Først en oplysning til alimak.
Det er sod i olien og sod/"oliekoks koks" i indsugningen der siges at være problemet.
På GDI motoren kommer benzinen ikke gennem indsugningen, men det gør oliedampe fra krumtaphusventilationen og ventilsmøringen. Tilsætning til benzinen kan ikke hjælpe hvor benzinen ikke kommer.
Jeg køber normalt min olie i Frankrig hvor de store supermarkedsvarehuse har et stort udvalg i alle mærker motorolie. Der er ofte gode tilbud som er væsentlig billigere end i Danmark.
Jeg har altid til den bil brugt en fuldsyntetisk olie og checkker at den er godkendt af VW og MB.
Efter det amerikanske API system checker jeg at der er en høj specifikation for både S ( benzinmotorkvaliteten) og C (dieselmotorkvaliteten). Det har mest været mobil 1,som er API SL, CF , SAE 5W40 eller 10W40.
For at en olie kan specificeres til diesel med turbo, skal den være god til at holde sod svævende, og ikke brænde fast på varme flader. Derfor kan den samtidig alligevel være god til benzinmotor.