Jeg har hørt meget om folk, der har haft problemer med deres
forsikring, og mange som har været spændt på, om Runa kunne levere
vare, når de nu er så billige.
Well. Nu har jeg prøvet dem - og jo de er gode nok.
Faktisk har jeg lige måtte skrive dem et brev, hvor jeg formeligt
skamroser dem, men jeg synes egentlig de fortjener det.
En lettere censureret udgave herunder.
Kære Runa
Jeg er sikker på, at mange er "gode" til at fortælle, når de føler sig
uretfærdigt behandlet, mens det måske kan være sværere at gribe til
pennen, når behandlingen er god...
Imidlertid vil jeg benytte lejligheden til at rose jer for god
behandling i forbindelse med behandlingen af mine skadesanmeldelser.
Historien er, at jeg en lørdag formiddag finder, at der har været
indbrud i begge mine biler, og at konsekvensen er en manglende radio,
en manglende bil og en manglende motorcykel.
Ikke den mest oplivende lørdag morgen, jeg har prøvet...
Efter at have meldt det til politet, må jeg have fat i jer, da jeg
skal have anmeldt skaderne.
Nu har jeg hørt mange skrækhistorier om forsikringsselskaber - ikke
mindst de billige af dem, så jeg er noget spændt på den betjening, jeg
vil få.
Alle bange anelser bliver dog gjort til skamme. Først taler jeg med
min assurandør for at få at vide, hvordan jeg skal forholde mig, og
får at vide at jeg skal få indsendt anmeldelserne og så være opmærksom
på kun at betale en selvrisiko, da skaderne er sket samtidigt. Det var
jo en behagelig overraskelse.
Efterfølgende har jeg lidt dialog med PB som tager sig af skaderne.
Hun viser sig både venlig og hjælpsom og på intet tidspunkt føler jeg,
at der peges fingre af mig (som jeg ellers har hørt andre opleve andre
steder).
Endelig når jeg at stifte bekendskab med et par taksatorer fra
Taksatorringen (husker desværre ikke navnene) der sørme også viser sig
at være både hjælpsomme og rimelige.
Og i dag har jeg så modtaget den sidste check med erstatning af
motorcyklen og kan komme videre.
Intet bøvl - kun hurtig og venlig betjening.
Mange tak Runa for god betjening.
Og god weekend...
Med venlig hilsen
Peder Eskildsen
Og til de nysgerrige:
Erstaningen af MC svarer til dagsprisen
Ingen præmiestigning, da det er tyveri.
Samlet selvrisiko : kr. 3.500,-
--
Peder - u/Mille
"Inside every old person is a young person wondering what happened"
- Terry Pratchet, "Moving Pictures" (DiscWorld)
|