejter på 20 tror det er en naturlov at en gammel
knark på godt-og-vel 60 vil være til grin på en dirt bike, men for Mogens
gælder den naturlov altså ikke.

Nå, jeg vrøvler, nu tror jeg at jeg går i seng og falder i søvn til de indre
billeder af stakkels Mads, der her til morgen fandt sin bil pyntet med
sylte, steg og rødkål, og dørhåndtagene godt smattet til med sennep og
remoulade. Hvis han havde vendt sig om og kigget mod klubhuset ville han
have set 6 off-rødder flade af grin bag ruderne, men det er jeg ikke sikker
på han ku overskue på det tidspunkt

Rittig
--
Football, tennis and golf, requires only one ball,
racing requires two.




 
 
Mads Lund (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lund


Dato : 10-12-01 09:30

> Der var julefrokost i off-road klubben igår. Nørhj, hvor er jeg træt idag.

Træt er ikke ordet. Ikke nok med at ens roe var kvæstet af julebryggen, men
mine hænder og fingre var tøtalt kraftløse, så al anvendelse af nøgler var
en umulighed. Det var især håjre hånd der var kvæstet.

> Der var alt i grus- mark- og skovveje på den tur, og jeg er ret sikker på
at
> alle morede sig, selvom Mads Lund holdt stilen og styrtede allerede inden
vi
> var kommet ud af byen. Jeg hørte ham senere udtale "I kører som
sindssyge",
> men han så nu ud til at stilen passede ham meget godt...

Hmm, det kan godt være min hjerne står over en gang imellem, samt at mit
frygtcenter braklægges når jeg får en hjælm på, men 5 timers tilsidesættelse
af alt sund fornuft, det forkommer mig værende lige i overkanten

Og det med at køre som sindsyge vil jeg godt lige give et par eksempler på.
Nu skal man kortvarig lukke øjene og forestille sig man sidder i et dunkelt
lokale til teoriprøven, som man skal bestå, for at få sit offroad kørekort.
Betjenten viser en række lysbilleder, hvor den rolige stemme spøger hvad
skal man være særlig opmærksom på her, og hvilken hastighed vil du vælge at
fortsætte kørslen med. Så krydser man sit svar af (nu kan i lige skrive det
ned istedet.)

1. Man har varmet lidt op med noget baghjulskørsel i Ålborg, og en lille
afsktikker hen ad et jernbanespor. Du kommer til en militær øvelsesvej, hvor
der er 1/2 m dybe huller, fyldt med vand med is ovenpå. Vejforløbet er
kaotisk og uskiltet og længere fremme står en flok jægere med skarpladte
våben, hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

2. Efter at have passeret en flugtskydningsbane, fortætter du af en lille
markvej, med dybe hjulspor som er tilgroet af vådt græs, som medføre nedsat
eller nærmest ingen friktion, du kører oppe på den 30 cm brede midterrabat
hvor der er enkelte sten og hulle du ikke kan se for græsset, hvordan og med
hvilken hastighed vil du fortsætte ?

3. Du kommmer frem til et område hvor der gror siv (gæt hvor de gror) og der
er 3 km til nærmeste civilisation, området er ca 200m langt, og bærer
tydeligt præg af at falck har brugt timer på at få en traktor fri, hvordan
og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

4. Du er faret vild, og befinder dig midt i en skov, med store træer og div
nedfaldne træer og grene, udsynet er meget begrænset, men du finder en
gangsti som kan føre dig tilbage op civiliseret vej igen, hvordan og med
hvilken hastighed vil du fortsætte ?

5. Du ankommer til et crossanlæg, vejen er tydeligt ikke færdig, da der
ligger store jordbunker over det hele. Udsynet er meget begrænset og der
bevæger sig andre traffikanter på vejen, hvordan og med hvilken hastighed
vil du fortsætte ?

6. Du skal igennem et sommerhusområde, og tager en marginal vej. Langs den
bugtede vej står store grantrær, hvis grene hænger ud over vejen. Vejen er
meget sporkørt og fyldt med grannåle som nedsætter vejgrebet betragteligt,
hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

7. På en leret markvej, har der været stor aktivitet fra tunge redskaber,
leret har 10 cm dybe langsgående riller som er fyldt op med mudder og vand,
hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

8. Stranden er dejlig på denne årstid, en god blanding af fast og løst sand.
Der forefindet desuden efterladte effekter, sten og 1/2 m dybe å udløb,
hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

9. Et gammelt banelegme er perfekt til at nyde naturen fra, man er hævet et
par meter over det øvrige terræn, men ruten er delvist spærret af store
gittermaster og småtræer, hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte
?

10. Du er nu ganske træt i armene og magter nærmest ikke at føre dit køretøj
forsvarligt, du kommer til en 500m lang markvej gennem et slamdepot. Vejen
har 1/2 m dybe huller med mudder og vand, hvordan og med hvilken hastighed
vil du fortsætte ?

Er der nogen der har et bud på svaret til hver af de 10 spørgsmål?

Mads Lund
KTM300



Mikkel Christensen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 10-12-01 10:03

Mads Lund <Mads@XtremeBikes.dk> wrote in article
<dn_Q7.12$t84.2021@news.get2net.dk>...
>
> Er der nogen der har et bud på svaret til hver af de 10 spørgsmål?

*lol*

Den er for nem - der skal bare gives gaaaaaas.

--
Mikkel
Teoretiker, bangebuks m.m.

Mads Lund (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lund


Dato : 10-12-01 10:18

> Den er for nem - der skal bare gives gaaaaaas.

Tjo, men gæt lige på hastigheden.

Mads Lund
KTM300, med slicks



Armand (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 10-12-01 11:01


Mads Lund <Mads@XtremeBikes.dk> skrev i en
news:dn_Q7.12$t84.2021@news.get2net.dk...
> >
>
> ..........................og forestille sig man sidder i et dunkelt
> lokale til teoriprøven, som man skal bestå, for at få sit offroad
kørekort.
> Betjenten viser en række lysbilleder, hvor den rolige stemme spøger
hvad
> skal man være særlig opmærksom på her, og hvilken hastighed vil du
vælge
> at fortsætte kørslen med. Så krydser man sit svar af (nu kan i lige
skrive det
> ned istedet.)
> [..........snip........]
> Er der nogen der har et bud på svaret til hver af de 10 spørgsmål?

GRILL

--
Armand.




Morten Dahl (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Morten Dahl


Dato : 10-12-01 12:02


"Mads Lund" <Mads@XtremeBikes.dk> skrev i en meddelelse
news:dn_Q7.12$t84.2021@news.get2net.dk...
> > Der var julefrokost i off-road klubben igår. Nørhj, hvor er jeg træt
idag.
>
> snippet lidt nordjydsk galskab<


>
> Er der nogen der har et bud på svaret til hver af de 10 spørgsmål?
>

Tjae man kører et internt systemcheck for at sikre sig at alle systemer er
forsvarligt lukket ned. Man tager sin hjælm på hopper på kickstarteren
kigger til venstre hvor ens makker og tidligere sengekammerat fra
psykiatrisk afdeling står og smiler.

Så sætter han igang, man forsøger desperat at følge efter, hvilket medfører
periodiske blackout, og som disse bliver hyppigere går det MAJET bedre med
at følge med.

Det har også den fordel at når man søndag eftermiddag åbner sin hovedør og
2stk snupperjens´r forholder en sagen om uansvarlig førsel af motorkøretøj
kan man med sindsro benægte ethvert kendskab til dette

-
Morten Dahl



Søren L Hansen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Søren L Hansen


Dato : 10-12-01 14:17


Mads Lund <Mads@XtremeBikes.dk> wrote in article
<dn_Q7.12$t84.2021@news.get2net.dk>...

> hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!

> hvilken hastighed vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!

