/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Termostat Escort Zetec 1.8
Fra : laksepote
Vist : 1804 gange
100 point
Dato : 17-11-05 17:13

Jeg har en escort 1.8 zetec fra 1997. Selvom jeg kører meget langt (30 km) bliver den overhovedet ikke varm. Nålen bliver ved at stå helt i bund. Kun hvis jeg holder i tomgang et stykke tid, bevæger den sig op i "normal-feltet". (den falder igen når jeg kører videre) Om sommeren er problemet der ikke. Jeg har selv en teori om, at det er termostaten der står permanent åben, og lukker koldt vand ind fra køleren. Spørgsmålet er bare, om jeg har ret, og om der her er tale om en gammeldags termostat, som på biler uden elektronisk motorstyring. Motoren kan godt registrere, hvis den bliver for varm, og tænder således selv for blæseren, men det sker ikke om vinteren.
Bilen kører ganske ok, men jeg mener at kunne spare en del benzin, hvis jeg får fixet dette problem

- Er det sandsynligt at det er termostaten ?
- Kan jeg selv skifte den ?

 
 
Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 17-11-05 19:00

Det er højst sansynligt din termostat der er åben hele tiden.
Termostaten er let at skifte på de fleste biler.
Jeg kender ikke dit motorrum. men men hvis du følgerslangerne fra køleren vil du nok finde et stikke sprøjtestøbt metalhus buet eller lidt rundt. på størelse med lille dåse tomatpure....
Her i sidder termostaten, hvis den har været skiftet før skal du være meget opmærksom på om den vender rigtigt...
På nogle gamle biler kunne man vende den forket og så lukkede den ikke.
Men den skulle være let at skifte på de fleste biler. Du kan også låne Haynes bilbogen til din model på biblioteket og se hvordan termostaten er sat i og hvor den er placeret.
mvh Benjamin


Kommentar
Fra : alimak


Dato : 17-11-05 19:45

Mener det er plast hus til termostaten på din bil. Så vær forsiktig når du demonterer, det kan nemt sprække.
alimak

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 17-11-05 22:56

Det er helt klart din termostat, jeg havde samme problem, første gang efter 150.000km.
Problemet kom ret hurtigt igen, så jeg vil anbefale dig at ofte lidt ekstra og købe en orginal, da den måske holder længere end den billige termostat som jeg smed i, eller også var jeg bare uheldig. Det skal være helt op til dig, men skaf en ny termostat den koster ikke alverden.

Find termostat huset, som er er en aluminiums kasse som sidder på motorblokken, med en kølerslange på.

1. tøm kølervæsken af. Der sidder en bundprop under køleristen.
2. Fjern slangen fra huset med termostaten i.
3. Skrue termostathuset af
4. skift termostaten.
OBS. du skal have købt en tube flydende pakning, som skal bruges når du sætter huset på plads igen, da der ikke er noget pakning til denne, der er brugt en flydende pakning, som du ødelægger når du skruer huset af.

5. smør ny pakning på og skrue huset på igen, termostaten har du selvfølgelig sat i huset, på samme måde som den gamle sad.

6. fyld kølervæske på, lad motoren køre til den er varm uden låg på kølerbeholderen. For at udlufte.
De næste par dage holder du øje med om der er "spis" en smule kølervæske, hvilket er normalt de først par dage, det skal bare efterfyldes.
Kig også efter at termostathuset er helt tæt.

Det er en process, som du kan klare hjemme i carporten på 1 time.

Noget du skal være opmærksom på er også om det evt. er din temperatur føler.
Hvis den går istykker på en Escort, kører blæseren hele tiden, og motoren bliver aldrig rigtig varm.

Dette er selvfølelig det første du kigger efter. start bilen og lad den stå i tomgang, kører blæseren når motoren er kold, er det temperaturføleren og ikke termostaten som er gået.
Skulle det være tilfælde kan det ikke betale sig selv at rode med det, da en værksted kan klare det for 300,- kr.

God arbejdslyst

Accepteret svar
Fra : thulin

Modtaget 100 point
Dato : 17-11-05 23:14

Læste lige dit spørgsmål og kom i tanke om noget andet jeg oplevede, hvor temp nålen aldrig rigtig kom op.

Dette skyldes ganske enkelt en defekt temp. føler, den som giver signal til instrumentbrædtet.

Jeg kan ikke rigtig huske om jeg skiftede den samtidig med at jeg skiftede termostaten på bil. den defekte føler gav udslag i at nålen aldrig kom højere op end 1/4 i displayed, hvor normal er 1/2 og 3/4 tændte for blæseren.

Jeg husker at jeg gav mindre end 200,- kr for en ny føler, som bare skal skrues i, der er "malet" en pakning på gevindet, så det tager under 5 min. at skifte den.

Hvis du køber en ny føler kan du se hvordan den ser ud, og så er den nem at lokaliserer i motorrummet.

Nu sætter jeg dig selvfølgelig i lidt af et dilemma, hvad skal du skifte ???

Hvis det var mig, og min kølervæske havde gået mere end 50.000 km ville jeg skifte termostat, kølervæske, og føler det er gjort på under 1 time og koster under 500,- kr for alle materialer.

Husk at skulle hele køleren igennem når den alligevel er tom.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 18-11-05 00:07

Hvordan er kabinevarmen? Hvis den også er ringe, er det ikke instrumentet, men, som du selv skriver, termostaten.

Godkendelse af svar
Fra : laksepote


Dato : 18-11-05 07:30

Der må vist være point til Thulin her. Tak for hjælpen. Oven i købet en fuld beskrivelse af arbejdsgang, så jeg slipper for at oversætte fra Haynes.
                        

Kommentar
Fra : laksepote


Dato : 18-11-05 07:33

I øvrigt: Thulin - kan det vel ikke være føleren, for om sommeren når det er 30 grader udenfor, kan nålen sagtens gå op på 75%. ! ?

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 21-11-05 05:50

Det er svært at sige 100% hvad det er, men jeg er 99% sikker på at en af de 2 ovenstående beskrivelser vil løse dit problem.

Kommentar
Fra : volvobrynk


Dato : 29-11-10 22:17

Hej
Jeg har næsten samme problem på min 1998 Escort Tuscany 1600 Zetec. Den bliver kun meget lidt varm.
Min vandpumpe er et år gammel, termostaten er også et år gammel. Nu har jeg byttet termostaten og ingen forskel.

Jeg kan mærke at der løber en lille mængde af lunt vand uden om min Termostat og hvis jeg lukker slangen til køleren kan motoren godt blive varm. Men jeg kan pine-død ikke få den termostat til at virke efter hensigten. Jeg har prøvet at ligge en ekstra o-ring i og smøre paknigen med leje fedt, eftersom det skyer vande. Jeg var lidt nervøs for at der ikke var nok "forspænding" på pakningen.

Men stadig uden held, er der nogen der har flere ideer?

Er det iøvrigt rigtigt at jeg er kommet frem til at der ikke er nogen varmehane, man vælger bare at lukke luft igennem varmeapperatet eller direkte i kabinen? et Fransk varme apperat (som nok kan forklare hvorfor lortet ikke virker)

Min(e) termostat(er) er fra FTZ. Der følger en pakning med, Men jeg går ud fra den er god nok, den svare normalt til OEM.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste