/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Mug på sæde og duggede ruder
Fra : Ysseven
Vist : 3182 gange
50 point
Dato : 01-02-07 21:41

Øv.

Min gamle bil har vist stået stille for længe = flere uger:

1.
Jeg har opdaget, at der er kommet en spisetallerken stor mugplet (!) på bagsædet. Tænker på at prøve med Rodalon. Andre eller bedre forslag modtages gerne.

2.
Jeg har længe døjet med duggede ruder (deraf muggen?), men er flink til at skrue helt op for varmen og så køre med åbent vindue bagefter. Pudser jævnligt/ofte mine nikotinruder og kan ikke finde nogen "pytter" eller drypsteder. Tænker, om ikke der findes et fugtsugningsprodukt, som også kan stå/hænge i bilen, selvom jeg kører?

Gode råd?




 
 
Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 01-02-07 21:50

I denne fugtige tid tror jeg at ofte udluftning og opvarmning (kørsel?) er det bedste middel..
Jeg har altid haft ældre biler ('71 - '86) og de dugger flittigt, fordi de jo holder ude.. Men har til dato aldrig oplevet at der kommer mug! Kun i de gamle (også nyere) biler der holder stille. Nogle til ophug..

Men er da et træls problem!

- Anden

Accepteret svar
Fra : thulin

Modtaget 60 point
Dato : 01-02-07 22:11

Rodalon er det helt rigtige at bruge til at rense dit sæde, det kunne gå hen og blive sundhedsskadelig at sidde i bilen hvis der er en masse svampesporer i luftet. Men er du ryger i forvejen, går det nok at få lidt ekstra ned i lungerne

Du har måske en utæthed et eller andet sted nede under din bil som gør at der kommer vand/fugt ind i bilen.

Det er ret fugtigt nu, med masser af regn og "høje" temperature.

Hvis bare det bliver kold, så er der mindre fugt i luften, men fugten i din bil fordamper ikke før det bliver varmt i vejret.

Det bedste ville selvfølgelig være hvis du kunne få bilen i en lun garage i et par dage, så den kunne tørre og du kunne kigge efter utætheder i bunden.

Er det ikke muligt vil jeg foreslå at købe en fugt suger:

http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=2561&n=10&KundeID=

Er på tilbud denne uge i Harald Nyborg.
2 eller 3 af dem inde i bilen vil gøre underværker iløbet af et par uger.

Så skal du huske at er luften varm inde i bilen, kan den indeholde store mængder fugt, er luften kold kan den ikke indeholde ret meget fugt. Så når du har kørt en tur og bilen er varm (kabinen) så åbn alle vinduerne så der kommer kold luft ind. Selv om det føles fugtigt ude, er der meget mindre fugt i luften ved 2 grader end ved 20 (som der er inde i en varm bil)



Kommentar
Fra : dova


Dato : 01-02-07 23:45

Om muggen kommer af duggen??

Både ja og nej....det er selvfølgelig fugten der er skyld i, at mug (svampen) kan udvikle sig....men det kan den så bare kun gøre når der har været noget som den kan gro i, altså noget snavs af en art, det kan aldrig undgås at der er en smule støv o.a. gemt inde i en bil.

Du kan selvfølgelig forsøge med Rodalon, men det fjerner ikke problemet/årsagen....kun muligvis pletten.

Årsagen fjernes ved opvarmning og udtørring.

Grunden til at biler dugger kan skyldes flere ting.

Men skiftende temperaturer som en lukket bil bliver udsat for, vil danne en del kondens, som så samler sig som dug på ruderne når bilen varmes op.

Det kan afhjælpes såfremt der er mulighed for at bilen kan stå parkeret med en rude åbnet på klem så den fugtige luft kan slippe ud.

En anden årsag kan være, at der et eller andet sted i bilen er en utæthed så der kommer vand ind.

Det kan være helt under måtter og isolering i bunden af bilen, at der er fugtigt....nogen biler kan der komme vand ind i hjørner og kroge bag instrumentbræt m.m.

Og endelig kan problemer med dugdannelse når bilen begynder at blive opvarmet, skyldes en lille utæthed i varmeapparatet....men så ville du nok opdage om bilen bruger vand, og ligeledes om det lugter af kølevæske, og duggen vil i så fald efterlade en fedtet hinde på ruderne.


mvh dova

Kommentar
Fra : arnely


Dato : 02-02-07 10:21

Er det en nyrer bil du har, kan problemet også skyldtes forkert betjening af varme apparatet.

Mange indstiller deres varmeapparat til og køre på recirkulation. Det betyder at der ikke bliver tilført frisk luft til kabinen. Recirkulation bruges når man køre ind i tunnel, hvor der er stor ophobning af udstødnings gasser fra andre biler.
For ikke og få disse gasser ind i kabinen, kan man så trykke/skyde en knap over på recirkulation, og dermed holde de farlige gasser ude af kabinen.

Nå det korte og det lange er.
Prøv lige og checke om du skulle have kommet til og stille på den knap.
Stil den så til cirkulation (evt. check din manual til bilen, for og se hvor den sidder. Den sidder der hvor normalt stiller på dit varme/blæser) og skru op for varmen og blæser på fuld drøn, så begynder din bil og tørre indvendig.



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 02-02-07 11:49

Lige et 'tip':
Dug på ruder og plastoverflader undgås ved at stænke alm. opvaskemiddel på en fugtig klud. Derefter aftørre alle indvendige flader med kluden. Nu kan der ikke længere dannes kondensvand/dug på fladerne, da overfladespændingen i vandet neutraliseres

Fugten skal imidlertid ud, så en eller anden form for udluftning og opvarmning af bilen er nødvendig.

</MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : Ysseven


Dato : 02-02-07 14:18

Tak for svaret thulin.

Vil investere i sådan en børge snarest og se, om det virkelig virker... Gør det jo nok!



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408857
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste