Jeg fandt lige i Nyhedsgruppen en lille historie om hvordan det kan gå med uindregistrerede påhængsvogne
"Bådtrailer / ophalervogn / US-trailer:
Efter en del søgen på nettet m.h.t. hvad man må, og hvad man ikke må med
en bådtrailer / ophalervogn / US-trailer som der ingen papir eller
plader er på, fandt jeg flere læserbreve og links, hvor man skrev, at
hvis man max. kørte 30Km/h, samt monterede en advarselstrekant bag på,
ja så måtte man gerne transportere via personbil eller traktor, sin båd
på en sådan bådtrailer / ophalervogn / US-trailer.
For at være helt sikker, kontaktede jeg det lokale motorkontor i
Randers. De henviste dog til afdelingen i Padborg.
I Padborg kunne de oplyse, at jeg gerne måtte transportere min båd på en
sådan bådtrailer / ophalervogn / US-trailer, når der var prøveplade på.
De kunne dog ikke besvare spørgsmålet, om ovenstående 30km/h og
advarselstrekant, men henviste til Færdselspolitiet.
Jeg ringede så til Færdelspolitiet i Randers. Færdelsbetjenten som fik
stillet spørgsmålet, om man måtte køre max 30Km/h, med sin båd på en
bådtrailer / ophalervogn / US-trailer, når der var en advarseltrekant
bag på traileren. Jeg oplyste ligeledes, at traileren var en
hjemmebygget trailer.
Færdelsbetjenten oplyste, at han ikke var sikker i sagen, og bad mig om
at hænge på i røret.
Efter ca. 2 min. vender Færdelsbetjenten retur, og oplyser følgende:
Iflg. min chef, kan jeg oplyse at hvis bådtrailer / ophalervogn /
US-trailer tidligere har været indregistreret, må jeg IKKE transportere
min båd på offentlig vej med denne. Også selvom jeg max. kørte 30Km/h og
med advarselstrekant. Men (oplyste han), måtte jeg gerne i dette her
tilfælde, hvor der var tale om en hjemmebygget sag, som ikke tidligere
havde været indregistreret
Jeg takkede for svaret, og de kommende uger, transporterede jeg så min
båd fra hjemmet til havnen og retur, påført advarseltrekant, og med max.
30Km/h efter min Mazda 626.
Primo sept. 2004 skulle vi så ud og fiske igen, og på vej ned til havnen
med båden, blev vi stoppet af politiet.
Her blev vi noteret for en bøde pålydende DKK 500,- , da vi iflg.
politiet havde overtrådt færdselslovens §72.
Politiet oplyste, at jeg kun måtte køre med en sådan trailer, i tom
tilstand og max. 30Km /h. ????
Selv efter 30 min snakken frem og tilbage med politiet, ja så lige lidt
hjalp det. Jeg fik bøden ???????????????
Politiet oplyste ligeledes, at man bl.a. så igennem fingre med, at en
tivolivogn havde 20-30Kg bamser eller ligende i en vogn uden plader
efter sig. Politiet ville dog ikke acceptere, at jeg så kørte med min
trailer, hvis den var udstyret med en 30Kg gummibåd. Politiet
ville/kunne dog ikke forklare hvad forskellen i vægt, var på en
gummibåd, og 30Kg bamser.
Jeg skrev så et flere siders lang brev til politiet i Randers, og
afleverede det personligt.
Efter en uges tid, ringede politiet i Randers (Carsten, et af de øverste
led i Færdsels-politiet, er bl.a. med i Trafik-radio).
Her fik jeg oplyst, at uanset om der er båd på traileren eller ej, og
uanset om det trækkende køretøj er en traktor, firehjulstrækker,
personbil, lastbil m.m. om jeg max kører 30Km/h, og om der er
advarselstrekant på, eller prøveplade på, må den pågældende trailer
ikke køre på offentlig vej.
Øhhhhhhhhhhhhhh nå !
D.v.s. at politiet i Padborg oplyste noget forkert og dermed noget
ulovligt da jeg talte med dem i august 2004,
(de oplyste jeg jeg godt måtte benytte prøveplade)
og
D.v.s. at politiet i Randers oplyste noget forkert og dermed noget
ulovligt da jeg talte med dem i august 2004,
(de oplyste at jeg godt måtte transportere min båd, hvis 30Km/h +
advarselstrekant)
og
D.v.s. at politiet som stoppede mig, og gav bøden oplyste noget forkert
og dermed noget ulovligt da jeg blev stoppet primo sept. 2004,
(de oplyste at jeg kun måtte benytte traileren i tom tilstand)
Så kære fiskevender og bådfolk.
Hvis du har en trailer uden papir og plader, må du kun bruge den, på et
ikke offentligt sted, uanset hvem, hvad hvor
"
mvh dova