> og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!

> hvilken hastighed vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!
>
> vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!

> hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!

> hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!
>
> hvordan og med hvilken hastighed vil du fortsætte ?
>
Fuld gas i højest mulige gear!

> gittermaster og småtræer, hvordan og med hvilken hastighed vil du
fortsætte

Fuld gas i højest mulige gear!
>
> vil du fortsætte ?

Fuld gas i højest mulige gear!


Du husker ellers meget fra turen... jeg husker kun: Fuld gas i højest
mulige gear!

--
Søren
s@motortosse.dk
http://motortosse.dk
"Because golf courses should be motocross tracks"


Mads Lund (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lund


Dato : 10-12-01 15:05

> Fuld gas i højest mulige gear!

Øv nu er den gættet, men du havde også in-sider viden.

Der er kun at tilføje, at jeg må bøje mig i dyb ærbødighed for de drenge.

Især da vi kørte gennem øvelsesterrænet hvor jeg kørte totalt desperat, der
kom Håkon blæsende forbi, som om jeg var gået i stå.

> Du husker ellers meget fra turen...

Nu tog jeg jo også hjem før der kom rigtig gang i julebryggen

Og jeg fortryder stadig at jeg ikke droppede ud af ruten samtidig med Hans
og dig, for der var mine underarme og fingre så trætte at jeg knap magtede
at holde om styret. Og regningen kom igår, og idag har jeg stadig ikke fuld
power på højre hånd.

Og nu vi er ved det, så har Per jo investeret, så vi har planlagt en lille
hyggetur fra Støvring til Terndrup via madum sø (skoven hele vejen) torsdag
eftermiddag med afgang fra Støvring ved 16 tiden, og vi ender jo nok i
klubben bagefter.

Men jeg skal altså lige have nyt bagdæk på inden jeg kører mere.

Mads Lund
KTM300



Søren L Hansen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Søren L Hansen


Dato : 10-12-01 15:25


Mads Lund <Mads@XtremeBikes.dk> wrote in article
<Sh3R7.89$t84.10299@news.get2net.dk>...
> Og nu vi er ved det, så har Per jo investeret, så vi har planlagt en
lille
> hyggetur fra Støvring til Terndrup via madum sø (skoven hele vejen)
torsdag
> eftermiddag med afgang fra Støvring ved 16 tiden, og vi ender jo nok i
> klubben bagefter.
>

MÅ JEG VÆR MÆ??

Og jeg har da nok et nyt dæk du kan købe. Jeg er i motortosse-base 2 de
næste aftener, kig ind...

--
Søren
s@motortosse.dk
http://motortosse.dk
"Because golf courses should be motocross tracks"


Mads Lund (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lund


Dato : 10-12-01 15:34

> MÅ JEG VÆR MÆ??

Jepper, det var jo ligesom en skjult opfordring til at møde op

> Og jeg har da nok et nyt dæk du kan købe. Jeg er i motortosse-base 2 de
> næste aftener, kig ind...

Det vil jeg gøre, men der var jo et helt nyt dæk med den, så det skal bare
monteres.

En anden sag er mit fordæk, hvor langt plejer i at slide dem ned ? For jeg
erindre svagt at jeg styrtede på stranden 100 m efter det sted hvor Hans
lavede det vilde styrt, netop fordi forhjulet slap (samtidig med baghjulet
var midt i en overhaling).

Jeg håber Hans er kommet til hægterne igen, for det vil være lidt trist hvis
hans kone groud'er ham i stil med det der er sket for Jan.

Mads Lund
KTM300



Claus Rittig (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 10-12-01 17:24

"Mads Lund" <Mads@XtremeBikes.dk> skrev i en meddelelse
news:FI3R7.92$t84.10159@news.get2net.dk...

> Jeg håber Hans er kommet til hægterne igen, for det vil være lidt trist
hvis
> hans kone groud'er ham i stil med det der er sket for Jan.

Arh, nu skal vi jo lige holde tingene i rette perspektiv, ikke. Hans er en
fornuftig fætter som kun af og til kommer slemt til skade. Jan er på fornavn
med personalet på de fleste danske skadestuer og intensivafdelinger.
Under adskillelsen af en bagdæmper, skød han sig i øjet med fjederen, og var
bevidstløs i 20 minutter.
Da han skulle justere min arbejdskammerats off-roader, kørte han (under
prøveturen) off-roaderen ind i hans 3 mdr. gamle bil, så han fløj hen over
den, og landere på fortovet. Han var iklædt shorts, T-shirt og tennissko og
ingen hjelm.
Forrige gang han var til N.O. Jensens mindeløb i Gandrup styrtede han i
første heat og blev ramt af flere andre kørere så han havde dækspor i
nakken. Han vandt de øvrige heat. Senere på dagen konstaterede Aalborg
Sygehus Syd at hans kraveben var brækket.
Han har haft brækket nakken 2 gange.
Hans tommelfinger har været rykket stort set helt af.
Hans værksted er 12 kvm. stort, alligevel ser han ikke noget problem i at
have en gasovn tændt mens han adskiller motorcykler. Under processen væltede
bensintanken, og de dyre dråber væltede ud over gulvet. POOOOOF, sagde det,
og hvad ser naboen ham redde ud som det første? Bensintanken! Den var jo
nylakeret! (Branden blev slukket, men det blev dyrt!)
Sidst han havde lovet Mia at han kun kørte "for sjov, og passer på ikke at
vælte" lå han på intensiv i 3 dage med indre blødninger.

Der er altså forskel...

Rittig



Thomas Buus Andersen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Buus Andersen


Dato : 10-12-01 19:12


"Claus Rittig" <ClausRittig@Hotmail.Com> skrev i en meddelelse
news:3c14e3cb$0$62287$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Arh, nu skal vi jo lige holde tingene i rette perspektiv, ikke. Hans er en
> fornuftig fætter som kun af og til kommer slemt til skade. Jan er på
fornavn
> med personalet på de fleste danske skadestuer og intensivafdelinger.
> Under adskillelsen af en bagdæmper, skød han sig i øjet med fjederen, og
var
> bevidstløs i 20 minutter.
> Da han skulle justere min arbejdskammerats off-roader, kørte han (under
> prøveturen) off-roaderen ind i hans 3 mdr. gamle bil, så han fløj hen over
> den, og landere på fortovet. Han var iklædt shorts, T-shirt og tennissko
og
> ingen hjelm.
> Forrige gang han var til N.O. Jensens mindeløb i Gandrup styrtede han i
> første heat og blev ramt af flere andre kørere så han havde dækspor i
> nakken. Han vandt de øvrige heat. Senere på dagen konstaterede Aalborg
> Sygehus Syd at hans kraveben var brækket.
> Han har haft brækket nakken 2 gange.
> Hans tommelfinger har været rykket stort set helt af.
> Hans værksted er 12 kvm. stort, alligevel ser han ikke noget problem i at
> have en gasovn tændt mens han adskiller motorcykler. Under processen
væltede
> bensintanken, og de dyre dråber væltede ud over gulvet. POOOOOF, sagde
det,
> og hvad ser naboen ham redde ud som det første? Bensintanken! Den var jo
> nylakeret! (Branden blev slukket, men det blev dyrt!)
> Sidst han havde lovet Mia at han kun kørte "for sjov, og passer på ikke at
> vælte" lå han på intensiv i 3 dage med indre blødninger.

Glemmer du ikke skruetrækkeren tværs gennem fingeren?


>
> Der er altså forskel...
>
> Rittig
>
/Thomas
>



Søren L Hansen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Søren L Hansen


Dato : 10-12-01 23:04

"Thomas Buus Andersen" <t-buus@get2net.dk> skrev i >
> Glemmer du ikke skruetrækkeren tværs gennem fingeren?
>
Han glemte rigtig rigtig rigtig mange ting.
Jeg har kendt slænget i 3 år, vi mødes hver torsdag, og der kommer stadig
nye historier om skader Jan har pådraget sig.

S.



Thomas Buus Andersen (11-12-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Buus Andersen


Dato : 11-12-01 07:50


"Søren L Hansen" <lindholt@person.dk> skrev i en meddelelse
news:9v3bh7$1k0n$1@abnew01.sonofon.dk...
> "Thomas Buus Andersen" <t-buus@get2net.dk> skrev i >
> > Glemmer du ikke skruetrækkeren tværs gennem fingeren?
> >
> Han glemte rigtig rigtig rigtig mange ting.
> Jeg har kendt slænget i 3 år, vi mødes hver torsdag, og der kommer stadig
> nye historier om skader Jan har pådraget sig.

Han er sq også en sjover fætter .. :)

/Thomas
>
> S.
>
>



Mads Lund (11-12-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lund


Dato : 11-12-01 14:18

> Han glemte rigtig rigtig rigtig mange ting.
> Jeg har kendt slænget i 3 år, vi mødes hver torsdag, og der kommer stadig
> nye historier om skader Jan har pådraget sig.

Noget af det morsommer er opgaven "nævn en knogle som Jan ikke har haft
brækket" der er endnu ingen der har kunne løse den.

Men angående Hans var det så ikke noget med at han lige har haft brækket
lille fingeren, og hans kone insisterede på at der var farligt, og han
derfor ikke var så stolt over at komme hjem med en forstuvet tommelfinger.

Jeg er desuden kommet til den konklution, at jeg stadig har bløde og
hurtigthelende knogler. Og blot har været enormt uheldig da jeg brækkede
kravebenet. Så jeg er fit for fight

Mads Lund
Ninja9RT



Armand (11-12-2001)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 11-12-01 18:57


Mads Lund <Mads@XtremeBikes.dk> skrev i en
news:CHnR7.76$Qv5.6855@news.get2net.dk...
> > Han glemte rigtig rigtig rigtig mange ting.
> > Jeg har kendt slænget i 3 år, vi mødes hver torsdag, og der kommer
> > stadig nye historier om skader Jan har pådraget sig.
> Noget af det morsommere er opgaven "nævn en knogle som Jan ikke har
> haft brækket" der er endnu ingen der har kunne løse den.

My best shot:
Stigbøjlen!


--
Armand.





Claus Rittig (11-12-2001)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 11-12-01 22:33

"Søren L Hansen" <lindholt@person.dk> skrev i en meddelelse
news:9v3bh7$1k0n$1@abnew01.sonofon.dk...
> "Thomas Buus Andersen" <t-buus@get2net.dk> skrev i >
> > Glemmer du ikke skruetrækkeren tværs gennem fingeren?
> >
> Han glemte rigtig rigtig rigtig mange ting.
> Jeg har kendt slænget i 3 år, vi mødes hver torsdag, og der kommer stadig
> nye historier om skader Jan har pådraget sig.

Jeg nævnte kun nogle få, hvis jeg skulle have det hele med blev det mit
største indlæg til dato.

Lad mig bare sige at jeg har kendt Jan siden ca. '91, og jeg kender RIGTIG
mange historier om ham som ender på et hospital der er så utrolige at folk
tror det er løgn. Det er det bare ikke med Jan. Jeg har set ham slå en fuld
forlæns salto siddende på motorcyklen. Hvis landingen var gået godt, havde
det været en sensation, men det gjorde den ikke. Det var jo Jan. Vi var en
lille flok på toppen af bakken som længe inden han nåede derhen, kunne se
hvordan det ville ende. Han skulle også lige lave en power-slide på en
DT125LC på vej til bageren (hvordan han så end har tænkt sig det skulle
kunne lade sig gøre). Kraveben. Jeg har set ham lande efter et langt hop på
cross banen - baglæns!
Han KAN ikke stikke en pind i en lort uden at ryge på intensiv!

Rittig
(som godt forstår Mia, og ikke helt forstår hvorfor Jan stadig er i live)



Steen Gruby (11-12-2001)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 11-12-01 23:08

On Tue, 11 Dec 2001 22:32:43 +0100, "Claus Rittig"
<ClausRittig@Hotmail.Com> wrote:

Hej.

>Han KAN ikke stikke en pind i en lort uden at ryge på intensiv!
>
>Rittig
>(som godt forstår Mia, og ikke helt forstår hvorfor Jan stadig er i live)
>
Een ting er vist sikkert.
Jan kan ikke være en kat.
Den har kun 9 liv

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Yamaha XS500
Ducati Paso 750
oz9zi@(no.spam)gruby.dk
www.gruby.dk

Søren L Hansen (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Søren L Hansen


Dato : 10-12-01 15:30


Mads Lund <Mads@XtremeBikes.dk> wrote in article
<Sh3R7.89$t84.10299@news.get2net.dk>...
> Især da vi kørte gennem øvelsesterrænet hvor jeg kørte totalt desperat,
der
> kom Håkon blæsende forbi, som om jeg var gået i stå.
>

Jeg kender det, jeg kender det...
Nu er han jo også ubetinget en af de bedste i faget i DK, og et deciederet
naturtalent på to hjul. At han så er generelt flinkfyr og grovfester gør jo
ikke mindre ved sagen. Mads Stoneking og ham raflede om blowjob sent på
natten, jeg ved ikke hvem der tabte...
Det fandme uhygligt du!

--
Søren
s@motortosse.dk
http://motortosse.dk
"Because golf courses should be motocross tracks"


Claus Rittig (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 10-12-01 17:35

"Søren L Hansen" <lindholt@REMOVETHISperson.dk> skrev i en meddelelse
news:01c18187$32104660$517010ac@pc4148...

> Nu er han jo også ubetinget en af de bedste i faget i DK, og et deciederet
> naturtalent på to hjul. At han så er generelt flinkfyr og grovfester gør
jo
> ikke mindre ved sagen. Mads Stoneking og ham raflede om blowjob sent på
> natten, jeg ved ikke hvem der tabte...
> Det fandme uhygligt du!

Jah, uhyggeligt, det er at ankomme til klubhuset, og finde Håkon sovende
udenfor i frostvejret i en hæk. Han var kørt fra Århus meget tidligt, så han
ku lige nå en blunder inden vi andre ankom.

Syg stodder. Og grotesk hurtig.

Rittig



Pein (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Pein


Dato : 10-12-01 16:46

"Mads Lund" wrote ...
>
>Især da vi kørte gennem øvelsesterrænet hvor jeg kørte totalt desperat,
>der kom Håkon blæsende forbi, som om jeg var gået i stå.
>
Nu er Håkon heller ikke en hr. hvem-som-helst. Han er lige blevet nr. 2 i
Enduro DM for Eliteklassen. Lige i points med nr. 1, men kigger man på de
indbyrdes *tider* var Håkon faktisk hurtigst.
Og enduro er jo en slags hard-core offroad mod stopuret.

Hvis man kan køre fra Håkon i rent ræs, så skal man vist til Sverige for
at finde den næste udfordring.

/Pein
(der har slået Håkon i et enkelt heat - men det var ikke rent ræs - det
var glatbanekørsel)



Pein (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Pein


Dato : 10-12-01 16:37

"Mads Lund" wrote ...
>
> 1. (jægere)
>
Slå tænkeren fra, giv lidt mere gas (hvis muligt), og duk dig en anelse.
Pas på deres hunde. Jeg har engang ramt sådan en jægers hund med knæet.
Jeg skal hilse og sige sådan een kan klare mere end Super Brian.

> 2. (midterspor)
>
Slå tænkeren fra, giv lidt mere gas (hvis muligt), og kig ned, ikke frem.
Så styrter man nemlig meget hurtigere fordi man mister retningssansen.
Lidt mudder skal man jo smage.

> 3. (siv og sump)
>
Slå tænkeren fra, slip gassen, læg vægten frem, og sørg for at være i for
højt gear. Så graver forhjulet sig nemlig ned, og du får en tur ud over
styret helt gratis. Skideskægt.

> 4. (gangsti i skov)
>
Slå tænkeren fra, giv lidt mere gas (hvis muligt), og undgå gangstien.
Skovbunden er sjovere. Og her styrter man meget lettere. Hammer sjovt.

> 5. (ufærdig vej med jordbunker)
>
Slå tænkeren fra, giv lidt mere gas (hvis muligt), og vælg den mest
besværlige vej. Her har man chancen for at score indtil flere styrt kort
efter hinanden.

> 6. (grantræer langs vejen)
>
Slå tænkeren fra, giv lidt mere gas (hvis muligt), og kør lige i røven på
ham foran, så grenene svirper tilbage lige i fjæset på dig, inden du kan
nå at reagere. At køre tæt har yderligere den fordel, at man kan føle lidt
magt ved at påkøre ham foran hvis han skulle være så uforsigtig at bremse.

> 7. (langsgående riller i ler)
>
Slå tænkeren fra, giv neutral, og kør langs rillerne (ikke på tværs). Hvis
du samtidig sidder ned, så skulle styrtet være 100% sikkert. Kør ikke for
hurtigt, for så bliver du bare på hjulene (kedeligt).

> 8. (strand)
>
Slå tænkeren fra, giv absolut fuld gas, og drej væk fra stranden inden det
bliver kedeligt.
Når du drejer væk, så sid endelig ned henover toppen af klitten, så ham
bagved får et billigt grin.

> 9. (banelegeme med forhindringer)
>
Slå tænkeren fra, giv lidt mere gas (hvis muligt), og sid ned på sædet hen
over forhindringen. Så letter du fra motorcyklen når du rammer, og er
sikker kandidat til den store præmie i skjult kamera.

> 10. (slamdepotet)
>
Slå tænkeren fra, giv lidt mere gas (hvis muligt), og prøv at passere den
nærmeste afvandingsgrøft næsten på langs. Gør det 2 gange i træk for en
sikkerheds skyld.

> Er der nogen der har et bud på svaret til hver af de 10 spørgsmål?
>
Ovenstående var såmænd bare mine erfaringer. Rittig har vist været vidne
til det meste.

/Pein
(stadig i live - men dumpet i offroad teori)



Claus Rittig (10-12-2001)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 10-12-01 17:32

"Pein" <niels@pein.dk> skrev i en meddelelse
news:AC4R7.1692$Q3.215060@news010.worldonline.dk...

> > 3. (siv og sump)
> >
> Slå tænkeren fra, slip gassen, læg vægten frem, og sørg for at være i for
> højt gear. Så graver forhjulet sig nemlig ned, og du får en tur ud over
> styret helt gratis. Skideskægt.

> Ovenstående var såmænd bare mine erfaringer. Rittig har vist været vidne
> til det meste.
> /Pein
> (stadig i live - men dumpet i offroad teori)

Dumpet?!? Næh BORTVIST!

Jeg har sagt det SÅ mange gange!

Ved siv og sump (og den gælder også i slamdepoter):

Sænk farten og vær særligt agtpågivende. Orienter dig bagud. Afpas farten
efter forholdene, så bagvedkørende kommer meget tæt på. Herefter udføres i
een bevægelse:
Bundgas. Anden gear. 75% forbremse. Smid kobling. Sørg for at holde vægten
langt fremme på motorcyklen, så forhjulet holdes nede i pløret, og så cyklen
ikke bevæger sig mere end 2-3 km/t.
Allerede efter 10-20 meter skulle der være spredt hygge nok til at ingen kan
genkende den bagvedkørende uden brug af højtryksrenser.

Rittig
(Ekspert!)



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177526
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408691
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste